Connery

Klimaet betyder ikke det store for danskerne, når det kommer til flyrejser

En ny undersøgelse viser at danskere glemmer klimabekymringerne, når de sætter sig ombord på en flyver

Klima og bæredygtighed er vel efterhånden en uundgåelig del af dialogen i hverdagen, men gang på gang har det vist sig, at vi gerne vil klimaet - så længe det ikke kræver at vi går mærkbart på kompromis, hvordan vi ellers lever vores liv. 

Det gør sig også gældende, når det gælder om transportmidlet mod drømmerejsen. 

I en ny undersøgelse, der er udført af Novus for flyselskabet KLM, kan man konkluderer at hele 85% af danskerne vil fortsætte med at flyve, uanset de negative konsekvenser for klimaet. 

"Intet tyder på, at folk vil stoppe med at flyve, især fordi der ikke findes nogen realistiske alternativer til fly på de længere distancer." lyder det fra Maria Hagelberg, der er marketing manager hod Airfrance of KLM i Norden.

Man har dog løsninger på plads for dette. KLM fortæller at man arbejder aktivt for at reducere klimapåvirkningen, gennem blandt andet indfasning af bæredygtigt flybrændstof (SAF). 

Mens man kunne tro, at klimadebatten ville lægge en dæmper på danskernes rejselyst, viser undersøgelsen, at intet er længere fra sandheden. Faktisk er 59% af danskerne klar til at øge antallet af flyrejser i det kommende år. Dog er der en vis vilje til at tage ansvar: 47% af de adspurgte danskere er parate til at betale ekstra for at flyve mere bæredygtigt.

Mange af undersøgelsens danske deltagere finder det dog svært at vælge bæredygtige alternativer, når de bestiller flybilletter. Maria Hagelberg mener, at luftfartsbranchen skal gøre det nemmere for forbrugerne at træffe bæredygtige valg og kommunikere klart om mulighederne for at tilføje SAF, når man køber flybilletter.

Med danskernes vilje til at betale for bæredygtige alternativer og en branche, der arbejder på at forbedre og fremme bæredygtige løsninger, kan vi håbe på en fremtid, hvor flyrejser og klimabevidsthed kan gå hånd i hånd.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce