Connery

The Windmill Mayfair: Her skal du få en pie, næste gang du er i London

Pie og øl i hjertet af London.

Hvis du har et par dage i London, enten på ferie, forretningsrejse eller noget helt tredje, så er det rart lige at have et par gode, velkendte spots at søge hen til, når man lige skal have lidt vådt og tørt. London-midtbyen kan være ganske forvirrende med det enorme udbud af restauranter og caféer - små burgerbikse ligger side om side med Michelin-restauranter, og når man lige er hoppet af taxaen eller toget fra lufthavnen, kan man godt fare lidt vild i mulighederne.

Vi har fundet et genialt spot i midtbyen, som tilbyder mange af de ting, man som rejsende søger - god mad, central placering og et frirum midt i byens virvar.

Og så serverer de autentiske engelske pies og rigeligt med kold øl. Hvis det ikke er et lille hyggeligt slice of heaven, så ved vi ikke.

Stedet hedder The Windmill Mayfair og er en slags gastropub i Mayfair-området, som ligger absurd centralt i forhold til alle ting - og så er det en lille hyggelig to-plans oplevelse, hvor man enten kan drikke rigelige mængder fadøl og specialøl nede i den hyggelige pub, eller bevæge sig op på næste etage og dykke ned i deres autentiske, engelske køkken.

Og skal du prøve en klassisk britisk pie? Så er du kommet til det rette sted.

ANNONCE
The Windmill Mayfair: Her skal du få en pie, næste gang du er i London

De har foruden en række klassikere såsom Fish-n-chips og burgere nemlig seks forskellige pies, du kan afprøve - alt fra vegetarisk til kylling og den helt klassiske Steak & Kidney Pie.

Vi tog naturligvis den helt klassiske - Steak & Kidney Pie - akkompagneret med en Prober Job India Pale Ale.

En utrolig lækker crust og smørholdig, flagende dej, som formår at holde på fyldet og samtidig forblive sprød - og så har den det lækreste fyld med smørmørt kød, smagfulde nyrer og en lækker, smovset sovs.

Tilpas konsistens, som ikke bare flyder ud, men hænger sammen med crusten.

ANNONCE
The Windmill Mayfair: Her skal du få en pie, næste gang du er i London

Sammen med din pie kan du enten få kartoffelmos eller chunky Fries - sammen med lidt stegt kål og en skønherlig gravy, der var dyb, intens og perfekt som dyppelse til dine fritter.

Og selve maden bliver serveret på en lille hyggelig terassetop, hvor man lige får et mini-afbræk fra det turbulente tempo i Londons bygader med afslappet, hyggelig atmosfære, grønt på væggene og sommer-vibes.

Absolut en af de bedste pies i London, og det er nemt en pub, du kan overse i det store virvar af forskellige muligheder - så derfor slår vi lige et slag for, at du skal sætte det på din to-do-liste, hvis du skal prøve en ægte klassisk pie og ikke skal gå mange skridt fra hotellet for at opleve det.

ANNONCE
The Windmill Mayfair

Hjemmeside

Menu

The Windmill Mayfair: Her skal du få en pie, næste gang du er i London
Del

Seneste nyt