Connery

Uganda holder skarpt øje med din porno

Hurtigt! Gem alle dine sextapes på Connery.dk!

Medlemmerne af den nye Pornokontrolskomité

Ugandas pornosporingsmaskine er ved at være klar til brug.
Ifølge præsten Simon Lokodos, Ugandas Etik- og Integritetsminister, tale i Kampala er programmørene snart færdige med deres arbejde på en maskine til at spore, hvis nogle af borgerne i landet besøger de utugtige sider på internettet.

I talen udpegede han også de nyudnævnte medlemmer i den nye Pornography Control Committee (PCC).

Det er helt forståeligt, hvis du som læser sidder og undrer dig over, at der er nogle mennesker i denne verden, der får penge for at se porno og sige: 
Fy. Forbudt. Ej, det ville være endnu værre hvis de lå i doggy... Ej, puha. 
Jeg må hellere konfiskere alle optagelserne og tage dem med tilbage til mit kontor
.

ANNONCE
Uganda holder skarpt øje med din porno

Hvordan?

Den omdiskuterede pornosporingsmaskine koster i omegnen af 500.000 kroner og bliver udviklet i Sydkorea.

Maskinens formål vil angiveligt være at spore og blokere pornografisk materiale i folks telefoner, computere eller deres kamera.
Det siges, at maskinen vil være i stand til at opdage både slettet og nuværende pornografisk materiale på borgernes enheder i Uganda.

Det er dog på nuværende tidspunkt uvist hvordan maskinen fungerer. Nogle teorier peger mod at den filterer indhold gennem ISP'er eller om den er et 'deep packet inspection system', der opsnapper kommunikationen til og fra din elektroniske enhed.

Hvis du er ugander eller blot ønsker at holde dine usædelige vaner gemt væk på en diskret måde, tilbyder messaging-apps som Whatsapp end-to-end kryptering.
Det vil sige at ingen - indtil videre - kan komme forbi og snuse til jeres samtale... Dine bootybilleder er med andre ord i trygge hænder hånd.

ANNONCE
Uganda holder skarpt øje med din porno

Hvorfor?

Regeringen i Uganda vedtog i 2014 en anti-porno lov.
Det kan der selvfølgelig være mange grunde til, hvor den åbenlyse er "at beskytte moralen i landet".

Hvis man kigger lidt dybere, dukker end anden sandhed frem.
Regeringens besættelse af at monitorere, forbyde og destruere pornografisk materiale kan muligvis hænge sammen med at uganderne er storforbrugere af porno.

I 2013 havde Uganda en top 3 placering i listen over lande, der hyppigst søgte efter pornografisk materiale med homoseksuelle.
(#2 og #1 var Kenya og Pakistan). 

Materiale med nøgne kroppe, der klasker mod hinanden er selvsagt populært, selvom porno er et tabu og homeseksualitet medfører dødsstraf i Uganda.
Regeringens iver for at censurere porno kan således være et udtryk for, at bekæmpe homoseksualitet i et endnu større omfang.

Om man er for gay rights eller ej, gør ingen forskel i dette omfang. 
Som borger bør man altid sige fra overfor en regerings censur, overvågning eller kontrol uanset hvilken befolkningsgruppe det går ud over. 

Hvis vi ikke siger fra overfor uretfærdighed mod andre befolkningsgrupper, vil der ikke være nogen til at sige fra, når regeringen vender sig imod os. Selv i Danmark.
Denne uge er det flygtninge fra Syrien, næste uge er det cannabisrygerne og det kunne blive dig og dine tilbøjeligheder gangen efter.
... medmindre udskæringen på din tanktop når ned til brystvorterne, når du træner. In that case, you have it coming.

ANNONCE
Del

Seneste nyt