Connery

Stort scam dominerer igen de danske søgeresultater

Russiske hackere udnytter igen en række kendte ansigter og medier, til at snyde danskerne

Det ses fra tid til andet - nogle opportunistiske mennesker iværksætter et stort angreb på de danske søgeresultater, for at score nogle hurtige penge, på danskere der ivrigt søger efter måder, at blive hurtigt rige på. 

Tilgangen er den samme, blackhat angrebene målretter en masse søgeforespørgsler, fra folk der google løs - får en flot placering med en tillokkende overskrift, og trækker så folk der klikker på dem videre til en sensationel artikel, oftest en der misbruger kendte danske ansigter og medier, til at fortælle en falsk historie om, hvordan de lynhurtigt er blevet rige - for hvis de kan, så kan alle da. 

Denne gang går historien på Claus Pilgaard (Chili Klaus), Kjeld Kirk Kristiansen og tidligere X-Faktor deltager Sigmund Trondheim, der henholdsvis udstilles på hjemmesider der minder helt utroligt meget om Berlingske Business, Ekstra Bladet og Søndagsavisen. Det er let at gennemskue scammet hvis man er opmærksom, for blackhat angrebene har benyttet komisk afvigende navne som Berlininsky Business, Sandøgsavesin - Mens Ekstra Bladets logo er plagieret i eksakt kopi. 

Scam-artiklerne forsøger ihærdigt at tale en "genial" bitcoin app op, og kendishistorierne understøttes af falske Facebook-kommentarer, der også er lidt for gode til at være sande, flere af dem med 'Synes godt om' tilkendegivelser i 100.000 klassen - det er fandme en populær kommentar!

Mediet TjekDet.dk har tidligere været i gang med at punktere disse SEO-scams, og denne gang er designet på scam-artiklerne blevet ændret en smule. 

ANNONCE
SCAM. Her ses den mest brugte scam-artikel i denne omgang - Stort scam dominerer igen de danske søgeresultater SCAM. Her ses den mest brugte scam-artikel i denne omgang

Vær opmærksom

Dette angreb omkring starten af juli 2021, er langt fra det første - og selvom udfordringen er rapporteret til Google, kan det formentlig tage lidt tid at få ryddet op i søgeresultaterne. 

På få dage kan mere end 100.000 danskere allerede have været forbi en af scam-artiklerne. 

Vær derfor ekstra opmærksom på, hvilke sider du lander på. Og husk, at hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det sikkert også. 

Her er domænerne, der popper op i de mange søgeresultater: 

SWB.dk
PTSDforum.dk
Kommunalbogen.dk

De kendte ansigter der misbruges i denne sammenhæng:
Claus Pilgaard
Jes Dorph
Kjeld Kirk Kristiansen
Sigmund Trondheim
Anders Breinholt

Her er medierne der efterlignes/kopieres i scammet
Berlingske Business
Søndagsavisen
Ekstra Bladet
Go' TV2
Natholdet

ANNONCE
Del

Seneste nyt