Connery

Steelseries Arctis Nova Pro Wireless

Det danske gamerbrand slår ud med en ny ALT-i-en gamer-headphone

Steelseries har siden lanceringen af gamerheadsettet Arctis Pro Wireless i 2018, været en af de mest oplagte valg til gamere der sætter pris på en trådløs frihed - fire år har pro-versionen af Arctis hvilet på laurbærrene, og mens andre producenter har overhalet Steelseries på flere enkeltstående parametre, har gamerne holdt fast på Arctis - måske især på grund af den trådløse DAC, der dublerer som oplader til det udskiftelige batteri, så man altid kan komme videre med spillet, selvom man løber tør for strøm. 

Nu er Steelseries klar til at slå sig selv af pinden med en nyt headset, der praktisk talt vil det hele. 

ANNONCE
Steelseries Arctis Nova Pro Wireless - Steelseries Arctis Nova Pro Wireless Steelseries Arctis Nova Pro Wireless

Steelseries Nova Pro Wireless er det nye headset, der ikke alene byder ind med et væld af nye funktioner, men også byder sig til med en helt ny designfilosofi, der gør Arctis-serien mere livsstilsvenlig: Designet er af et gamer-headset der også kan tages med på farten.

ANNONCE

Steelseries Arctis Nova Pro Wireless - Hvad kan det?

Nova Pro Wireless har en ekstremt lang feature-liste, så lang at man næsten bliver forpustet af at liste den op - men lad mig starte med det vigtigste:

Nova Pro Wireless kommer med en dedikeret trådløs DAC som er i stand til at køre 2.4 GHz trådløs forbindelse fra to seperate maskiner: Altså kan den kobles til en PC samtidig med den også er kablet til en spillekonsol som PlayStation eller Nintendo Switch. 

Nova Pro Wireless er også udstyret med et dobbelt-batteri system, så man altid kan oplade det ene batteri i DAC'en mens det andet batteri er i brug. 

Foruden muligheden for at tilkoble to enheder på 2.4 GHz signalet, er det også muligt at tilkoble en ekstra lydkilde gennem Bluetooth: Hvilket i de fleste tilfælde vil være en smartphone. Lyden kan styres via chat-mixer, så der altid er styr på hvilken lydkilde der skal være dominerende.

Aktiv støjreducering (ANC) er en tilføjelse, som ikke har været tilstede i tidligere modeller. Nova Pro Wireless benytter et system med 4-mikroner til at minimere udefrakommende støj - ANC kan selvfølgelig slåes til og fra efter behov - og desuden er der også en transparens-mode så man kan tillade omgivelserne at trænge direkte igennem til en.

Det nye mikrofon-design er smart. Udtrækkelige mikrofoner er smarte i gaming-headset, fordi man kan pakke dem væk, uden de bliver væk. 
Mikrofonen i Nova Pro-serien er blevet totalt integreret med designet, så når mikrofonen ikke er i brug, går den i et med designet - i modsætning til tidligere Arctis-modeller, hvor en lille mikrofon-"bule" konstant stak ud fra venstre ørekop.

Mikrofonen benytter 2. generation af Steelseries 'ClearCast' teknologi til støjreducering i mikrofonen. Mikrofonen benytter samme multirettede mikrofon-system som Formel 1-hold, for at få krystalklar lyd - takket være AI-algortimer, der minimerer uønskede lyde som tastaturklik og den slags.

Flere lydindstillinger end man kunne ønske sig: Steelseries benytter nye højttalerenheder, som pares med Steelseries  nye Sonar Software. Her kan man både få 360-graders Spatial Audio, og selv indstille sin lydprofil med en 10-bånds equalizer. Headsettet understøtter også PlayStation 5's 3D-lyd codec Tempest 3D Audio.

ANNONCE
Steelseries Arctic Nova Pro Wireless - Steelseries Arctis Nova Pro Wireless Steelseries Arctic Nova Pro Wireless

De Nye Nova-hovedtelefoner er uden tvivl et ambitiøst sats fra Steelseries, og med det nye design er vi ved at være så tæt på et allround gamerheadset, som man kan komme. 

Nova Pro Wireless kan også lades op via et USB-C i den højre ørekop, hvis man er på farten og ikke har batteri-basen med - ligesom der også er blevet plads til et traditionelt 3.5 mm jack-kabel, hvis man har behovet for at gå analog på signalet. 

Vi har allerede fået headsettet ind til test, og vender tilbage med en komplet test, når det har fået en seriøs gennemgang af alle de lovende funktioner.

Pris og tilgængelighed

Steelseries Arctic Nova Pro Wireless lanceres 24. maj 2022.

Den vejledende salgspris er 2.899,- kroner.

Sammen med Wireless versionen lanceres også en kablet Steelseries Arctis Nova Pro der får en salgspris på 2.099,- kroner. Forhandles blandt andet hos Steelseries og Elgiganten.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce