Connery

Anmeldelse: The King's Man

The Kingsman er tilbage - Helt tilbage til 1. verdenskrig.

4 ud af 6 stjerner
The King's Man - Trailer

All the king’s horses…

The King's Man er tredje kapitel i Matthew Vaughns saga om den private efterretningstjeneste, Kingsman og denne gang tager han os tilbage til oprindelsen af efterretningstjenesten, hvor vi bliver fortalt historien om Harry Harts (Colin Firth) forfader, der stiftede tjenesten lige før starten af 1. verdenskrig.

ANNONCE
Walt Disney Studios Motion Pictures - Anmeldelse: The King's Man Walt Disney Studios Motion Pictures

And All the king’s men

Året er 1914. En magtfuld terrororganisation ledet at den mystiske Shepherd, planlægger at sætte de tyske, russiske og britiske imperier op mod hinanden, med hjælp fra historiske personer så som den frygtede Grigori Rasputin (Rhys Ifans), for på den måde at lade stormagterne udrydde hinanden i en kolossal verdenskrig.

ANNONCE
Walt Disney Studios Motion Pictures - Anmeldelse: The King's Man Walt Disney Studios Motion Pictures

Couldn’t put

Heldigvis har den britiske aristokrat Orlando (Ralph Fiennes), hertug af Oxford, netop startet et netværk af elitespioner sammen med sine to tjenere Polly (Gemma Arterton) og Shola (Djimon Hounsou), dedikeret til at beskytte England og det britiske imperium mod den forestående krig.

ANNONCE
Walt Disney Studios Motion Pictures - Anmeldelse: The King's Man Walt Disney Studios Motion Pictures

This franchise

Orlandos 17-årige søn, Conrad (Harris Dickinson) er ivrig for at tilslutte sig ”The King’s Man”, men Orlando er overbeskyttende overfor sin søn, efter at Conrad som 5-årig, så sin mor blive dræbt for øjnene af sig. Derfor melder han sig hemmeligt som soldat ved frontlinjen, hvor det skal vide sig at Conrad kommer til at spille en vigtig rolle i sejren over den onde Sherpherd.

ANNONCE
Walt Disney Studios Motion Pictures - Anmeldelse: The King's Man Walt Disney Studios Motion Pictures

Together

Der er mindre spas og færre løjer i dette tredje kapitel og på en måde klæder det handlingen, at kameraføringen og klipningen ikke er så moderne og hektisk som de to foregående film. Historien og dens emne er nemlig en smule mere sober og dyster end tidligere. Desværre medfører dette også, at netop dét element der gør Kingsman-filmene til sin egen enhed, mangler i denne film. The King’s Man føles derfor ikke rigtigt som en del af serien, men mere som en selvstændig film der, trods filmens oplæg, blot har fået ”Kingsman” varemærket presset ned over hovedet på sig.

ANNONCE
Walt Disney Studios Motion Pictures - Anmeldelse: The King's Man Walt Disney Studios Motion Pictures

Again

Nu er Kingsman-filmene ikke ligefrem kritiker-darling, så havde den i stedet været en selvstændig film, var den måske blevet bedre modtaget af kritikere såvel som publikum. Problemet er nemlig at fordi den er en Kingsman-film, så den sætter sig midt imellem to heste. Filmen henvender sig ikke rigtigt til det yngre, Marvel-vante publikum og den ældre befolkning, tror jeg, er ved at være trætte af alle disse superhelte-film, så den vil få svært ved at hive folk i biografen, hvilket er synd, for selvom jeg personligt nød de to forgående film langt mere, så er The King’s Man bestemt ikke nogen dårlig film og den fortjener sit publikum, hvem end de måtte være.

ANNONCE
Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: 70%

Teknisk information:

Original titel: The King’s Man

Land: UK/USA, 2021

Instruktør: Matthew Vaughn

Cast: Ralph Fiennes, Gemma Arterton, Harris Dickinson, Rhys Ifans, Djimon Hounsou,

Matthew Goode, Charles Dance, Tom Hollander

Genre: Action/Adventure/Thriller

Billedformat: 2.39:1

Lyd: Dolby Atmos

Spilletid: 131 min

Dansk bio premiere: 17. januar 2022

Distributør: Walt Disney Studios Motion Pictures

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce