Connery

OL status – Danmark

Synes I, at Danmark har levet op til forventningerne indtil videre?

OL status – Danmark
Nu er vi over halvvejs igennem OL og derfor er det blevet tid til en opfølgning på de danske deltagere. Mange danskere har været i ilden, nogle har skuffet, mens andre har hevet medaljer hjem til Danmark. 6 medaljer er det blevet til indtil videre, og ud af de 6 medaljer er en af guld.

Joachim B. Olsen:

Joachim var den første, der sikrede Danmark en bronzemedalje. I kuglestødskonkurrencen sendte han kuglen ud på 21,07 meter og slog sin rival, spanieren Manuel Martinez, som bl.a. ved indendørs EM slog Joachim med bare en centimeter. I kuglestødsfinalen overtrådte en af favoritterne, John Godina, sine tre første stød og var dermed ude af medaljeracet. Adam Nelson, som nu kunne forventes at vinde, fik kun et forsøg markeret, da han satsede alt for at få et langt stød, derfor lykkedes det Yuriy Bilonog fra Ukraine at vinde kuglestødskonkurrencen med et stød på 21,15 m.

Jens Eriksen og Mette Schjoldager:

I kampen om bronzemedaljen i badminton-mixeddouble, skulle Danmark i kamp mod Danmark. Derfor var medaljen sikret til Danmark, men om Jens Eriksen og Mette Schjoldager eller Jonas Rasmussen og Rikke Olsen skulle ende med den om halsen, var uvis. Jens Eriksen og Mette Schjoldager var dog overlegne og vandt begge sæt 15-5.

Michael Maze og Finn Tugwell:

Endnu en bronzemedalje til Danmark blev taget i bordtennisdouble af Michael Maze og Finn Tugwell. Danskerne havde en imponerende start, men efter tredje sæt begyndte nerverne at melde sig. Alligevel holdt danskerne skansen højt og sejrede til sidst, efter en utrolig spændende kamp. For få måneder siden havde de tabt til russerne, men denne gang var det danskerne, der stod som de store vindere.

Dorte O. Jensen, Helle Møller Jespersen og Christina Borregaard-Otzen:

Ynglingebåden med Dorte O. Jensen og hendes mandskab, kan godt siges at have taget en skuffende bronzemedalje til Danmark i det, den medalje kunne have været af anden karat. Danskerne blev nemlig diskvalificeret for at tyvstarte, i det løb, hvor de skulle have forsvaret sølvmedaljen. Derfor endte de på 3. pladsen, hvilket var en skuffelse for dem alle.

Thor Kristensen, Thomas Ebert, Stephan Mølvig og Eskild Ebbesen:

Guldfireren levede op til sit navn og tog en flot guldmedalje hjem til Danmark. Det var Eskild Ebbesens sidste sæson med guldfireren. Han er den eneste af de nuværende, der har været med dengang, guldfireren første gang tog guld i Atlanta 1996. Der var ingen tvivl om hvem der styrede løbet, for danskerne førte nemlig fra start til slut og havde også overskud til en flot spurgt til sidst, som satte en streg under hvem, der var bedst.

Signe Livbjerg:

Signe Livbjerg drømte om at komme i top 5 med sin europajolle, så da hun vandt en bronzemedalje kunne hun ikke være mere end tilfreds. Hun sejlede en stabil og flot serie og formåede at holde de tætteste konkurrenter bag sig.

Håndboldpigerne:

Håndboldkvinderne har klaret sig flot gennem de indledende kampe til OL og er nu klar til kvartfinalerne. Danmark startede med at banke franskmændene ud af banen med en sejr på 35-26. Derefter skulle de mødes med storfavoritterne Korea, kampen endte efter mange spændende dyster 29-29. Så fortsatte de i kamp mod Spanien, hvor de ikke vandt specielt overbevisende, men dog fik en sejr på 23-21. I går spillede danskerne deres seneste kamp mod Angola, som Danmark overbevisende vandt, hvilket slutresultatet, 38-22, også fortæller. Næste kamp bliver kvartfinalen, hvor damerne spiller mod Kina.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce