Connery

Futurama

Ikke ligeså kendt som The Simpsons, men fantastisk morskab!

Alle kender The Simpsons. Hvis ikke så tryk HER . Her kan du købe et leksikon. Så kan du læse det og derefter kravle ud af den skal, som du åbenbart har gemt dig i!
Futurama
Det var især amerikaneren Matt Groening, som var primus motor bag The Simpsons. Hans næste tiltag - Futurama - blev en succes, men aldrig i samme stil som The Simpsons. Efter 4 sæsoner har Fox nu valgt stoppe serien. Grunden til dette er, at Futurama aldrig rigtigt appellerede til det brede publikum, ligesom The Simpsons gjorde. Futurama fik heller aldrig den gode sendetid som f.eks The Simpsons, King of The Hill og andre populære animerede serier.

Kort fortalt går serien ud på, at Phillip Fry lever et kedeligt liv som pizzabud i år 2000. Ved et uheld kommer han til at fryse sig selv ned og vågner først 1000 år efter. Efter lidt ballade ender han hos en slægtning (hans grand x 26 fætter), hvor han får et job som bud (igen!). Planet Express, som budfirmaet hedder, består af flere skæve personligheder, som gang på gang har fået undertegnedes lattermuskler til at ryste som et heroinvrag efter en uge uden et fix! Især robotten Bender, der med sin konstante druk, grimme sprog og fuldstændige mangel på moral giver serien et kæmpe løft. Derudover kan alle lære noget af stjernekrydserkaptajnen Zapp Brannigans scoretriks (f.eks; "welcome to my humble chamber or as I call it - The love-nasium").

Da de i Futurama skriver år 3000, kan alt lade sig gøre mht. rumskibe, rumvæsener osv. Det giver serien en fantastisk alsidighed og muligheder for sjove historier. Sammenholdt med geniale personer og små, meget intelligente (og nogle gange nemt oversete) jokes er Futurama en serie med større potentiale end så mange andre serier. Personligt mener jeg, at især 1. og 2. sæson er fantastiske. Derefter bliver serien mere sort og til tider for intern (bl.a. et afsnit som nærmest kun er sjovt, hvis man er en Star Trek fanatiker). Det lykkedes dog serien at få en Emmy for "Outstanding In
Futurama er blevet sendt på TV2 Zulu, men aldrig i den gode sendetid. Og det er egentlig synd, men alle sæsoner kan nu købes på DVD in a store near you!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce