SAS piloter går i strejke: Halvdelen af de planlagte afgange forventes aflyst
Strejken forventes at påvirke 30.000 passagerer om dagen
Konflikten mellem piloternes fagforbund og SAS har længe ulmet, og efter en udskydelse af den varslede strejke, meddeler SAS nu, at de skandinaviske piloter går i strejke fra 4. juli 2022.
Timingen kommer i vid udstrækning til at gå ud over ferieglade folk, da strejken rammer samtidig med de store ferieuger i norden.
SAS melder ud at en strejke på nuværende tidspunkt er ødelæggende for virksomhedens fremtid - sammen med de tusinder af job der kommer med i farezonen.
Fra SAS estimerer man at omkring 50% af de planlagte SAS-flyvninger i Skandinavien vil blive aflyst under strejken - og at de aflysninger vil påvirke op mod 30.000 passagerer om dagen.
Fly der opererer under SAS Link og SAS Connect påvirkes ikke af strejken.