Connery

USA Reloaded 2006 #3

USC vs. ASU

Booty, Moody og andet ordgejl!

USA Reloaded 2006 #3
Om lørdagen skulle vi endelig ind og se amerikansk fodbold. USC skulle spille mod Arizona State (ASU), hvilket burde være en relativt overkommelig opgave for USC, som var i storform på det tidspunkt. Synes du Parken er stort? Nej, det synes du ikke, når du har set amerikansk fodbold med ca. 95.000 andre. Der var bare mange mennesker!

Stemningen var ubeskrivelig. Maskoten var en levende hest, der løb banen rundt med en sværdsvingende rytter. De havde et såkaldt marching band, som bestod af flere hundrede mennesker. Det fedeste var, at jeg stod sammen med alle de studerende, og da alle var kommet gratis ind og havde fået en lille håndbajer, så kunne stemningen ikke blive meget bedre! Eller vent. Det hele kulminerede, da to F117 Stealth fly kom bragende hen over stadion, så hellem mellemgulvet rystede. SÅDAN!

Det startede ud med, at USC lagde godt fra. Deres QB hedder Booty til efternavn, hvilket er sjovt i sig selv, men når RB'en samtidig hedder Moody, så giver det grobund for nogle sjove sammensætninger. Moody takes the hand off (from) Booty. Nok kun sjovt hvis man kender til amerikansk fodbold, men gør du ikke det, er du alligevel en taber, så bare glemt det!
ANNONCE
USA Reloaded 2006 #3
Kampen blev pludselig spændende, da ASU fik udlignet til 21-21. Det lykkedes dog USC at få sejren i hus, og så var alt i den skønneste orden i det sydlige Californien. Aftenen gik med endnu en druktur, selvom jeg dårligt kan huske, hvad der foregik, da vi festede mere eller mindre konstant.

En fest, jeg dog tydeligt husker, var om tirsdagen. Jacob havde sørget for, at vi kunne komme ind til en vaskeægte fraternityfest. Sådan en fest, som man ser det i film. Et kæmpe hus fyldt med mennesker, og hvor alle går rundt og drikker af røde plastickopper. Denne aften var det broderskabet Kappa Sigma, der holdt fest...

Lad mig starte med at slå fast, at alt var som på film. ALT. Og fuck hvor var det fedt. Det koster ikke noget at komme ind, og sprutten er gratis. Her stod Jacob og jeg så som på den første tur til USA. Forskellen var dog, at Jacob var fri til at score, mens jeg på daværende tidspunkt havde dame derhjemme. Efter vi havde fået et par overraskende stærke drinks indenbords, væltede vi lidt rundt i huset. Jeg husker, at jeg står og er ved at sige noget til Jacob, da han pludselig går hen og danser tæt med en tilsyneladende ukendt kvinde.
ANNONCE
USA Reloaded 2006 #3
Det udvikler sig, og der går ikke meget mere end 10 minutter, før de står og snaver. Alt er ved det gamle, tænkte jeg. Nu stod jeg altså lidt Palle alene i verden med min drink og ingen jeg kendte i miles omkreds. Jeg besluttede mig for, at jeg måtte hænge ud i baren og tage bestik af situationen. Der gik ikke lang tid, før en meget jævn trunte troppede op.

Allerede inden hun åbnede munden, vidste jeg, hvor dette ville bære hen. Ganske rigtigt. "You're not from around here are you?". "Denmark, really?". "So how is it living in Sweden?"

Kort tid efter kunne hun fortælle mig, at hun virkelig godt kunne lide mig. Jeg forstod, at det var på tide, at jeg lavede en Houdini, og det kunne kun gå for langsomt. Jeg gik over til Jacob for at få fat i kortet, der kunne låse mig ind i hans lejlighed. Først tænkte jeg, at jeg ville lade dem kysse færdig, inden jeg spurgte, men da de havde gnavet fjæs på hinanden i over 60 sekunder - tilsyneladende uden indtagelse af ilt - blev jeg dog utålmodig og prikkede ham på skulderen.

Jeg fik kortet og var ved at komme med en god undskyldning, da trunten fra før dukkede op med hendes to ualmindeligt lækre veninder. Jeg tænkte, at man da skulle være et skarn, hvis ikke lige man tog en dans, så jeg spurgte, om ikke vi allesammen skulle gå ud og danse. De to veninder sagde nej, trunten sagde ja, og jeg begyndte at græde.

Ude på dansegulvet fortalte hun mig, at hun synes, jeg var enormt god til at danse. Hun måtte altså være stinkende beruset. Pludselig ringer hendes telefon, hun vender sig om for lige at snakke, og der - lige der - udviser jeg en ufattelig akrobatisk evne, og før hun nåede at vende sig om igen, så var jeg ude på vejen og godt på vej hjem.

Her mødte jeg de andre, og vi fik diskuteret verdenssituationen, inden Jacob kom hjem, og vi kunne begynde at håne ham i infantil misundelse...
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce