Connery

Boksekommentar: Handsken op hvis du har ondt bagi!

#Ondtblod? Kun fra seernes side.

Hvis du så gårsdagens boksekamp, er der en god chance for at du sidder med en tom mavefornemmelse, og en dårlig smag i munden.

Markedsføringen for den såkaldte ‘Årets Kamp’, med tilnavnet "Ondt Blod", har været en ganske ihærdig indsats. Gennemført skuespil og PR hele vejen igennem.

Selv om vi godt ved, at dårlige vibes til en indvejning er et PR-stunt, så er der nok alligevel en del der sidder tilbage med en flad fornemmelse, efter at have set boksekampen mellem Patrick Nielsen og Rudy Marcussen.

Kampen blev ret uforståeligt ringet af ved runde 3, efter en lettere forpustet Rudy Marcussen lod sig tælle ud af dommeren. Det kastede Patrick Nielsen ud i en overspillet sejrsrus, og gav ‘Ondt Blod’ mottoet videre til tilskuerne.

Se det afgørende knæfald her: Youtube

Kunne man have forestillet sig at Rudy ville være færdig i 3. omgang? Sagtens. Tænkte man det ville ske da man sad og så en kamp, hvor hverken den ene eller den anden bokser nogensinde fandt rytmen? Nej.

Rudy lod handskerne falde uden tydelige men, og i hvert fald uden en eneste dråbe blod, ondt eller ej.

I bedste fald er det en overeksponeret kamp mellem et par rustne ringriddere.

I værste fald? Tab af seeropbakning til fremtidige Sauerland-events, og måske, som jungletrommerne siger: Matchfixing.

Jeg vælger, ligesom Rudy "Hardhitter" Marcussen, at gå på knæ og sige jeg er færdig. Færdig med at betale penge for overeksponerede boksekampe. 

ANNONCE
Kampens sidste øjeblik.. (Screendump) - Boksekommentar: Handsken op hvis du har ondt bagi! Kampens sidste øjeblik.. (Screendump)

HELDIGVIS

.. Kan Twitter levere alle de punches, vi ikke så i selve kampen:

ANNONCE
Del

Seneste nyt