Connery

USA Reloaded 2006 #5

Retur til syndens hule - Las Vegas!

Torsdag morgen var tiden kommet. Vi skulle på forlænget week-end til byen, hvor man aldrig keder sig - Las Vegas!

USA Reloaded 2006 #5
Stemningen havde ligget i luften de sidste par dage. Vi skulle til Las Vegas, og det kribelede i alles fingre. Kriblen efter gambling, kriblen efter druk, kriblen efter kvinder.

Jacob havde ikke kun sørget for, at det var ham, Michael og jeg, men samtidig sørget for, at det halve af USC tog med. Således var vi ca. 18, der drog mod den forjættede stat, Neveda. Jeg kørte sammen med Phillip, Niklas (to af Jacobs kammerater der også var kommet på besøg) og Jacob. Nogle af de andre havde trukket nitten og skulle køre med tre 'nesere, der virkede ligeså interessante som uvaskede badekåber. Det viste sig, at den ene var biseksuel og havde et alkoholproblem, så lidt sjovt havde det alligevel været.

Tilbage i vores bil var Jacob pludselig blevet lidt tavs (sker meget sjældent). Det viste sig, at det lille pus var blevet en smule køresyg, så da afkørslen viste af til en lille by med restaurant og benzin, kørte vi fra. Det var dog en overdrivelse det skilt. For hvad der mødte os var en spøgelsby, som I nok kan fornemme på billederne. Her fik Jacob lov til at sunde sig, mens vi kastede lidt bold.
ANNONCE
USA Reloaded 2006 #5
Efter nogle flere kilometer (hvor vi ved alle billboards skulle råbe Lance Burton - lang historie, man skulle have været der) begyndte byen at tårne sig op foran os. Det velkendte syn fik mig til at knibe en stille tåre og tænke tilbage på den fede tur sidste år. Jeg tror, Jacob havde det på samme måde.

Vi skulle ikke bo på hotel denne gang, men derimod havde en af pigerne sørget for, at vi alle kunne sove i hendes timeshare-lejlighed. Stedet skulle komme til at ligne en flygtningelejr, da vi rykkede ind. 18 mennesker der skulle sove i en 3-værelses lejlighed. Synet var ikke elskværdigt. Eller rettere sagt havde 80 % ikke været mænd, var der nogle interessante fordele ved at sove så tæt.

Om aftenen skulle vi ind og se Cirque du Soleil showet KA. Jer der har læst mine USA artikler fra 2005 kan huske, at jeg så 15 min. af dette show, inden de lukkede ned med tekniske vanskeligheder. Jeg havde således ventet over et år på at se resten af dette Cirque du Soleil show færdigt. Var det det værd? Det og mere til! Det show er så forbandet fedt, at man bare får lyst til at skrige. Sceneshowet er det mest imponerende, jeg nogensinde har set, og alt skuespil og show, jeg har set indtil videre, kan gå hjem og lægge sig!

Derefter skulle byen gøres usikker, og valget faldt på Tao, som var en eksklusiv natklub beliggende på The Venetian Hotel. Efter at have tabt 100 $ på syv hænder blackjack tænkte jeg, at det var det rigtige tidspunkt at skride fra spillebordene. Ved døren til Tao fik vi at vide, at det ville blive 100 $ pr. mand, men så fik vi også en flaske - TIL DELING MELLEM FIRE!!!
ANNONCE
USA Reloaded 2006 #5
Denne pris var alt for pebret til en del af os, så Bjørn, Michael, Anders og jeg vadede ud i Las Vegas' pulserende natteliv og begyndte systematisk at rippe en kiosk for sprut. Ejeren var glad for den ekstra indkomst, og vi begyndte at blive stive. Derfra faldt snakken på ludere, fordi man fik ufatteligt mange flyers stukket i hånden af
For sjov prøvede Anders at ringe til dem, da vi kom hjem, men den første udkårne kunne fortælle, at når der stod 39 $ special, så betød det, at man fik 39 $ i rabat af hendes normal pris på et godt stykke over 200 $. Anders siger i den sejeste tone:

"No way. Do you know have many other options we have? (man hører hende sige nej på en meget ligeglad og irriteret måde). A million!". Herefter lægger han nonchalant på.

Vi fik derefter fat i den famøse 3 for 99 $ deal. De skulle dog have 500 $ for at komme helt derud, hvor vi var. Vi tænkte, at det var for meget besvær, lagde på, og gik i seng. Uforløste.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce