Connery

Tre kampe du skal se i weekenden

Disse kampe skal du se, når du ligger og kaster op

Når der er håndværkere på øverste etage, og alt synes at være en umulig mission, er der en ting, der aldrig slår fejl: fodbold i TV – og så selvfølgelig en pizza, men den guide kommer en anden god gang.

Fodbold er så tilpas afslappende for dit hoved, at det passer perfekt til en tømmermandsdag. Det kan dog være svært at vælge, hvilken kamp man nu skal se. Superligaen er i fuld gang, og de udenlandske begynder så småt at starte op. Vi giver dig her tro gode bud, på kampe der vil gøre din kaste-op dag bedre.

ANNONCE



1. FC Midtjylland – FC København

Den første kamp starter dog allerede til din forfest. Knap de første øl op, og sæt dette topopgør på. De regerende ulve fra Herning ser sultne ud. Ovenpå den fantastiske sæson sidste år kunne man frygte, at holdet ikke helt kunne leve op til forventninger. Fire kampe og 4 sejrer viser at de stadig kan og vil. FCK ser dog stadig noget skuffende ud. De har lavet nogle fantastiske indkøb, og har på papiret et af de bedste hold længe i dansk fodbold, men med nederlag til Jabloniac (Ja, hvem?) røg de ud af kvalifikationen til Europa League. Mon løverne kan løfte sig, og vise at de stadig kan spille bold? Det bliver spændende at se.

Odds: 1: 2.50 – x: 3.30 – 2: 2.75. Dette viser ligheden mellem de to mandskaber.
Hvor kan kampen ses?: TV3+, Kickoff: Fredag kl. 18. Skål.

ANNONCE



2. Tottenham – Stoke

Med kampstart kl 16, er denne kamp lige til din tømmer-morgenmad(er det et ord?(Red. Det er det nu, Anton)). Et perfekt engelsk opgør. Tottenham tabte deres første kamp mod Manchester United, og skal derfor bruge en sejr, hvis de vil op i toppen – og det vil de. De har dog ikke gjort store forstærkninger siden sidste sæson, men derimod fået solgt ud af dødvægten og Kaboul. Kampen mod Stoke bliver ikke let for Eriksen og co. Stoke er nemlig et hold, der har revolutioneret sig lige så meget som Dubai. Fra at være kendt som et kedeligt hold, der kun spillede lange bolde op til fyrtårnet Crouch, har de købt nyt arbejdskraft i form af små teknikere (ligesom Dubai). Shaqiri er netop ankommet, og han danner angreb med Bojan og Afellay. Om de to Barca flops og Shaqiri, som heller ikke har levet op til hans prædikat, kan finde rytmen sammen må tiden vise.

Odds: 1: 1.73 – x: 3.60 – 2: 4,75
Hvor kan den ses?: Kanal 6, Kickoff: Lørdag kl. 16
 

ANNONCE



3. Manchester City – Chelsea

Ja, en kamp vi ikke kommer udenom. Der er dømt mesterskabs-fight, når de to mastodonter mødes. Chelsea vandt overbevisende Premier League sidste år, mens Manchester City endte som to’er. City har hjemmebanefordelen, og det må derfor ikke gå galt. Det er dog aldrig let at spille mod Mourinho og hans buschauffører  - der dog slap noget af bremsen sidste år. Med teknikere som Hazard og Oscar kan alt ske. Der skal i hvert fald nok falde nogle mål


Odds: 1: 2.05 x: 3.40 2: 3.50
Hvor kan den ses?: TV3 Sport 2, Kickoff: Søndag kl. 17.

Man kunne selvfølgelig også tage ud i det gode vejr, men hvem orker det med tømmermænd? 

Ringdal's oddsforslag (Jeg taber ofte):
FCM - FCK X
Tottenham - Stoke 1
Manchester City - Chelsea Over 2,5 mål
Odds: 11.80 - så skulle der være til pizzaen

ANNONCE
Del

Seneste nyt