Connery

Danmark søger nye hackere gennem hackerudfordring på nettet

Har du evnerne? så venter jobbet måske på dig.

Danmark søger nye hackere gennem hackerudfordring på nettet

Ubisoft har lanceret en hacker-kampagne i forbindelse med lanceringen af Watch Dogs 2, som ramte gaden for nogle dage siden. Kampagnen skal, udover at være en god omgang hjernegymnastik for IT-folk, åbne op for mulighederne for at finde white hat-hackere til den danske IT-sikkerhed - folk som kan afværge kommende hacker-angreb. 

Kampagnen 'Danmark har brug for flere hackere' er en mulighed for at vise sine skills, og samtidig vinde billetter til verdens største digitale festival, DreamHack, i Sverige. 

”Det er vigtigt for det danske samfund at uddanne it-kyndige, der bl.a. kan imødegå den omsiggribende it-kriminalitet, og som forstår de nye typer af angreb fra cyberspace. Derfor er vi også meget positive over for denne kampagne, der forhåbentligt kan få endnu flere it-talenter frem i lyset,” siger Ken Friis Larsen, som er lektor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet. 

ANNONCE

Testen som du finder hos www.flerehackere.dk trækker dig i gennem fire niveauer, som gradvist bliver sværere. Testen er udviklet i samarbejde med en sikkerhedskonsulent fra Deloitte, der bl.a. rådgiver virksomheder inden for it-sikkerhed og cyberkriminalitet.

”Vi kan tydeligt mærke, at it-kriminalitet er et voksende problem for både danske og udenlandske virksomheder, der efterspørger rådgivning om dette. Det er en stor udfordring, og der er behov for dygtige talenter til at tage kampen op, og det håber vi, at kampagnen kan være med til at fortælle,” siger Kristoffer Blædel, der er sikkerhedskonsulent i Deloitte Risk Advisory Cyber Operations

Har du, hvad der skal til for at være en del af Danmarks nye hackerteam?

Let the hacking begin.

ANNONCE
Danmark søger nye hackere gennem hackerudfordring på nettet
Del

Seneste nyt