Connery

Testkørt: Kia XCeed PHEV Upgrade

Der går sport i brændstoføkonomien!

Kia XCeed er en interessant bil, den placerer sig i det populære crossoversegment mellem SUV og B-segment, og tapper ind i trenden, der får bilkøbere til at kigge nærmere på de mere voluminøse former. 

XCeed er, som navnet antyder, en crossed up version af den nyeste CEED-serie, og hvis du kender til den, ved du allerede at det er en fornuftig platform. 

Men XCeed adskiller sig fra en del af crossover-segmentet, ved at være begavet med SUV-træk, mens den stadig holder sig nogenlunde på maven - og minder mest af alt om en stationcar der har bestemt sig for at tage nogle stram-op klasser i fitness-centret - den slags har også sin egen charme.

ANNONCE
Testkørt: Kia XCeed PHEV Upgrade

Jeg har testet KIA XCeed PHEV Upgrade, altså plug-in hybrid-varianten, der kombinerer benzinmotor med et par gode ekstra kræfter fra en elmotor - en kategori der bliver stadig mere populære (Hvis ikke Finansloven 2021 får taget livet af den glæde). 

Kia XCEED PHEV er en bil der på rigtig mange måder virker fornuftig - en fællestegner for mange KIA-modeller fra de senere år, og i den rigtige udstyrspakke får man rigtigt meget med i købet - hvilket betyder at man har en virkelig behagelig allround model - der med Pluspakken for 29.999 kroner bringer ekstraudstyr for godt 79.000 kroner til vognen.

ANNONCE
Testkørt: Kia XCeed PHEV Upgrade

Men alene standard-modellen bringer meget til bordet, og fordi det er en Hybrid-model, er standarden en 6-Trins DCT-automatgearkasse, der arbejder godt. 

XCEED Upgrade kommer med rigtig godt standardudstyr i form af blandt andet adpativ fartpilot, automatisk fjernlys, diverse sensorer, varme i sæde og rat og et godt 8" infotainemntsystem der understøtter Apple Carplay og Android Auto, med både DAB+ og integreret Bluetooth. 

ANNONCE
Testkørt: Kia XCeed PHEV Upgrade

Testmodellen kommer med Plus Pakken, der opgraderer med blandt andet 12" instrumentering 10.25" infotainment, eljusterbare sæder, trådløs telefonopladning (Qi-charge)

Opladning med "mormor"-kablet tager sin tid - og man er bedst tjent med en fastinstalleret ladestation på hjemmeadressen - Testkørt: Kia XCeed PHEV Upgrade Opladning med "mormor"-kablet tager sin tid - og man er bedst tjent med en fastinstalleret ladestation på hjemmeadressen

Kører bare

Kia XCeed PHEV drives af en 1.6 GDI benzinotor med 105 hestekræfter, der suppleres med 60,5 hestekræfter fra elmotoren, og de to mødes i an topeffekt på 141 hestekræfter ved 5.700 omdrejninger. 

Det gør ikke XCeed til en racerbil, og selvom man kan køre den i et lidt friskt program, er denne hybrid formentlig tænkt som en mulighed for at få god økonomi ud af de forskellige energiressourcer der tilsættes.

Elmotoren arbejder mere med at afløse benzinotoren, end at give den det der sjove startboost, som man ser på andre modeller - og det er der sådan set ikke noget galt i. Til gengæld gør det bilen mulighed til at løbe op til 71.2 km/liter benzin ved blandet kørsel - når bare man har en ladestander banket op hjemme i indkørslen - og det er klart et must, hvis man kigger efter en bil som denne.

ANNONCE
Testkørt: Kia XCeed PHEV Upgrade

Elmotoren er i stand til at køre et træk på 48 kilometer på opladningen, uden at benzinmotoren skal tage over - og hvis man ikke har alt for langt på arbejde, kan det godt betale sig at regne i et forbrug, hvor man sætter sig på en af de fastafregnede hybridbils-strøm-abonnementer.

Kia XCeed PHEV er mest af alt en virkelig fornuftig bil, der i kraft af et virkelig velassorteret udstyrsprogram gør det sjovere lidt sjovere at være fornuftig - og hvis der skal gå sport i den, må det være på at lave den bedste brændstoføkonomi i kvarteret. 

Priser og tilgængelighed

Kia XCeed PHEV Upgrade starter i 269.999 kroner inklusiv levering, mens beskatningsgrundlaget starter i 265.000 - med et månedligt beskatningsgrundlag efter Hybrid-rabatten, der lyder på 2187 kroner. 

XCeed PHEV har også nogle pæne privatleasingpriser, som du kan tjekke nærmere ud på KIAs hjemmeside. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt