Connery

Anden - Anders Matthesen

Sammen med Lars Hjortshøj, nok en af DK's mest sofistikerede og sjoveste komikere!

Anden - Anders Matthesen
Endnu en af de dansk-humoristiske berigelser har fundet vej til denne side. Selv om vi her på redaktionen ganske rigtigt IKKE har bragt en artikel om en kvindelig dansk komiker i denne måned, har jeg alligevel valgt i dag at fokusere på Anden. Det skal hermed ikke siges at de kvindelige komikere ikke er lige så sjove eller kvalificerede som de mandlige, for det er de ikke!

Once upon a time...
Anders Matthesen som vi kender ham i dag, med hang til Buddhisme og stærk ironi, startede ikke i de danske medier som stand-up'er eller komiker om man vil. Jeg har ikke begreb om hvormange der hørte børneradio i december sidste år, hvor Anders Matthesen blev interviewet om, ja, stortset alt. Lige fra øjenfarve til hundens spisevaner, hvis han da havde en hund.
Anyways, tilbage til start, Anders Matthesen har tro det eller ej udover at være en af Danmarks sjoveste, ligeledes været en af Danmarks bedste rappere, eller for at være helt præcis, den bedste. I 1991 kom han Clemens et par år i forkøbet ved at vinde DM i rap. Hans humor og evne til at improvisere kombineret med hans rap talent viste sig at gøre så stort indtryk på de tidligere Østkyst hustlers at han blev taget med som opvarmning til flere af deres shows.
Tidligere stillede han op i en rapkonkurrence hvor han ligeledes vandt, og sammen med sit crew blev han lovet en pladekontrakt, som desværre fra pladeselskabets side ikke blev opfyldt.

Skæbnen ville noget andet...
Uden selv at have lagt øre til Anders Matthesens musikalske begavelser, vil jeg vove at påstå at hans humoristiske genialiteter langt må overgå det før nævnte. Anders Matthesen's humor ligger på et helt andet plan end andre komikere, de fleste kender "hva snakker du om" og for jeres egen skyld kender I forhåbentlig også "Terkil i knibe." Især følgetonen "Terkil i knibe" beviser Anders Mattesen's klasse, hvor han formår at skabe et helt univers af karakterer, hvor han om hver enkelt person ved præcis om de bedst kan lide rejer eller champignon på deres pizza. Han spiller samtlige roller der optræder i serien, en af de få der kan gøre ham kunsten efter er den tidligere omtalte Hollywood komiker Eddie Murphy der optrådte i mange af rollerne i filmen "The Nutty Proffessor".
Som sagt er stand-up en af Anders Matthesen store forcer, og det er absolut ikke for sarte og nemt stødte mennesker, under et show kan ingen vide sig sikker, end ikke ham selv. Hans humor beskrives af kolleger således: "Andens show er ikke velegnet for tilskuere med sarte nerver. Hans humoristiske hug falder tørt og hurtigt, og skåner hverken ham selv eller andre." (citat fra www.stand-up.dk)
ANNONCE
Anden - Anders Matthesen
Og hva' så...
Ja, det er ikke kun Hjortshøj der har bevæget sig ud i de danske radio og tv-medier. Anders Matthesen har optrådt både på tv og radio.
På tv har han medvirket i flere programmer og selv styret show'et i to. Han har medvirket i programmerne "Darios Joint" og musik programmet "Puls", desuden har han som sagt været vært i to programmer, hvis navne er stærkt inspireret af Anders Matthesens kunstner navn Anden, nemlig Andarki og Andensortering.
Kunstnernavnet Anden tildelte han sig selv da han startede som stand-up'er for at skille sig ud fra mængden, hvilket må sige at være lykkedes i stor stil, jeg vil vove at påstå at han er en af de mest geniale og talentfulde komikere i Danmark.

Oplev Anden live...
Hvis ikke man menes at være i besiddelse af et middelsvært arve forskud til at smide efter et privatshow med Anden, kan han indimellem opleves på Comedy Zoo.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce