Connery

Anmeldelse: Notre-Dame i flammer

Nervepirrende autentisk drama fra manden bag Syv år i Tibet.

5 ud af 6 stjerner
Notre-Dame i flammer - Trailer

Paris Is Burning

Notre-Dame i flammer er en yderst nervepirrende og virkelig fortælling om branden, der for tre år siden ødelagde Notre-Dame kirken i Paris. Filmskaberne har gjort sig ekstra umage for at genskabe hændelsen minut for minut, helt ned til mindste detalje og det er der kommet en unik film ud af.

ANNONCE
Quasimodo - Walt Disney Studios - Anmeldelse: Notre-Dame i flammer Quasimodo - Walt Disney Studios

Take Me to Church

I mere end 850 år har den katolske domkirke Notre-Dame ligget i hjertet af Paris og er, gennem årene, blevet en de mest besøgte bygninger i verden. Den ikoniske kirke med de to prominente klokketårne er foreviget i sange, digte, malerier og den inspirerede i 1829 forfatteren Victor Hugo til at skrive romanen Klokkeren fra Notre Dame, en historie som især Disney gjorde populær med deres tegnefilm fra 1996. I 1971 dannede kirken sågar scene for et dristigt stunt, da wirekunstneren Philippe Petit (Man on Wire) gik på line mellem de to klokketårne, 68 meter over jorden.

ANNONCE
Rialto Film Entertainment - Anmeldelse: Notre-Dame i flammer Rialto Film Entertainment

The Roof is on Fire

Den 15. april 2019, klokken 18:18, midt under en påskemesse, udbrød der brand i et af kirkens loftsrum. Hvordan den præcis er startet, vides ikke med sikkerhed, men i Jean-Jacques Annauds (Seven Years in Tibet, The Name of the Rose, Enemy at the Gates) nye film, kommer vi helt tæt på katastrofen og får indblik i redningsaktionen, der foregik i timerne derefter.

ANNONCE
Rialto Film Entertainment - Anmeldelse: Notre-Dame i flammer Rialto Film Entertainment

Jesus H. Christ!

Udenfor kirken skaber de mange lokale og udenlandske tilskuere trafikkaos. Folk flokkes nemlig for at se branden på afstand, mens der bedes og synges fællessang. De store folkemængder kombineret med evigt vejarbejde og ny-opsatte terrorforhindrende afspærringer, gør det nærmest umuligt for brandvæsnet at komme hurtigt frem til kirken. Det er et kapløb med tiden, for Notre-Dame indeholder mange værdifulde genstande, så som Jesus tornekrone, som må og skal reddes, koste hvad det vil.

ANNONCE
Rialto Film Entertainment - Anmeldelse: Notre-Dame i flammer Rialto Film Entertainment

The Keymaster

Problemet er bare, at den eneste der har en nøgle til pengeskabet, hvor tornekronen opbevares, er Laurent Prades (Mickaël Chirinian), den daglige leder af Notre-Dame. Han er imidlertid i Versailles, 22 km fra centrum, da branden bryder ud og må skynde sig at komme ind til kirken, før det er for sent. En opgave der er lettere sagt end gjort.

ANNONCE
Rialto Film Entertainment - Anmeldelse: Notre-Dame i flammer Rialto Film Entertainment

Fire Walk With Me

Alt imens kæmper de modige brandmænd (og kvinder) med at få styr på flammerne, der grådigt æder løs af bygningen, minut for minut. Kombinationen af røg, de voldsomme varmegrader og risikoen for at bygningen styrer sammen, gør redningsaktionen yderst farlig, så brandfolkene må træde varsomt og begive sig forsigtigt frem, for at undgå en endnu større katastrofe.

ANNONCE
Rialto Film Entertainment - Anmeldelse: Notre-Dame i flammer Rialto Film Entertainment

Towering Inferno

Med Notre-Dame i flammer har instruktøren Jean-Jacques Annaud skabt en katastrofe film, i bedste Hollywood stil. Der går nemlig ikke mange minutter førend katastrofen indtræffer og man som publikum sidder med svedige håndflader og en forhøjet puls. Annauds genistreg er, at han blander autentiske mobil og nyhedsoptagelser fra branden med sine egne filmoptagelser, hvilket giver en helt særlig virkelighedsfornemmelse, som CGI og miniaturemodeller ikke ville have kunne give.

ANNONCE
Rialto Film Entertainment - Anmeldelse: Notre-Dame i flammer Rialto Film Entertainment

We could be Heroes

Notre-Dame i flammer er samtidigt noget så unikt som en autentisk superheltefilm, men i stedet for at heltene er iklædt kapper og masker, som i Marvel og D.C. universerne, så er de iklædt brandhæmmende tøj, iltmasker og er bevæbnet med økser og tykke vandslanger. Under optagelserne fik Annaud fornyet respekt for brandfolkene, der sætter deres liv og lemmer på spil og det er også dem filmen retteligt er dedikeret til.

ANNONCE
Rialto Film Entertainment - Anmeldelse: Notre-Dame i flammer Rialto Film Entertainment

The Bigger Picture

Filmens hovedperson er dog Notre-Dame kirken selv og vi føler for den historiske bygning i forfald, som var det et menneske, der lider af smerte. Det er en enestående bedrift, og beviser blot, hvor dygtig en håndværker Jean-Jacques Annaud er. Han formår at holde gryden i kog med få, med effektive virkemidler, således at man føler, at dramaet er meget større, end det trods alt er.

ANNONCE
Rialto Film Entertainment - Anmeldelse: Notre-Dame i flammer Rialto Film Entertainment

Based on True Events

Uanset om man kender til hændelserne fra branden, om man er kristen eller om man har besøgt kirken eller ej, så kan man ikke undgå at blive revet med af den spændende historie, som ifølge Annauds eget udsagn, ikke er blevet dramatiseret udover de virkelige hændelser, mere end i ganske få scener. Hændelsen havde et naturligt drama som Annaud slet ikke behøvede at overdrive, men blot genfortælle så troværdigt som muligt. Det er der kommet en brandgod film ud af og den kan du altså nu nyde, i biografen, trygt og sikkert.

ANNONCE
Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: 50%

Teknisk information:

Original titel: Notre-Dame brûle

Dansk titel: Notre-Dame i flammer

Land: Frankrig/Italien/UK/USA, 2022

Instruktør: Jean-Jacques Annaud

Cast: Samuel Labarthe, Jean-Paul Bordes, Mickaël Chirinian, Jules Sadoughi

Genre: Biografi/Drama/Thriller

Billedformat: 1.85:1

Lyd mix: Dolby Atmos

Spilletid: 110 min

Dansk bio premiere: 1. september 2022

Distributør: Rialto Film Entertainment

ANNONCE
Del

Seneste nyt