Connery

Der findes en helt naturlig grund til, at du craver junk food, når du er fuld

Så næste gang, du spiser hele næste uges kalorier på én nat, skal du ikke have dårlig samvittighed.

Vi kender det allesammen: Efter en vellykket bytur kommer der altid en vanvittig sult. Eller craving om man vil. Og meget ofte en craving efter junk. McDonalds, pizza, kebab, you name it, vi spiser det. Jeg har i hvert fald ofte fået imponerende blikke, når jeg bestiller hele menukortet på pizzariet, som jeg efterfølgende spiser så hurtigt, at jeg lige er nødt til at svinge indenom efter en cheeseburger på vej hjem. Man skulle jo nødig blive sulten..

Men hvorfor er det, at alkohol ofte er lig med ekstreme mængder junk food? Det er der åbenbart en helt videnskabelig forklaring på. Ny forskning bragt i Scientific American fortæller, at grunden ikker er, at man mister sine hæmninger, når man er fuld, og derfor spiser hele verden uden at skænke kalorier en tanke. Grunden er i stedet, at alkohol simpelthen trigger en ægte sult i hjernen - altså en sult, der er så ekstrem, at det føles som udsultning. 

Forsøget blev som så mange andre forsøg lavet på mus, som de drak fulde (det lyder bare forkert, ikke?), og derefter målte de den aktivitet i hjernen, der var forbundet med sult. Her fandt de en neural mekanisme, som kunne forklare, hvorfor musene spiste mere efter binge-druk, selvom deres kroppe slet ikke havde brug for de ekstra kalorier. 

Mus af begge køn fik den mængde alkohol, der svarer til omkring 2 flasker vin eller 6-8 Britiske pints en gang om dagen i tre dage for at imitere en rigtig alkohol weekend. På de tre dage spiste de fulde mus betydeligt mere end de ædru - en forskel, der især var tydelig på andendagen. 

Det vil altså sige, at alkohol trigger en sult refleks i hjernen, som resulterer i, at du sommetider kommer hjem og har brugt flere penge på pizza end øl. Så næste gang du kommer hjem og har spist næste uges kalorier på én nat, så skal du ikke have dårlig samvittighed - ligesom med alt andet, der skete den nat, kan du bare blame it on the alcohol

ANNONCE
Der findes en helt naturlig grund til, at du craver junk food, når du er fuld
Der findes en helt naturlig grund til, at du craver junk food, når du er fuld
Der findes en helt naturlig grund til, at du craver junk food, når du er fuld
Der findes en helt naturlig grund til, at du craver junk food, når du er fuld
Del

Seneste nyt