Connery

300.000 radioer bliver ubrugelige fra den 1. oktober

DAB får dødsstødet

Hvad er nu det for nogle dommedagsprofetier?

Well. Det er blevet besluttet, at der fra den 1. oktober i år, sker en omlægning af radiosignalerne her i landet, således at DAB bliver erstattet med DAB+. 

Formatskiftet medfører, at estimeret 300.000 DAB-radioer må lade livet, ved overgangen til DAB+. En del radioer er fremtidssikret, men DAB-radioer købt før 2011, vil ikke længere kunne bruges til digital radiolytning, lyder meldingen fra Mere Radio. 

Det nye format giver plads til yderligere 12 landsdækkende radiokanaler. Lige nu er der kun plads til 6.

ANNONCE
Sådan tester du om din radio er DAB+ konvertibel.

Du kan teste om din DAB-radio er DAB+-konvertibel ved at tjekke, om din radio kan høre DR’s radiokanal P4. P4 kan nemlig kun høres på en DAB-radio, der kan modtage DAB+. Så kan du høre P4 på din DAB-radio, er din radio klar til, at det digitale radiosignal skifter 1. oktober. DAB+ er efterfølgeren til DAB og giver dig mulighed for at lytte til endnu flere kanaler.

ANNONCE

"DAB+ og digital radio er fremtiden. Ligesom vi har flyttet os fra flow-tv til TV-on-demand, så erstattes det traditionelle radiosignal med DAB+ og digitale løsninger, der giver folk mulighed for at lytte til præcis de radioprogrammer de vil, hvor og når de vil. DAB+ giver mulighed for et meget større og bredere udvalg af radiokanaler, som gør, at man kan skræddersy sit radioforbrug," udtaler Tobias Enné, talsperson for kampagnesekretariatet Mere Radio.

ANNONCE

Hvad nu hvis jeg kun lytter til FM?

Så er din radio ikke helt død endnu, men enden nærmer sig. I 2015 stod planen til, at FM-båndet skulle lukkes ned i 2019 - men der blev truffet en beslutning om, at lukningen skulle forlænges med to år, og at loftet skulle fjernes. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt