Connery

Nikolaj Coster-Waldau fortæller om den værste scene i Game of Thrones

Selv Jamie Lannister kan have sine grænser!

Der kan til tider være kvalmende scener i Game of Thrones, og for Nikolaj Coster-Waldau er der særligt en scene som var så barbarisk at selv skuespilleren, der spiller Jaime Lannister, havde svært ved at læse manuskriptet til. 

Nikolaj Coster-Waldau har netop afsluttet sin sidste scene i sæson 8 og gav i sidste uge et interview til Variety, under Cannes Lions Film Festival 2018. 

Her afslørede han, at der specielt er en scene, som har generet ham. Han er særligt rystet over scenen i sæson 5, hvor Stannis Bartheon tillader Melisandre at brænde sin egen datter Shireen i live.

”Det var SÅ grusomt”, fortæller Coster-Waldau, ”Jeg kan godt se meningen rent historisk og jeg kan egentlig også godt forstå, hvorfor han gjorde det. Men, jeg kunne bare ikke se det. Selv det at læse det, havde jeg svært ved”.

Derudover tilføjer Coster-Waldau, at han også følte ubehag ved den scene, hvor Catelyn Starks søster, Lysa Arryn, ammer sin 10-årige søn Robin. ”Det er så underligt og forkert på så mange måder”, tilføjer han.

Udover at fortælle om den mest brutale scene i Game of Thrones, så fortalte Nikolaj Coster-Waldau også lidt om den nye sæson.

Han sagde bl.a. at D.B. Weiss og David Benioff ikke kunne have gjort det meget bedre end de har gjort det. "Vi har arbejdet hårdere end nogensinde før. Vi har brugt dobbelt så meget på at skyde disse seks episoder, end vi før har gjort på at indspille to sæsoner. Der er ikke blevet sparet nogle steder. Vi er gået all-in".

Vi venter i spænding på den sidste sæson!

Del

Seneste nyt