Connery

5 hurtige til Edward Zwick - Instruktør på Jack Reacher: Never Go Back

Om sequels, franchises og Tom Cruise.

Den seneste installation i Jack Reacher-franchisen har ramt markedet i dag og vi har fået et par hurtige ord fra instruktøren af filmen, Edward Zwick, som har overtaget instruktørstolen fra Christopher McQuarrie.

Tjek dem ud herunder:

5 hurtige til Edward Zwick - Instruktør på Jack Reacher: Never Go Back

Hvad tiltrak dig ved Jack Reacher-romanerne?

Det er en genre, jeg altid har været fan af. Jeg har læst meget i den litterære genre med en fascination af Dashiell Hammett, Raymond Chandler og andre af de helt store noir-forfattere bag detektivhistorier. Efter noget tid i filmbranchen besluttede jeg mig for, at der måtte være et potentiale for mig i at filmatisere disse fortællinger. Jeg så nogle unikke muligheder i Lee Childs romaner og tog skridtet videre.

Du er instruktør på nummer to i rækken af Reacher-filmatiseringer, hvor Christopher McQuarrie var skaberen af den første – hvordan tager man teten videre?

Jeg havde aldrig lavet en sequel før eller en franchise. Det var aldrig rigtig noget, jeg havde tænkt på at gøre på mine tidligere projekter. Tom Cruise kontaktede mig i forbindelse med en mulig efterfølger til Jack Reacher, og jeg havde mine tvivl i første omgang. ”læs bogen”, sagde Tom bare og det gjorde jeg så. Jeg så med det samme et stort potentiale i at kunne gøre noget, jeg altid har drømt om inden for genrens rammer – en krimigenre med stærkt fokus på forhold mellem mennesker. 

ANNONCE
5 hurtige til Edward Zwick - Instruktør på Jack Reacher: Never Go Back

Hvordan undgik i at gøre filmen til en Mission: Impossible-kopi med Tom Cruise i hovedrollen?

Det var meget vigtigt for Tom som skuespiller, at filmen ikke blot blev en Ethan Hunt-karakter i en anden fortælling. Mens Hunt er meget udadvendt, holder Reacher kortene lidt mere tæt. I tæt samarbejde med stuntkoordinatoren Wade Eastwood fik vi karakteren til at fremstå meget proaktiv i sin måde at håndtere udfordringer på, hvilket sammen med Reachers lavmælte og indadvendte personlighed skaber en ret interessant helteskikkelse. Tom ønskede fra starten af, at denne franchise skulle være forskellig på alle måder. Mens Mission: Impossible er high-tech og på et meget højt gear, ønskede vi med Never Go Back at gøre karakteren og universet mere jordnært.

Hvor meget styrketræning og kamptræning havde Tom Cruise og skurkerollen spillet af Patrick Heusinger inden optagelserne?

Jeg kan slet ikke beskrive, hvor hårdt de begge har trænet, og også Cobie Smulders, som virkelig har formået at være denne bad-ass kvindelige agent, som også har et glimt i øjet. De trænede i flere måneder før vi startede med optagelserne. Patrick havde allerede arbejdet med det under sin skuespiluddannelse, hvilket skabte et godt grundlag for filmens kampscener. Det var vigtigt for mig at have personer, som havde træningen i orden på et vist niveau. Men specielt Patrick havde oppet sig gevaldigt for en sikkerheds skyld, netop fordi han skulle stå over for Tom Cruise, som jo kan gøre ting på et helt andet niveau. 

ANNONCE

Tom Cruise er glad for at lave sine stunts selv – i hvor høj grad kommer det til udtryk i denne film?

Han lever for at lave disse ting selv. Han dukker aldrig op på settet en dag og siger ”jeg har ikke lige lyst til det her i dag, kan du ikke få min stuntmand til det?”. Det kommer aldrig til at ske. Det mest kedelige arbejde på et filmset er at være Tom Cruises stuntmand. Cruise klarer ærterne selv. Det er nok et spørgsmål om stolthed, hvor han sørger for at holde sig selv til ilden dag efter dag på settet. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt