Connery

Steelseries Aerox 5 er verdens letteste MMO gamingmus

Knaldhurtig WoW-mus?

66 gram, det er vægten på 'Verdens letteste MMO-mus', som Steelseries leder an med i lanceringen af Steelseries Aerox-serien. 

Den nye serie af gamer-mus består af tre nye letvægtsmus, der udnytter et hullet design, til at skabe en letvægtsmus med et lynhurtigt look. 

Steelseries Aerox 5 er den letteste i serien, og vægten på 66 gram tillader stadig 9 programmerbare museknapper og en TrueMove Air Sensor. Der er også blevet palds til 3 programmerbare RGB-lys zoner og en vandtæthedsrating med IP54, der sikrer musen mod uheldige spild-scenarier ved gamerbordet. 

Steelseries Aerox 5 Wireless er som navnet antyder den trådløse variant af Aerox 5. Fraværet af kabel tilføjer 8 gram til en totalvægt på 74 gram. Batteritiden på denne trådløse mus skulle være 180 timer, og 15 minutters opladning skulle fylde mere end 40 timers spilletid på musen. 

Steelseries Aerox 9 Wireless kan i essensen det samme som 5'eren, men med tilføjelsen af hele 12 programmerbare tommelfinger-knapper, er den den mest MMO-klare mus i lineuppet. 

Pris og tilgængelighed
Steelseries Aerox serien er netop lanceret hos Steelseries.com, og priserne er følgende:

  • Aerox 5 - 699,- kroner
  • Aerox 5 Wireless - 1.149,- kroner
  • Aerox 9 Wireless - 1.199,- kroner
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce