Julekalender - Afsnit 3
Hvad har punk, jul og et multinationalt pladeselskab med hinanden at gøre? Find ud af det i 3. afsnit af Connerys punkjulekalender Glædelig fucking jul!
"Vi er Klasse 3, vi er helt i top
Så skru op for helvede, skru op, skru op!"
"For helvede, det var sgudda klokken et, mand."
Samtlige medlemmer af Klasse 3 stod i en lille gyde i pisrenden og frøs. Selvom klokken kun var lidt over et, var det allerede halvmørkt og en fin støvregn gjorde det ikke meget bedre. Men i det mindste havde julepyntshelvedet fra Strøget ikke fundet vej til hvor de stod og ventede.
"Er du helt sikker på det er hér?" Bjarne, der havde stillet sig i en port for at redde sin hanekam fra regnen, så spørgende på Torben.
"Ja for satan. Du kan sgudda også se navneskiltet på døren." Bassisten pegede, og ganske rigtigt stod der på den meget lukkede og meget låste dør: "Burning Liver Records - use the bell." Og det var præcis hvad bandet havde gjort i snart et kvarter uden held.
"Der ser helt vildt tomt ud." Nøller stod med næsen presset helt op mod et lille kældervindue.
"Selvfølgelig er der tomt," sagde Morten surt, "ellers ville de jo nok være kommet ud for at låse op."
"Men der er lissom tomt som i at der ikke er nogle møbler og computere og ting tomt."
"Hva? Men vi har jo lige fået brev fra dem." Bjarne vovede sig ud fra porten og kiggede med ind af vinduet. "Helt ærligt, mand."
"Leder I efter det der pladeselskab," sagde en stemme pludselig bag dem. En afdanket rockmusiker med viltert hår, pandebånd og en slidt læderjakke stod på den anden side af gyden. Han havde en Nettopose i den ene hånd og en guldbajer i den anden, som han stod og pegede med.
"Yeah, ved du hvor det er?" spurgte Nøller.
"Klart nok, klart nok". Han svajede lidt som om han var ved at vælte, men genvandt balancen og tog et hiv af sin øl. "Har I ikke en smøg?"
"Joeh ..." sagde Morten og hev tøvende et skod frem fra pakken. "Men så skal vi sgu også have den adresse." Han skulede vredt til rock-levnet, men det gik helt hen over hovedet på ham. Han fik bare ild på det skod Morten gav ham, tog en tår øl til og begyndte så at forklare:
"Ser I, de er lige flyttet, ikk". En eller anden fed bygning nede ved havnen, ikk". Jeg hørte dem sige adressen til flyttemanden, ikk". Så I kan sgu bare få den af mig, klart nok." Han kiggede lidt på dem: "Hey, er I musikere eller hvad?" De nikkede. "Fedt nok, jeg har sgu også været musiker. Indspillet plader med alle de store, ikk". I ved Sir Henry, Steppeulvene, Gnags og den slags. Hvad spiller I?"
Så skru op for helvede, skru op, skru op!"
"For helvede, det var sgudda klokken et, mand."
Samtlige medlemmer af Klasse 3 stod i en lille gyde i pisrenden og frøs. Selvom klokken kun var lidt over et, var det allerede halvmørkt og en fin støvregn gjorde det ikke meget bedre. Men i det mindste havde julepyntshelvedet fra Strøget ikke fundet vej til hvor de stod og ventede.
"Er du helt sikker på det er hér?" Bjarne, der havde stillet sig i en port for at redde sin hanekam fra regnen, så spørgende på Torben.
"Ja for satan. Du kan sgudda også se navneskiltet på døren." Bassisten pegede, og ganske rigtigt stod der på den meget lukkede og meget låste dør: "Burning Liver Records - use the bell." Og det var præcis hvad bandet havde gjort i snart et kvarter uden held.
"Der ser helt vildt tomt ud." Nøller stod med næsen presset helt op mod et lille kældervindue.
"Selvfølgelig er der tomt," sagde Morten surt, "ellers ville de jo nok være kommet ud for at låse op."
"Men der er lissom tomt som i at der ikke er nogle møbler og computere og ting tomt."
"Hva? Men vi har jo lige fået brev fra dem." Bjarne vovede sig ud fra porten og kiggede med ind af vinduet. "Helt ærligt, mand."
"Leder I efter det der pladeselskab," sagde en stemme pludselig bag dem. En afdanket rockmusiker med viltert hår, pandebånd og en slidt læderjakke stod på den anden side af gyden. Han havde en Nettopose i den ene hånd og en guldbajer i den anden, som han stod og pegede med.
"Yeah, ved du hvor det er?" spurgte Nøller.
"Klart nok, klart nok". Han svajede lidt som om han var ved at vælte, men genvandt balancen og tog et hiv af sin øl. "Har I ikke en smøg?"
"Joeh ..." sagde Morten og hev tøvende et skod frem fra pakken. "Men så skal vi sgu også have den adresse." Han skulede vredt til rock-levnet, men det gik helt hen over hovedet på ham. Han fik bare ild på det skod Morten gav ham, tog en tår øl til og begyndte så at forklare:
"Ser I, de er lige flyttet, ikk". En eller anden fed bygning nede ved havnen, ikk". Jeg hørte dem sige adressen til flyttemanden, ikk". Så I kan sgu bare få den af mig, klart nok." Han kiggede lidt på dem: "Hey, er I musikere eller hvad?" De nikkede. "Fedt nok, jeg har sgu også været musiker. Indspillet plader med alle de store, ikk". I ved Sir Henry, Steppeulvene, Gnags og den slags. Hvad spiller I?"
Morten kiggede på ham. Så kiggede han rundt på de andre der med mængden af nitter, kæder, slidte læderjakker overtegnet med anarkisttegn og ikke mindst Bjarnes hanekam der kun var faldet en lille smule sammen på grund af regnen sagde det hele.
"Er du fucking dum eller noget. Vi spiller PUNK! Og hvis du ikke kan fatte det så smadrer jeg dig fandme!" Morten var ildrød i hovedet og måden hans hænder åbnede og lukkede sig på lovede vold. Men eks-musikeren fattede tilsyneladende ingenting.
"Nåja, jeg spurgte bare. Skulle I have den adresse eller hvordan?."
De fik den og pigtrådsrockeren vaklede videre ud i den store verden lykkeligt uvidende om, at verden forlængst havde glemt pigtråden som var engang. De fire punkere stod længe og kiggede efter ham mens Morten lidt efter lidt faldt ned på jorden igen.
"Hey, drenge," sagde Torben pludselig og fortsatte, "er I klar over hvad der ellers ligger på denne hér adresse?" De rystede på hovederne.
"Phony."
"Phony?" spurgte Nøller vantro.
"Yeah ... Phony Records - fjenden."
Regnen tog til og mørket sænkede sig som en dyne over gaderne og bandets humør. For hvis Burning Liver var blevet opkøbt af Phony ville alt håb for Klasse 3's pladekontrakt og en revival af punken være ude. Sikke en jul det så ville blive ...
"Er du fucking dum eller noget. Vi spiller PUNK! Og hvis du ikke kan fatte det så smadrer jeg dig fandme!" Morten var ildrød i hovedet og måden hans hænder åbnede og lukkede sig på lovede vold. Men eks-musikeren fattede tilsyneladende ingenting.
"Nåja, jeg spurgte bare. Skulle I have den adresse eller hvordan?."
De fik den og pigtrådsrockeren vaklede videre ud i den store verden lykkeligt uvidende om, at verden forlængst havde glemt pigtråden som var engang. De fire punkere stod længe og kiggede efter ham mens Morten lidt efter lidt faldt ned på jorden igen.
"Hey, drenge," sagde Torben pludselig og fortsatte, "er I klar over hvad der ellers ligger på denne hér adresse?" De rystede på hovederne.
"Phony."
"Phony?" spurgte Nøller vantro.
"Yeah ... Phony Records - fjenden."
Regnen tog til og mørket sænkede sig som en dyne over gaderne og bandets humør. For hvis Burning Liver var blevet opkøbt af Phony ville alt håb for Klasse 3's pladekontrakt og en revival af punken være ude. Sikke en jul det så ville blive ...
