Påske #1
Påsken er over os. Vi har fri, men hvorfor egentlig? og hvad brugte man disse dage på før i tiden?
Påskens historie:
Påsken er oprindeligt jødernes fest og de fejrer den stadig med en kæmpe fest. Begivenheden fandt sted 1280 f.kr. og det var her at jøderne blev befriet fra slaveriet i Egypten og begynde vandringen tilbage til nutidens Israel.
Jøderne fejrer påsken ved at slagte et lam og spise det. Dette gør de fordi man den første påske skulle smøre lammets blod på dørstolperne for at undgå den 10. plage, som var døden, der ramte alle Egypters førstefødte. Pga. blodmærkede døre gik dødens engle forbi, derfor betyder det hebraiske ord for påske "at gå forbi" eller "at skåne".
Den kristne påske fejres samme dage, fordi det var midt under jødernes påske at Jesus Kristus blev dømt og henrettet.
Den kristne påske starter allerede Palmesøndag. Her mindes man Jesu indtog i Jerusalem, hvor han blev modtaget af palmeviftende tilhængere. Derefter fejre få lande skærtorsdag, hvilket var dagen for den første nadver og hvor Jesus vaskede de disciples fødder. Det hedder skærtorsdag fordi han gjorde dem ren eller skær. I Tyskland kaldes denne dag grædende torsdag, da det også er dagen før Jesu korsfæstelse.
Langfredag er en sørgelig dag, da dette er dagen hvor Jesus korsfæstedess og begraves. Hvis man bor i et katolsk land skal man passe på hvad man gør denne dag, da den mange steder holdes meget hellig. Derfor er ting som fester, dans og høj popmusik bestemt ikke velset.
Hvis Danmark var et katolsk land ville der derfor være nul Jacques i aften (fredag). I Holland er det derimod for mange en helt almindelig arbejdsdag. Langfredag er også dagen hvor kirkeklokkerne ikke ringer og først på påskedag kan man høre dem igen.
Påskedag er dagen hvor Jesus opstod fra de døde, så denne fejres med masser af fest. Maria Magdalene, Jacobs mor Maria og Salome tog om morgenen ud til Jesus grav for at salve ham.
Påsken er oprindeligt jødernes fest og de fejrer den stadig med en kæmpe fest. Begivenheden fandt sted 1280 f.kr. og det var her at jøderne blev befriet fra slaveriet i Egypten og begynde vandringen tilbage til nutidens Israel.
Jøderne fejrer påsken ved at slagte et lam og spise det. Dette gør de fordi man den første påske skulle smøre lammets blod på dørstolperne for at undgå den 10. plage, som var døden, der ramte alle Egypters førstefødte. Pga. blodmærkede døre gik dødens engle forbi, derfor betyder det hebraiske ord for påske "at gå forbi" eller "at skåne".
Den kristne påske fejres samme dage, fordi det var midt under jødernes påske at Jesus Kristus blev dømt og henrettet.
Den kristne påske starter allerede Palmesøndag. Her mindes man Jesu indtog i Jerusalem, hvor han blev modtaget af palmeviftende tilhængere. Derefter fejre få lande skærtorsdag, hvilket var dagen for den første nadver og hvor Jesus vaskede de disciples fødder. Det hedder skærtorsdag fordi han gjorde dem ren eller skær. I Tyskland kaldes denne dag grædende torsdag, da det også er dagen før Jesu korsfæstelse.
Langfredag er en sørgelig dag, da dette er dagen hvor Jesus korsfæstedess og begraves. Hvis man bor i et katolsk land skal man passe på hvad man gør denne dag, da den mange steder holdes meget hellig. Derfor er ting som fester, dans og høj popmusik bestemt ikke velset.
Hvis Danmark var et katolsk land ville der derfor være nul Jacques i aften (fredag). I Holland er det derimod for mange en helt almindelig arbejdsdag. Langfredag er også dagen hvor kirkeklokkerne ikke ringer og først på påskedag kan man høre dem igen.
Påskedag er dagen hvor Jesus opstod fra de døde, så denne fejres med masser af fest. Maria Magdalene, Jacobs mor Maria og Salome tog om morgenen ud til Jesus grav for at salve ham.
Da de nåede frem var stenen rullet væk fra graven og graven tom. De løb hurtigt tilbage til landsbyen da de troede nogle havde stjålet Jesus legeme. Senere fandt de ud af at det ikke var tyveri de havde været vidne til, men Jesus opstandelse.
Hvornår ligger påsken?
Påsken ligger den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Denne regel holder dog ikke altid.
Reglerne for hvornår påsken skal afholdes blev fastlagt på et kirkemøde i år 325 i Nikæa. Det var også her man fastlagde d. 1. Januar som den første dag i det nye år. Påskefesten skulle altid holdes på en søndag og derfor valgte man følgende løsning til at fastsætte den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Dengang kunne man ikke helt præcist angive dagen for fuldmåne, derfor valgte man at gå ud fra en tabel, hvor nymåne var placeret på dag nr. 1, og hvor den 14. dag pr. definition var dagen for fuldmåne
Påskemad:
I et bondesamfund var påsken tiden hvor man atter skulle til at pløje og så, derfor var det vigtigt med en god solid kost.
Påsken var også tiden hvor hønsene begyndte at lægge æg. Æg var tidligere ikke noget man spiste hver dag, det var en festspise, som man fik fint i form at æggekage m.v. Men i påsken kunne man tillade sig at smovse. Derfor spiste man ofte hårdkogte æg og tjenestefolkene fik ofte æg, som en slags bonus, ligesom de til jul fik æbleskiver.
Hvornår ligger påsken?
Påsken ligger den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Denne regel holder dog ikke altid.
Reglerne for hvornår påsken skal afholdes blev fastlagt på et kirkemøde i år 325 i Nikæa. Det var også her man fastlagde d. 1. Januar som den første dag i det nye år. Påskefesten skulle altid holdes på en søndag og derfor valgte man følgende løsning til at fastsætte den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Dengang kunne man ikke helt præcist angive dagen for fuldmåne, derfor valgte man at gå ud fra en tabel, hvor nymåne var placeret på dag nr. 1, og hvor den 14. dag pr. definition var dagen for fuldmåne
Påskemad:
I et bondesamfund var påsken tiden hvor man atter skulle til at pløje og så, derfor var det vigtigt med en god solid kost.
Påsken var også tiden hvor hønsene begyndte at lægge æg. Æg var tidligere ikke noget man spiste hver dag, det var en festspise, som man fik fint i form at æggekage m.v. Men i påsken kunne man tillade sig at smovse. Derfor spiste man ofte hårdkogte æg og tjenestefolkene fik ofte æg, som en slags bonus, ligesom de til jul fik æbleskiver.
Skærtorsdag:
Dette var dagen for Ni-kåls grød, hvilket bestod af ni slags kål, som var kogt sammen. Hvis ikke man havde ni slags kål, kunne man bytte nogle af ingredienserne ud med fx brændenælder. Hvis ikke man spiste ni-kåls grød kunne man risikere at få hovedpine, mavesmerter m.m i det kommende år.
Langfredag:
På Nordsjælland bestod maden denne dag af et æble på fastende hjerte. Dette spiste man for at undgå tandpine det kommende år. Nogle spiste også Rugmelsgrød med honning, hvilket skulle være for at undgå ryg og mavesmerter.
Påskelørdag:
Denne dag bliver også kaldet skidt lørdag eller skiden lørdag, da dette var dagen hvor man vaskede en masse tøj og den stod derfor i skidtets tegn. Dette bar menuen også præg af, da men her spiste skidne æg. Disse ses på billedet og er hårdkogte hønseæg i sennepssovs.
Dette var dagen for Ni-kåls grød, hvilket bestod af ni slags kål, som var kogt sammen. Hvis ikke man havde ni slags kål, kunne man bytte nogle af ingredienserne ud med fx brændenælder. Hvis ikke man spiste ni-kåls grød kunne man risikere at få hovedpine, mavesmerter m.m i det kommende år.
Langfredag:
På Nordsjælland bestod maden denne dag af et æble på fastende hjerte. Dette spiste man for at undgå tandpine det kommende år. Nogle spiste også Rugmelsgrød med honning, hvilket skulle være for at undgå ryg og mavesmerter.
Påskelørdag:
Denne dag bliver også kaldet skidt lørdag eller skiden lørdag, da dette var dagen hvor man vaskede en masse tøj og den stod derfor i skidtets tegn. Dette bar menuen også præg af, da men her spiste skidne æg. Disse ses på billedet og er hårdkogte hønseæg i sennepssovs.
Påsketid = heksetid:
Ligesom Sankthans er påsken også fyldt med hekse. På skærtorsdag kunne man få særlige egenskaber hvis man tog et hønseæg med i kirke. Man ville derved kunne se alle de kvinder, som var hekse, da disse ville have kærner, stripper og lignende på hovedet.
Skærtorsdag var heksenes travle dag, da de her skulle til bloksbjerg eller Troms kirke for at fejre sabbat. Folk skulle huske at tage alle genstande ind som heksene evt. kunne bruge til transportmiddel. Ellers ville der ske dårlige ting, som fx at få dårligt brød gennem et helt år.
Imorgen vil jeg se nærmere på påskens lege og traditioner, påskeharen, gækkebreve, vintergækken, påskefrokost m.m.
God påske til alle
Ligesom Sankthans er påsken også fyldt med hekse. På skærtorsdag kunne man få særlige egenskaber hvis man tog et hønseæg med i kirke. Man ville derved kunne se alle de kvinder, som var hekse, da disse ville have kærner, stripper og lignende på hovedet.
Skærtorsdag var heksenes travle dag, da de her skulle til bloksbjerg eller Troms kirke for at fejre sabbat. Folk skulle huske at tage alle genstande ind som heksene evt. kunne bruge til transportmiddel. Ellers ville der ske dårlige ting, som fx at få dårligt brød gennem et helt år.
Imorgen vil jeg se nærmere på påskens lege og traditioner, påskeharen, gækkebreve, vintergækken, påskefrokost m.m.
God påske til alle
