Roskilde 03... 2.. eller. øøh, 3
Allersidste kapitel i connery.dk's Roskilde-trilogi. På ære!
 Som i forrige artikel, vil denne primært omhandle koncertoplevelserne. Denne gang for lørdagens og søndagens begivenheder på festivalen. Desuden vil der følge et arkiv, bestående af billeder fra årets festival. For jeres bekvemmeligheds skyld, har vi placeret links til arkivet, både i top og bund (I behøver altså ikke knokle jer gennem mine utallige berretninger for at se billederne). De 2 andre Roskilde artikler og forrige års Roskilde Festival-artikel, kan læses her:
"Festivalartiklen"
"Koncertartiklen"
"Roskilde 2002"
 Anyways. Lørdagens begivenheder startede så tidligt som kl. 13.00, hvor danske Racing Ape satte sig for at morgenrocke publikummet foran Roskilde Odeon.
Lørdag d. 28/6-03
13:00
Racing Ape
Lørdagens begivenheder tog som sagt start kl. 13.00 da danske Racing Ape overtog spotlyset på Roskilde Odeon scenen. Den kiksede 70'er stil var især iøjenfaldende. Forsanger Christian Woll, var da også så flink som at tale til publikum på både dansk og engelsk, hvilket som sådan var forholdsvis unødvendigt, eftersom størstedelen af publikum, til så lille en koncert, højst sandsynligt var skandinavisk, og de lidt for selvfede kommentarer, der multilinguistiskt blev kylet ud til publikum, kunne skandinavere såvel som engelsktalende faktisk fortrukkent have været foruden. Det var musikken man var kommet for at høre.
 Musikken blev dog heldigvis leveret en god del mere professionelt end kommentarene mellem numrene gjorde. Sammenspillet var i orden. Numrene var flotte uden at være imponerende og der var fin
Slovo
 Musikken blev dog heldigvis leveret en god del mere professionelt end kommentarene mellem numrene gjorde. Sammenspillet var i orden. Numrene var flotte uden at være imponerende og der var fin
Slovo
 Musikken var meget let at lytte til. En stram og funky bas tog føringen hele vejen igennem og lagde en solid og afslappet bund til musiken, mens de to flotte kvindelige vokaler skiftedes til at styre mikrofonen. Stemningen som helhed var meget positiv, og hvert stykke af musikken blev leveret med en ærlighed udover det sædvanlige.
 Lyden til koncerten var faktisk også helt i orden. Lige pånær bassen, der virkeligt var for høj, og simpelthen stjal lydbillede, og det var faktisk voldsomt irriterende, for det var ellers i bund og grund en flot koncert med virkelig god stemning og harmonisk musik.
Lemon Jelly
 Lyden til koncerten var faktisk også helt i orden. Lige pånær bassen, der virkeligt var for høj, og simpelthen stjal lydbillede, og det var faktisk voldsomt irriterende, for det var ellers i bund og grund en flot koncert med virkelig god stemning og harmonisk musik.
Lemon Jelly
"Metropol" skulle nu til at afgive lyden fra den kitchede og mellow, elektroniske duo, Lemon Jelly. det gik begrænset godt. En halv times ventetid takket være tekniske problemer, og så kom de endeligt igang. Problemerne var tilsyneladende ikke fixet ordentlig, for lyden var alt for høj, og da keyboardet skulle sætte ind, var der intet at høre. Problemerne fortsatte, og det tog kun 4 numre, før jeg pakkede kamera ned og satte benene på nakken. Hvordan resten af koncerten gik, skal jeg ikke kunne sige, men den del jeg så, fortjente højst de 2 poter jeg har givet dem. (P.S. Poterne var vores webmasters ide. Har ingen anelse om hvad pointen er.)
22:00
Outlandish
22:00
Outlandish
"det mest internationaltlydende danske band" var de bevingede ord som drengene fra Outlandish fløj ind på Arena-scenen på, og sandheden i disse kan jo ikke benægtes. Især ikke efter gruppens "Bread & Barrels of Water"-album fra sidste år.
 Det var desuden 3. gang gruppen betrådte en Roskilde scene, hvilket i sig selv må siges at være en udemærket præstation. Og det kunne da også tydeligt mærkes, at drengene havde bevæget sig rundt på en scene før. Der var rigtig god kontakt med publikum, og de små finurlige
lege fik hurtigt pumpet stemningen op til et rigtigt hip-hop-brag af en koncert. Blandingen af traditionel amerikansk hip-hop, mellemøsten-inspireret musik og vokaler, der udføres i reneste kordrenge manér oven i rappen, kunne man næsten frygte ville fejle, men den holdte akkurat lige så godt på scenen som den gør på deres albums. Det eneste minus værd at påpege skulle da være manglen på faktiske instrumenter på scenen. Det havde været en fryd at se nogle af de mange instrumenter, der i høj grad præger den etniske identitet på deres albums. Alt det blev til var dog imidlertid en enkelt akustisk guitar, der blev hevet frem til en meget stille udført "Walou" uden beat, men med et fuldt oplagt publikum til at bakke op i omkvædet.
 I det hele taget en vældigt blæret koncert, der i sig selv forklarede, hvorfor Outlandish gang på gang inviteres til optræden hos Roskilde Festivalen. Lad os håbe vi ser dem dér igen næste år
22:30
Blur
Britpoppen havde væltet ud over Orange scene allerede i en halv time før jeg fik mig løsrevet fra Outlandish" koncert og nåede hen til Blurs optræden. En fuldt pakket scene, med frontmand Damon Albarn forrest, var halvvejs inde i materialet fra det nyudgivne
album "Think Tank". Blandet godt med klassikere fra forrige albums, var der både til
 I det hele taget en vældigt blæret koncert, der i sig selv forklarede, hvorfor Outlandish gang på gang inviteres til optræden hos Roskilde Festivalen. Lad os håbe vi ser dem dér igen næste år
22:30
Blur
Britpoppen havde væltet ud over Orange scene allerede i en halv time før jeg fik mig løsrevet fra Outlandish" koncert og nåede hen til Blurs optræden. En fuldt pakket scene, med frontmand Damon Albarn forrest, var halvvejs inde i materialet fra det nyudgivne
album "Think Tank". Blandet godt med klassikere fra forrige albums, var der både til
inkarnerede fans, og de stakler, der har ladet sig nøje med radioen og numre som "Coffee & TV", "Parklife" og naturligvis "Song 2".
 Meget passende var det faktisk det andet nummer jeg nåede, der var "Song 2", og hold kæft hvor fik den sat gang i tingene. Hoppestemning så langt øjet rakte og energi i eksplosive mængder fra højtalerne sikrede folks forventninger til netop dette nummer og resten af koncerten.
 I det hele taget blev koncerten leveret meget professionelt, farverigt og meget musikalsk. Jeg vil dog undlade at give karakter, da jeg desværre missede så meget som jeg gjorde. Men ingen tvivl om, at den del jeg så lå til topkarakter. Selv med en udskiftet guitarist leverede Blur alt og mere end man kunne håbe på og forvente.
2:00
Mew
 Meget passende var det faktisk det andet nummer jeg nåede, der var "Song 2", og hold kæft hvor fik den sat gang i tingene. Hoppestemning så langt øjet rakte og energi i eksplosive mængder fra højtalerne sikrede folks forventninger til netop dette nummer og resten af koncerten.
 I det hele taget blev koncerten leveret meget professionelt, farverigt og meget musikalsk. Jeg vil dog undlade at give karakter, da jeg desværre missede så meget som jeg gjorde. Men ingen tvivl om, at den del jeg så lå til topkarakter. Selv med en udskiftet guitarist leverede Blur alt og mere end man kunne håbe på og forvente.
2:00
Mew
Hvert nummer blev leveret med samme overvældende mængde energi og følelse som på skiverne, og selvom Mew har en lettere indadvendt udstråling på scenen, er energien og sjælen i musikken så udadvendt, at man komplet lader sig forsvinde dybt ind i det drømmende univers.
 Det lyder næsten for godt til at være sandt, og det var det desværre også. For knas med lyden kunne tilsyneladende ikke undgås. Bassen var alt for høj, og trampede hen over Jonas Bjerre"s sarte vokal. Heldigvis fik lydfolkene hurtigt fixet dette og resten af koncerten fortsatte uden problemer.
 Der blev sluttet af med et fuldlængdes klimaks i form af "Comforting Sounds", og man kunne herefter langsomt lade sig løsrive fra Arena efter koncerten, og søge tilbage til den virkelige verden og sit lille telt, veltilpas og med et lysende stykke af Mew"s sjæl siddende i hjertet.
Søndag 29/6-03
14:00
The Thrills
 Det lyder næsten for godt til at være sandt, og det var det desværre også. For knas med lyden kunne tilsyneladende ikke undgås. Bassen var alt for høj, og trampede hen over Jonas Bjerre"s sarte vokal. Heldigvis fik lydfolkene hurtigt fixet dette og resten af koncerten fortsatte uden problemer.
 Der blev sluttet af med et fuldlængdes klimaks i form af "Comforting Sounds", og man kunne herefter langsomt lade sig løsrive fra Arena efter koncerten, og søge tilbage til den virkelige verden og sit lille telt, veltilpas og med et lysende stykke af Mew"s sjæl siddende i hjertet.
Søndag 29/6-03
14:00
The Thrills
 Hvorvidt dette så kunne markere sig som en direkte anti-rock attitude skal jeg ikke kunne sige, men der var ingen tvivl om, at musikken holdt, og det var tilsyneladende mere tydeligt for publikum, end det var for bandet, for det var med et positivt og overrasket udtryk i ansigtet, og stor taknemmelighed, at bandet tog imod en kompromisløs efterspørgsel om ekstranummer. De Irske gutter, var da også fornødent til at spille første single "Big Sur" for anden gang, eftersom alt materiale var brugt på koncerten. Ikke at det gjorde noget som helst, for et virkeligt fængende og flot nummer er det da
 Flot koncert med dejlig stemning, der i mindste fald, sikrede The Thrills én ekstra plade solgt dagen efter, og sikrede mig en ekstra plade i samlingen.
16:30
Xzibit
 Flot koncert med dejlig stemning, der i mindste fald, sikrede The Thrills én ekstra plade solgt dagen efter, og sikrede mig en ekstra plade i samlingen.
16:30
Xzibit
Den bulldozerformede rapper fra den amerikanske vestkyst, der gæstede som erstatning for aflysningerne af henholdsvis "Gang Starr" og "Nas", havde overtaget pladsen på Arena. Ikke en dårlig erstatning, men dog en stor opgave at skulle gøre op for disse to hip-hop legender.
 Mr. X to the Z tog dog imod udfordringen med autentisk autoritet, og de brede skuldre kunne sagtens bære det lille pres fra en samling skandinaviske festivaldeltagere. De bouncy beats og det karakteristiske grove flow blev spyttet ud præcis som det skulle, og når den store rapper lægger ud med sætningen "I been here for 3 days, and nobody in this fucker has offered me any weed", er stilen lagt klar fra start. Det ville blive et ægte amerikansk gangsta-rap præget show med en pæn del "Fuck Dig"-attitude. Hvilket for kendere betød, at størstedelen af materialet ville blive leveret fra de to sidste albums; "Restless" og "Man Vs. Machine". Meget fra de 2 foregående albums hørte vi ikke fra. Ikke noget problem, for selvom gangsta-attituden og det meget amerikanske show, godt kunne blive lidt for meget i længden, så holdt det hele fuldt.
 Selvfølgelig var der ingen af de gæstestjerner vi alle håbede at se, der faktisk kom. I stedet fik vi lov at kigge på en meget utiltrækkende, og for mit vedkommende, meget ukendt back-up rapper. Er der nogen herinde der kan fortælle mig hvem fanden han var??
 En kort setlængde på omtrent 50 minutter og "X" som ekstranummer endte en koncert, der i bund og grund fulgte ens forventninger og ikke meget andet. Men når den store tjaldløse stakkel i sidste øjeblik snupper en joint fra scenegulvet, som en sympatisk tilskuer har slynget op til ham, kan man sgu ikke lade være at forlade teltet med et smil.
19:30
Queens of the Stone Age
 Mr. X to the Z tog dog imod udfordringen med autentisk autoritet, og de brede skuldre kunne sagtens bære det lille pres fra en samling skandinaviske festivaldeltagere. De bouncy beats og det karakteristiske grove flow blev spyttet ud præcis som det skulle, og når den store rapper lægger ud med sætningen "I been here for 3 days, and nobody in this fucker has offered me any weed", er stilen lagt klar fra start. Det ville blive et ægte amerikansk gangsta-rap præget show med en pæn del "Fuck Dig"-attitude. Hvilket for kendere betød, at størstedelen af materialet ville blive leveret fra de to sidste albums; "Restless" og "Man Vs. Machine". Meget fra de 2 foregående albums hørte vi ikke fra. Ikke noget problem, for selvom gangsta-attituden og det meget amerikanske show, godt kunne blive lidt for meget i længden, så holdt det hele fuldt.
 Selvfølgelig var der ingen af de gæstestjerner vi alle håbede at se, der faktisk kom. I stedet fik vi lov at kigge på en meget utiltrækkende, og for mit vedkommende, meget ukendt back-up rapper. Er der nogen herinde der kan fortælle mig hvem fanden han var??
 En kort setlængde på omtrent 50 minutter og "X" som ekstranummer endte en koncert, der i bund og grund fulgte ens forventninger og ikke meget andet. Men når den store tjaldløse stakkel i sidste øjeblik snupper en joint fra scenegulvet, som en sympatisk tilskuer har slynget op til ham, kan man sgu ikke lade være at forlade teltet med et smil.
19:30
Queens of the Stone Age
 Første skuffelse traf, da trommeslageren skulle vise sig, ikke at være Dave Grohl, eks Nirvana trommeslager og frontmand for Foo Fighters. Grohl hjalp til på trommerne under indspilningen af førnævnte "Songs for the Deaf", og bragte albummet et fabelagtigt imponerende trommespil. Anden skuffelse kom da den afløsende trommeslager satte i gang. For min skeptiske indstilling blev hurtigt bekræftet, da det viste sig, at det nye ansigt ikke formåede at levere samme flotte flow i sit spil, som Dave Grohl prægede albummet med. Teknisk set var spillet såmænd meget flot, men det manglede uden tvivl det feel jeg havde glædet mig til som var det juleaften.
 Trommespil sat til side var koncerten som helhed heldigvis ikke lige så skuffende. Bandets udstråling på scenen var ikke til at tage fejl af. De var der for at rocke, ikke en skid andet. Intet pis, bare rock. Intet fesent lysshow, ingen springen rundt på scenen, ingen lang venten på koncerten (gik i gang 2 minutter efter tidsplanen). Alle numrene blev da også spillet flot, og udover trommespillet var der ingen huller i skidtet. "Monsters in the Parasol" fra forrige "Rated R"-album blev desuden spillet som ekstranummer. Jeg kunne dog godt have ønsket en del mere engagement fra bandets side. selvom den simple og måske lettere arrogante udstråling var forventet, føltes det ikke som om der blev givet 100%.
 Der blev desuden spillet meget meget HØJT!!! Er du sindssyg, hvor var mine trommehinder tæt på at springes. 2 døgn skulle der gå før ringetonen i mit øre forsvandt (intet pis). Så om ikke andet fik jeg da en god lærestreg ud af denne koncert. Brug ørepropper!!!
 Det var alt fra dette års Roskilde Festival. connery.dk vil naturligvis også være at finde på næste års festival. Stangstive og klar til koncert.
 Trommespil sat til side var koncerten som helhed heldigvis ikke lige så skuffende. Bandets udstråling på scenen var ikke til at tage fejl af. De var der for at rocke, ikke en skid andet. Intet pis, bare rock. Intet fesent lysshow, ingen springen rundt på scenen, ingen lang venten på koncerten (gik i gang 2 minutter efter tidsplanen). Alle numrene blev da også spillet flot, og udover trommespillet var der ingen huller i skidtet. "Monsters in the Parasol" fra forrige "Rated R"-album blev desuden spillet som ekstranummer. Jeg kunne dog godt have ønsket en del mere engagement fra bandets side. selvom den simple og måske lettere arrogante udstråling var forventet, føltes det ikke som om der blev givet 100%.
 Der blev desuden spillet meget meget HØJT!!! Er du sindssyg, hvor var mine trommehinder tæt på at springes. 2 døgn skulle der gå før ringetonen i mit øre forsvandt (intet pis). Så om ikke andet fik jeg da en god lærestreg ud af denne koncert. Brug ørepropper!!!
 Det var alt fra dette års Roskilde Festival. connery.dk vil naturligvis også være at finde på næste års festival. Stangstive og klar til koncert.
