Ny trailer til Furiosa sprudler af farverigt, eksplosivt Mad Max-kaos
Chris Hemsworth tørner sammen med Anya Taylor-Joy i ødemarken!
George Miller er en mand, der forpligter sig troligt til sine projekter.
Hans første Mad Max med Mel Gibson udkom i 1979, derefter kom der to efterfølgere i 80'erne - og pludselig kom en gigantisk energibombe i form af Mad Max: Fury Road i 2015.
Nu kan vi langt om længe få det femte kapitel, som bliver en prequel til hændelserne i Fury Road.
Denne gang ligger fokusset på en bi-karakter fra filmen, som går under navnet Furiosa - Charlize Theron stod for karakterportrættet i Fury Road, mens Anya Taylor-Joy har overtaget som en yngre version.
Traileren kigger ind i Furiosas barndom, hvor hendes moder bliver taget fra hende - en hændelse, som hun har dedikeret sit liv til at få hævn over som voksen.
Og det skal gå udover den vanvittige bandeleder Dementus, spillet af Chris Hemsworth.
Der er smæk for skillingen og det ser vanvittigt fedt ud - tjek traileren ud herunder.
Filmen får premiere d. 23. maj: