Connery

Road Trip 2, del 1

Anden og meget omfattende tur i teamets korte historie

Teamets medlemmer havde på den ene eller anden måde sørget for at undgå arbejdets pinsler en regnfyldt mandag og udtænkte derfor en fantastisk plan om at besøge samtlige åndssvage, kedelige og uinteressante byer - altså en road trip til Fyn og Jylland!

Teamet havde indkøbt et medlem yderligere, i form at den oppustelige gris, som blev døbt Svinet (se galleri). På hjemmesiden, hvor det var bestilt, blev der skrevet: "at dens bagerste hul indbød til noget værre svineri", hvorfor det var et naturligt tilvalg til teamet.
ANNONCE
Road Trip 2, del 1
Turen startede for så vidt med en irettesættelse af Chradsers fantastisk dårlige navigationssans. Under indkøbet af proviant til turen faldt de tre frygtelige over et fuldkomment Danmarks kort til den nette sum af 30 gode danske kroner, Showoff foreslog som den største selvfølgelighed at indkøbe kortet, så det kunne blive teamets ejendom, men så skete der en drastisk forvandling i Chradsers ansigt. Magen til tudefjæs skal man lede længe efter. Chradser vækkede den stakkels kasseekspedient og skreg i bedste "Morten Jensen"-stil: Attentat, justistmord, blasfemi, idet han mente, at han kendte HELE Danmark som sin egen baglomme - som han dog ikke kunne finde, da provianten skulle betales. Kortet blev dog indkøbt under store protester, og det skulle senere vise sig som et godt køb. Chradser drejede nemlig elegant til venstre ud af butikken, på trods af at bilen stod parkeret til højre!

Første stop på turen var spontant, lækkert og ligetil. Det var et stop, der kombinerede natur, opdagelyst og kultur i en slags oplevelses-smoothie. De drejede pludselig til venstre og kørte derud, hvor der ligger en lille mand og forlænger Danmark med brædder for at se en RINGDYSSE!!! Jo, den er god nok - en live ringdysse, som med tiden var blevet til fire sten og et skilt. Oplevelsen ved denne tur var dog Chradsers vrede over, at man tillod sig at skilte med 30 kilometer i timen og bump, når det nu var en næsten forladt grusvej de besøgte.
ANNONCE
Road Trip 2, del 1
Det blev besluttet at trioen skulle besøge en kirke for at bekende deres synder og forberede dem til dagens ukristelige strabadser. Fjenneslev Kirke blev sat som målet, men planen blev forpurret med endnu et klassisk eksempel på Chradsers navigationstalent, da kommentaren "vi skulle vist have været af ved den forrige afkørsel" faldt noget lavmælt fra bagsædet. Derfor blev planen ændret til at dreje af ved næste afkørsel og så besøge Broby Overdrev, som eftersigende skulle have absolut INTET at byde på. Frentic var dog ved at sørge for at gruppen skulle opholde sig i Broby Overdrev resten af dagen, da han parkerede i en grøft, som gav Peugouten en faretruende vinkel!

Efter overdrevet slog de et smut forbi Frederiksberg, som åbenbart ligger i nærheden af Sorø og så videre til selve Sorø, hvor der blev indkøbt en kuglepen, der skulle generes. Ikke signeres, men generes (se galleri)! Vi satte kurs mod Chradsers far, som kunne byde på mad og øl, som jo er teamets brændstof.

Chradser ringede sin far op for at bede om vejvisning. Samtalen i korte træk:

Chradser: Øhhh, skal vi af ved afkørsel 42 eller 43?

Chradsers far: Nej, 40

Chradser: Øhhh, den er vi kørt forbi. Kan vi tage 41?

Chradsers far: Nr. 41 eksisterer ikke...

Chradser: nå.... Så tager vi bare 42

Chradsers far: Okay, og så skal I bare dreje til højre ved Korsør Køkkencenter
ANNONCE
Road Trip 2, del 1
Trioen fandt Korsør Køkkencenter, som ikke kan betegnes som et decideret center, men derimod som en ladebygning med tilhørende skilt (se billede). De fik drejet og ankom til Eskildstrup Overdrev (dagens andet overdrev), hvor Chradsers far har valgt at slå sig ned. Hos Chradsers far fik Frentic chancen for at vise, at det ikke kun er hans egen slæde, han kan manøvrere. Et yderst veludstyret børneværelse bød på et stk. larmende barn med tilhørende racerbane. Barnet blev sendt ud af værelset og trioen satte racerbanen i stævne med ekstrem tvivlsom evne. Skuffelsen over manglende racerbane talent blev imidlertidigt skyllet ned med nogle køleskabskolde øl og lunt hjemmebag med ost - klasse. Besøget blev selvfølgeligt foreviget med billede af tilhørende familie og hund. Udenfor blev det dog til et kort ophold, da damp-udsendingene opdagede en gravko - weeeee!

Efter et veloverstået gravkoophold tog de turen over broen med tilhørende "Liiiimboooo" og diskussion om, hvorvidt det er vigtigt at være landfast med Fyn. Det eneste stop på Fyn blev til et besøg i Odense downtown hos Lise og Crazy. (Manden er egentlig ikke crazy, men hans efternavn mindede frygteligt om crazy). Teamet valgte at uddele en tommelfinger ned af til udvalget af drikkevarer. Én sølle Heineken til deling - er det noget at byde tørstige sjæle, hva" Crazy??? Trioen blev enige om, at mottoet "Fyn er fin" burde omskrives til "Fyn er fesent"! På vej ud af Odense så trioen et usselt forsøg på en studentervogn. Gennemblødte og måske kede af en dårlig danskkarakter var der ikke meget liv i de unge mennesker, men det blev der hurtigt rettet op på, da de alle kiggede, da en bil dyttede og ud af vinduet hang to dampbørn med en oppustelig gris og skreg FISSE!!! Trioen havde det godt med at have reddet nogle fynske studenters liv og fortsatte ud af Odense.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce