Connery

Teaser til Vikings sæson 5 lover blodig vold og store skæg

Who will rise?

Hvis du skulle have lidt Westeros-abstinenser, så kan du fordrive tiden med at se nærmere på fætteren til Game of Thrones - nemlig Vikings.

Inden længe rammer femte sæson HBO Nordic og en ny teaser lover for alvor stærk underholdning med en blanding af hævn, blod, vold og selvfølgelig vikingeskæg. 

Den officielle beskrivelse af sæsonen lyder som følgende (SPOILERS!):

Danske Alex Høgh Andersen har en vigtig rolle som vikingen Ivar the Boneless, der insisterer på at stå i spidsen for den store hedenske hær i England, mens Lagertha (Katheryn Winnick) regerer som dronning af Kattegat.

Der er lagt op til opgør og interne magtkampe mellem Ragnars sønner, og der er et ønske om at ville hævne faderens død. Bjørn (Alexander Ludwig) udforsker Middelhavet, og Floki (Gustaf Skarsgård), som sørger over tabet af hustruen Helga, begiver sig til havs og overlader sin skæbne til gudernes nåde.

Danmark er velrepræsenteret i sæsonen, som byder på Marco Ilsø i den tilbagevendende rolle som Hvitserk og Alex Høgh Andersen som Ivar the Boneless.

Se med herunder.

De første 10 afsnit af sæson 5 får premiere d. 30. november, mens de resterende 20 afsnit først rammer HBO i 2018.

ANNONCE
Del

Seneste nyt