Connery

Se første trailer til den dystre 'Den som dræber'

Dansk storsatsning fra Viaplay

Den 17-årige gymnasieelev Julie har været forsvundet i seks måneder og politiefterforskeren Jan (Kenneth M. Christensen) er desperat efter at give hendes mor nogle svar. Da Jan finder resterne af en pige på samme alder og endnu en pige forsvinder, får han profiler Louise (Natalie Madueño) på sagen - for noget tyder på, at der er en sammenhæng mellem ofrene, og en intensiv jagt på en seriemorder sættes ind.

Under det enorme pres for at redde de to kidnappede piger må Jan og Louise dykke dybt ned i den mørkeste og mest ekstreme del af det menneskelige sind for at forudse morderens næste træk, samtidig med at hver eneste beslutning, de tager, kan have alvorlige konsekvenser for de to pigers skæbne. Og efterhånden bliver det uklart, om der virkelig kun er en enkelt morder derude…

ANNONCE
Den som dræber - trailer

I hovedrollerne ses Kenneth M. Christensen, der bl.a. er kendt fra DR's Arvingerne, og Natalie Madueño, der fik sit gennembrud i DR's Bedrag. Desuden kan man glæde sig til at opleve stærke navne som Signe Egholm (Nordkraft), Mads Riisom (The Team), Maibritt Saerens (Bedrag), Uffe Rørbæk (Brakland) og Peter Mygind (Så længe jeg lever) i bærende roller.

'DEN SOM DRÆBER - Fanget af Mørket' har eksklusiv premiere på Viaplay den 1. marts. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce