Connery

Fem jobs, hvor du kan øge din salgserfaring

Har du en drøm om at studere til eksempelvis ejendomsmægler eller lignende, hvor det ville pynte på CV’et at have haft et job eller to, hvor salg har været et primære? Så kig med her

Har du en drøm om at studere til eksempelvis ejendomsmægler eller lignende, hvor det ville pynte på CV’et at have haft et job eller to, hvor salg har været et primære? Så kig med her, hvor du får fem gode bud på jobs, hvor du har mulighed for at øge din salgserfaring.

Salgsassistent

Et af de mest velkendte salgsorienterede jobs er uden tvivl jobbet som salgsassistent. Som salgsassistent vil du bl.a. have mulighed for at arbejde i en dagligvarebutik eller tøjbutik. Her er det dit job at sørge for, at I har det rette udvalg af varer på hylderne, samt yde en god og professionel kundeservice overfor de kunder der nu måtte komme i butikken. Her vil du også arbejde sammen med andre salgsassistenter, der har samme opgave som dig. Som salgsassistent skal du være villig til at give kunderne den rette vejledning, samt altid være glad og imødekommende, da dette er en stor del af jobbet - og er du god til at snakke med kunder, vil du med garanti også kunne lokke dem til, at tage et par ekstra sokker med i købet.

Mødebooking/telemarketing

Et job der også vil give dig rigeligt med salgserfaring er mødebooking/telemarketing. Dette kan for mange være et grænseoverskridende job, da man selv skal henvende sig til kunden via opringninger, og det er ikke hver gang at man får en succesoplevelse. Som mødebooker og telesælger har du et produkt eller en ydelse du skal sælge for en anden virksomhed der er tilknyttet til din arbejdsplads. Her vil du selvfølgelig blive instrueret i de bedste salgstaler og teknikker, så du kan få skabt kontakt mellem en masse kunder og virksomheden. Dog kræver dette job selvfølgelig også at man er i stand til at improvisere fra tid til anden, da en samtale over telefonen kan udvikle sig i alle retninger. Du vil selvfølgelig være blevet klædt på til de mest typiske udfald, men det kræver alligevel er du har en vis overbevisning når du ringer en kunde op, så du kan få aftalen i hus.

Salgskonsulent

Som salgskonsulent vil du have gode muligheder for at øge din salgserfaring. Her har du eksempelvis mulighed for at arbejde for et teleselskab, hvor du bl.a. skal stå i den fysiske butik og sælge mobiltelefoner, tilbehør og abonnementer. Dette kræver at du har en god viden inden for de forskellige mobiltelefoners kunnen, samt overblik over de forskellige abonnementer. Samtidig skal du selvfølgelig også være klar til at yde en god og kompetent kundeservice, også selvom at kunden ikke er ude efter at købe noget i første omgang.

Field marketing

Ligesom mødebooking og telemarketing, så kan field marketing også være et grænseoverskridende job. Her vil du opnå masser af salgserfaring, såvel at du er villig til at tage kontakt til potentielle kunder på gaden. Dette kunne for eksempel være et teleselskab der har sendt dig, for at sælge abonnementer til folk der endnu ikke er kunder hos dem, eller en organisation der ønsker, at du får folk tilmeldt et abonnement hvorfra de månedligt kan yde en støtte. Her kræver det også at du er glad og imødekommende, samt konserverende, da det netop er hvad dit job kræver.

Ekspedient

Som ekspedient vil du komme til at arbejde med kunder hver dag, samt øge din viden om mersalg. Det er således at flere af de systemer, som eksempelvis tankstationer anvender ved kassen, opfordre til mersalg når en kunde fx. køber en kop kaffe. Denne måde at arbejde på kan optimere din salgserfaring, da du udover at skulle ekspedere kunden på normal vis, også skal give dig i kast med mersalg.

ANNONCE
Del

Seneste nyt