Connery

Matrix-producer understreger: Matrix 4 står alene og bliver ikke en til ny trilogi

"Vi har ingen planer om prequels eller sequels til Matrix: Resurrections."

Hvis du har været en af dem, som har fået set Matrix: Resurrections trods Corona-problematikken, så ved du også, at det er en film, som for alvor skiller vandene. 

Matrix 4 kom lidt ud af det blå, så mange har spekuleret i, hvorvidt det er begyndelsen på en ny trilogi eller yderligere kapitler i historien.

I et nyt interview med Collider kunne produceren James McTeigue, som også har været assisterende instruktør på de tre første film, bekræfte, hvad Matrix 4 betyder for franchisens fremtid:

"Vi har ingen prequels i tankerne. Vi har ingen sequels i tankerne. Vi har ingen yderligere trilogier. Intentionen med Matrix 4 var, at det skulle være en standalone-oplevelse."

Han understregede dog også, at den åbne slutning efterlader frirum til yderligere udforskning, såfremt det skulle blive relevant ude i fremtiden.

Hvad sagde du til Matrix 4?

ANNONCE
Del

Seneste nyt