Connery

Drivhuse tages i brug for at skabe trygge rammer til danske restauranter

Og det er faktisk smart!

Tolv spisedrivhuse med lækker mad og ølmenu fra Husbryggeriet Jacobsen i Valby og Brooklyn Brewery i New York åbner denne weekend. Spisedrivhusene kan findes foran Meyers Deli på Frederiksberg og foran Skuespilhuset ved Københavns Havnefront.

Som vi nok alle ved, så har Corona-krisen taget hårdt på restaurantbranchen.

Og selvom vi begynder at åbne op - så er der lang vej igen til den normale hverdag, vi kender.

Derfor tages der nu andre midler i brug.

Traditionelle spisesteder er blevet takeaway spots. Mad- og drikkevaner har ændret sig. Indendørs er rykket udendørs.

Derfor åbner Meyers Venues sammen med kokken Anika Madsen i fællesskab en klynge transparente spisedrivhuse.

De fire spisedrivhuse åbner foran Meyers Deli på hjørnet af Gl. Kongevej og Hauchsvej på Frederiksberg, og hele otte af slagsen ved vandet på foran Café og Restaurant Ofelia i Skuespilhuset ved Københavns havnefront ud mod Papirøen.

Tanken er, at spisedrivhusene skaber maksimal tryghed for de spisende gæster og fungerer som en kunstnerisk kommentar til coronakrisen.

Konceptet er inspireret af kulturcenteret Mediamatic i Amsterdam, hvor konceptet blev afprøvet med små, intime spisesteder.

”Selvom mange restauranter er begyndt at åbne igen, heriblandt flere af vore egne, har vi haft lyst til at lege lidt med konventionerne. Det store spørgsmål efter coronakrisen er, om vi bare skal lave ’business as usual’? Indtil vi finder svaret, prøver vi kræfter med anderledes madoplevelser, som taler direkte ind i sin tid,” siger forretningschef for Meyers Venues, Marie Egede.

Maden får også et twist

De drivhusrestauranterne vil ikke bare adskille sig i forhold til placering, men også i forhold til maden. Ved Skuespilhuset bliver det Anika Madsen, den tidligere køkkenchef på Kadeau-lillesøsteren Roxie, der kreerer en 5-retters menu til frokost og en 6-retters menu aften. I spisedrivhusene ved Meyers Deli bliver det muligt at indtage det normale à la carte-udvalg fra klokken 9 om morgenen og indtil aftensmaden, hvor der serveres en fast menu, så længe man husker at reservere på forhånd.

Det er brygmestre på Carlsberg og Husbryggeriet Jacobsen, der har sammensat ølmenuen i spisedrivhusene ved Meyers Deli. En af øllene, der er udvalgt, er tappet i denne uge. Det er en helt ny og forfriskende Jacobsen Sommer Wit, hvor Husbryggeriet Jacobsen bl.a. tilsætter bornholmsk honning og citron verbena. Jacobsen Sommer Wit er udviklet sammen kokken Gabriel Hedlund, der vandt Danmarks største kokkekonkurrence, Sol Over Gudhjem.

Til desserten er der valgt den helt nye variant fra Brooklyn Brewery i New York.

”Vi synes, spisedrivhusene fungerer som en god, kunstnerisk kommentar til tiden. Men det er samtidig en lækker menu, og til de to velkomstsnacks har vi valgt den populære Jacobsen Yakima IPA, som er vores bud på en solid West Coats IPA. Til de hvide asparges er vi ved at tappe Jacobsen Sommer Wit, som slet ikke er på markedet endnu og kun kommer i meget få flasker. Dernæst serverer vi en af mine egne favoritter, Saaz Blonde og senere Jacobsen Viva Classic, som er en undergæret øl, der går godt til den grillede gris og BBQ. Til desserten har vi valgt Brooklyn Bel Air Sour, som vi mener smager rigtig godt til jordbærtærten og peber-isen med hybenroser,” siger Morten Ibsen, brygmester på Husbryggeriet Jacobsen.

Drivhusene leveres af den danske drivhusfabrikant Juliana Drivhuse, som - trods stor travlhed med at levere løsninger til danske haveejere i coronatiden - ikke kunne sige nej til idéen.

Det er et ret sjovt koncept - er du klar på at spise dit næste måltid i intime omgivelser i et lille, personligt drivhus med udsigt?

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce