Julekalender - Afsnit 9
Også niende afsnit af Glædelig fucking jul er blevet forsinket, fordi skribenten er et fjols. Han beklager. Til gengæld kan han love, at intrigen i høj grad tilspidses i det her afsnit.
"På punkerdruk og vælte huset
smadre og hærge, mærke suset"
Det blev mandag og verdenen vågnede langsomt op til dåd. På et kontor i Phonys hovedbygning sad syv mænd samlet om et rundt bord. Foran hver mand stod en laptop og en flaske dyr mineralvand. Alle var klædt i dyre jakkesæt holdt i mørke toner, skjorte og et afdæmpet slips. Fire af mændene bar desuden solbriller af mærket Gucci.
"Jeg har forstået at vi har fundet et band til begivenheden," sagde det ene jakkesæt - Simon Neiss, direktør for Phony Records - til de andre. Han trykkede på en tast og et billede af fire punkere blev power-pointet op på væggen. "Det var ikke," fortsatte han, "lige det jeg havde forestillet mig. Men mine kreative folk forsikrer mig om, at der er masser af potentiale. De vil være klar inden jul." Han slukkede billedet igen og overlod ordet til manden ved siden af.
"Jeg kan fortælle," sagde Göran Leerskov, chef for Cola-Cola Danmark, "at alt forløber som planlagt i vores afdeling. Med mindre," han kiggede på de fire solbrilleklædte mænd, "I har noget at tilføje?"
"Nej," sagde den ene som vi, for at kunne skelne fra de tre andre, vil kalde Armani efter hans jakkesæt. "Vi har fuldstændig overtaget nordpå og er ved at lave en seriøs omgang produktudvikling. Der er meget at gøre, men det er ved at blive gjort as we speak." Simon Neiss vrængede på næsen. Han afskyede folk der smed om sig med engelske udtryk (en ting der havde gjort hans liv i pladebranchen ret besværligt), men de var de bedste marketingskonsulenter og brand-strateger man kunne købe for penge.
"Mnjah ..." det sidste jakkesæt - en ældre herre - rømmede sig. "Jeg er meget tilfreds med det indtil videre. Men jeg må også advare om, at vi løber en stor risiko og derfor skal intet af det vi taler om her komme ud til offentligheden. Folk ville måske ikke kunne forstå det stykke arbejde vi laver før de ser resultatet." De andre nikkede. Den ældre herre i det absurd dyre jakkesæt var ejer af legetøjsimperiet Fætter PR og primus motor i projektet. Manden - i finanskredse blot kaldet Den store Fætter - tog en slurk mineralvand og fortsatte: "Jeg ser også, at tidsplanen overholdes og det er godt. Jeg er måske ikke enig med valget af ... orkester til begivenheden, men jeg stoler på de fagkyndige. Så, mine herrer," han hævede sin mineralvand for at skåle. "Skål for den kommende jul - gavernes fest!"
