Connery

Anmeldelse: The Exorcist: Believer

Instruktøren bag den nye Halloween trilogi er tilbage for at ødelægge endnu en gyserklassiker

1 ud af 6 stjerner
The Exorcist: Believer - Trailer
?si=byncC5dUXXsBCtfZ

Dude, Where’s My Reboot?

For knap et år siden havde Halloween Ends premiere, en film som undertegnede bestemt ikke var begejstret for. Den var skrevet og instrueret af David Gordon Green, som også stod bag de marginalt bedre Halloween (2018) og Halloween Kills (2021).

ANNONCE
Blumhouse Productions - Anmeldelse: The Exorcist: Believer Blumhouse Productions

The Night HE Came Back

Før han slagtede Halloween universet, instrueret David Gordon Green blandet andet stoner-komedierne Pineapple Express (2008) og Your Highness (2011) og senere det velfungerende dramaet Stronger (2017). Nu er han så tilbage med en ny "requel" (reboot/sequel) af en anden af de mest respekterede film i genren, The Exorcist (1973). Spørgsmålet er, om han slipper bedre fra dette end han gjorde med Halloween-trilogien?

ANNONCE
Blumhouse Productions - Anmeldelse: The Exorcist: Believer Blumhouse Productions

Mother!

Fotografen Victor Fieldings (Leslie Odom Jr.) mister troen på Gud som følge af et jordskælv under en ferie på Haiti. Her bliver hans gravide kone Sorenne (Tracey Graves) nemlig dødeligt såret og lægerne kan ikke redde både hende og fostret. Derfor bliver Victor tvunget til at træffe det ugudelige beslutning, at skulle vælge om hans elskede kone eller deres ufødte datter skal overleve.

ANNONCE
Blumhouse Productions - Anmeldelse: The Exorcist: Believer Blumhouse Productions

Angels and Demons

13 år senere står valget klart, her møder vi nemlig datteren Angela (Lidya Jewett). Hun og Victor kæmper stadig med sorgen over tabet af Sorenne og derfor overtaler Angela sin religiøse veninde Katherine (Olivia O'Neill) til at holde en spirituel seance ude i skoven, efter skoletid. Her vil de to piger forsøge at komme i kontakt med Angelas mors ånd, men åndernes magt er ikke sådan at spøge med.

ANNONCE
Blumhouse Productions - Anmeldelse: The Exorcist: Believer Blumhouse Productions

The Devil is in the Details

Seancen går derfor hverken værre eller bedre end at pigerne forsvinder i tre dage og efter en tur i helvedet bliver de besat af ingen ringere end Djævlen i egen høje person. Pigernes forældre er i vildrede da deres døtre begynder at udvise tegn på besættelse. Religion synes at være den eneste frelse, men hvor får man lige fat i en præst, der er villig til at udføre en eksorcisme nu til dags?

ANNONCE
Blumhouse Productions - Anmeldelse: The Exorcist: Believer Blumhouse Productions

Hoodoo Lounge

The Exorcist: Believer har ikke meget med originalen at gøre. For at samle trådene har Blumhouse Productions bestukket stjernen Ellen Burstyn, med et ukendt millionbeløb for at genindfinde sig i rollen som Regans mor Chris MacNeil. Problemet er, at David Gordon Green ikke ved, hvad han skal stille op med karakteren, så Burstyns deltagelse ender bare med at føles som ren og skær fanservice.

ANNONCE
Blumhouse Productions - Anmeldelse: The Exorcist: Believer Blumhouse Productions

The Regan Era

Det samme gælder for Linda Blairs blink-og-du-misser-det-cameo. Hun medvirker i mindre end 10 sekunder og er tydeligvis kun hentet ind og støvet af, så filmskaberne kan lægge op til en efterfølger, som jeg bestemt ikke ser frem til, også selvom den har Linda Blair i hovedrollen.

ANNONCE
Blumhouse Productions - Anmeldelse: The Exorcist: Believer Blumhouse Productions

Scary Movie

En gyserfilms fornemmeste opgave er vel at skræmme sit publikum, noget Gordon Green ikke formåede at gøre med Halloween-trilogien og heller ikke formår med The Exorcist: Believer. Filmen er ufattelig kedelig, dårligt skrevet og generelt uengagerende, primært fordi karaktererne er så intetsigende og historien så forudsigelig. Med fire gyserfilm under bæltet har Green vist bevist, at dette ikke er hans genre.

ANNONCE
Blumhouse Productions - Anmeldelse: The Exorcist: Believer Blumhouse Productions

“What an excellent day for an exorcism.”

En af de ting der netop gjorde The Exorcist (1973) til den klassiker den er i dag, er at den skræmte folk fra vid og sans og mange ting forblev i det uvisse. Instruktøren af The Exorcist (1973) William Friedkin, er kendt for ikke at lægge fingre imellem og med filmudgaven løftede han således William Peter Blattys roman til et helt nyt og gyseligt niveau, hvilket gjorde at den blev udnævnt til kongen over alle gyserfilm.

ANNONCE
Warner Bros. - Anmeldelse: The Exorcist: Believer Warner Bros.

Only God Forgives

Før sin død udtalte Friedkin sig om The Exorcist: Believer; ”Ham fyren, der lavede de nye Halloween-efterfølgere, er ved at lave en efterfølger til min film. Det er korrekt, min signaturfilm er ved at blive efterfulgt af manden, der lavede Pineapple Express. Jeg vil ikke være her, når det sker. Men hvis der er en åndeverden, og jeg kan komme tilbage, planlægger jeg at besætte David Gordon Green og gøre hans liv til et helvede."

ANNONCE
Blumhouse Productions - Anmeldelse: The Exorcist: Believer Blumhouse Productions

Devine Intervention

"Heldigvis" for Friedkin, nåde han at dø inden The Exorcist: Believer fik premiere. Vi andre er knap så heldige, men man kan da kun håbe, at hvis der er en gud, at han opfylder Friedkins ønske. David Gordon Green har nemlig allerede udtalt at The Exorcist: Believer er starten på en ny trilogi. The Exorcist: Deceiver er planlagt til at udkomme i 2025 og den opfølges af, tro det eller ej, The Exorcist: Asleeper… Ironisk nok er "asleep" er præcis, hvad publikum kommer til at være, hvis de skal sidde igennem endnu en af David Gordon Greens requels. Gud ved jeg er en non-believer.

ANNONCE
Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: -666 %                                                                                                                   

Teknisk information:

Original titel: The Exorcist: Believer

Land: USA, 2023

Instruktør: David Gordon Green

Cast: Leslie Odom Jr., Lidya Jewett, Olivia O'Neill, Norbert Leo Butz, Jennifer Nettles, Ann Dowd, Ellen Burstyn, Tracey Graves

Genre: Gyser

Billedformat: 1.85:1

Lyd mix: Dolby Digital

Spilletid: 111 min

Dansk bio premiere: 6. oktober 2023

Distributør: United International Pictures

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce