Connery

Curb Your Enthusiasm vender tilbage med 9. sæson

Serien der inspirerede Klovn, vender tilbage efter fem års fravær

Curb Your Enthusiasm vender tilbage! Du ved, komedieserien med Larry David - en serie der er løst baseret og meget stærkt karikeret på hans liv. 

Serien er comedy-legacy, og uden tvivl en af de ting der har influeret den danske komedieskat Klovn i stor stil. HBO-serien tog en pause tilbage i 2011, men vender altså snart tilbage for en 9. sæson. 

Akkurat som Klovn, trækker Curb Your Enthusiasm også på karikerede opfattelser af kendisser i nærmiljøet, en tangent der blandt andet har budt på prominente gæsteroller i de tidligere sæsoner, en liste der blandt andet tæller: Mel Brooks, Martin Scorsese, Ben Stiller, Lucy Lawless (XENA!), David Schwimmer, Shaquille O'Neal, Rosie O'Donnell, Ricky Gervais, Michael J. Fox, Hugh Hefner, Alanis Morissette, Jerry Seinfeld, Bob Odenkirk, Dustin Hoffman, Sacha Baron Cohen og Stephen Colbert!

ANNONCE

Sæson 9 er netop blevet annonceret i dag, og ved spørgsmålet om, hvorfor han vender tilbage, svarede Larry: “In the immortal words of Julius Caesar, ‘I left, I did nothing, I returned.’” - Klasse!

Med 80 eksisterende afsnit, er serien den længst løbende scriptede komedie- og dramaserie i HBO's repetorie. 

Her er en række ganske cringe-værdige Larry David-fornærmelser fra seriens tidligere sæsoner:

ANNONCE
Del

Seneste nyt