Dreame X40 Ultra - hvor vild kan en robotstøvsuger blive?
Årets nyhed er en forbedret sidekost og masser af AI.
Jeg må indrømme, at der gik en del tid, inden jeg for alvor så lyset i robotstøvsugere. Altså, tilbage dengang da de først begyndte at dukke op, synes jeg idéen var god, indtil jeg så robotterne der bare kørte i et tilfældigt screensaver-mønster på gulvet, indtil det efter flere timer formentlig var blevet støvsuget over det hele.
Her har de seneste års udvikling indenfor AI og sensor-teknologi for alvor gjort en forskel - både for robotstøvsugere, men også plæneklippere for den sags skyld.
Nu har Dreame Technology netop afsløret afløseren til deres forrige model Dreame L20 Ultra, den nye robotkonge hedder Dreame X40 Ultra.
Mens den forrige model allerede introduceretde en del af de funktioner som X40 Ultra praler af, skulle alt efter sigende være bedre.
Robotstøvsugeren klarer selvfølgelig støvsugningen, men den kommer også med moppefunktion og aftagelige mopper - med en automatisk tømmestation, der har indbygget rensefunktion til både støvsuger og mopper, og det lyder alt sammen meget dejligt.
Dreame X40 Ultra
?si=fmNK01O1jCVOWtfJDreame fortæller at X40 Ultra er en af de mest intelligente rengøringsrobotter på markedet takket være CleanGenius 2.0 teknologien, der ved hjælp af indbyggede snesorerer, AI-kamera og appfunktionlitet, gør rengøringsrutinen så effektiv som mulug.
Den store nyhed er en ny løfteteknologi der gør det muligt at løfte hovedkosten, sidebørsten og mappen - det betyder at moppen kan løftes når støvsugeren kører over et tæppe, eller at maskinen selv kan forhindre at blive sammenfiltret i hår og andet skidt - hvilket lyder ret så praktisk.
Støvsugerens kamera skulle hjælpe maksinen med at være mere kæledyrsvenlig og så åbner det også for en ekstra lille bevægelig sikkerhedskamera-robot i hjemmet?
Basestationen fyldes selvfølgelig med snavs, men er også hjemsted for rentvands- og beskidtvand beholdere, og så kan den vaske de aftagelige mapper ved 70 grader - med efterfølgende tørring.
Dreame X40 Ultra har en aftagelig støvsugerpose, og Dreame fortæller i pressemeddelelsen, at den har kapacitet nok, til kun at burde skulle tømmes hver 75. dag - det lyder godt nok som et løft vores støvsugerrutiner.
Pris og tilgængelighed
Dreame X40 Ultra robotstøvsugeren er netop blevet lanceret hos forhandlere som Elgiganten og Power til en vejledende salgspris på 10.499 kroner.