Dagbog fra Vestkysten [Part IV]

Vores festival-udsendte tog et smut forbi det mørke Vestjylland!

| Livsstil, Verden og Oplevelser
| 5,2K

Festivalsæsonen er for alvor godt i gang rundt omkring i Danmark, og Connery.dk drager gerne ud på diverse pladser for at undersøge dem nærmere. Med vestjyske gener og tørfisk i årerne kommer man ikke udenom min barndomsby Lemvig og desuden festivalen, som enhver vestjyde kan stå inde for.

Traditionen tro drog jeg vestpå i starten af juni til den gamle sjover kaldet Vestjylland. Sammen med de gamle gutter drog vi mod Harboøre, hvor den vestjyske festival, Haze over Haarum, bliver afholdt.

Hvorfor skal man så som storbymenneske vove pelsen og kaste sig ud i nyt, ukendt territorium med hardcore vestjyder og en famøs placering i det såkaldte ’udkants-Danmark’?

Det skal du, hvis du vil til festival for at få dig en oplevelse.

- ikke blot et koncertøjeblik med L.O.C’s svedige toner eller den euforiserende følelse af at tømme en iskold fadøl direkte ned i løgneren. Du skal opleve atmosfæren.

ANNONCE

Der cirkulerer utallige fordomme om det vestjyske mandskab – de slås, de tager stoffer, de kører kun på scooter, de har ikke færdiggjort nogen uddannelse – og de har sgu nok ret på mange punkter! Men jeg oplevede på intet tidspunkt, at næverne sad løst på gæsterne, eller at jeg var ved at blive torpederet af forbipasserende scootere. Man bør derfor bryde ud af mængden og opleve en festivalweekend uden at være blændet af storbyens blik på udkantens tosser.

Vi fik en snak med pr-ansvarlig Kasper Kallesøe, som fortalte lidt om festivalen og gav os et lille kig bag hegnet:

Vi er godt klar over, at vi ikke er den største festival på markedet eller den festival, der kan levere de allerdyreste kunstnere – men det er for mig heller det, Haze over Haarum handler om. For meget er festivalen en oplevelse, en følelse af at være tilbage hos de gamle rødder, nyde den hyggelige atmosfære og drikke en øl i charmerende omgivelser.

På dette grundlag er festivalen blevet væsentlig mere kompakt, hvilket er et bevidst valg fra bestyrelsen som et forsøg på gøre stemningen langt mere intim og et større samlingspunkt. Som noget nyt i år er de to veje ind til musikpladsen blevet skåret ned til blot én, og Kasper forklarer:

Vi valgte at benytte os af den populære skovsti som den eneste vej fra teltpladsen til musikpladsen, da man får en mere hyggelig oplevelse i naturens omgivelser – i stedet for at stå på en vindblæst mark midt i Harboøre hele festivalen, så kan man bevæge sig ind i skovens charmerende omgivelser.

ANNONCE

Backstageområdet blev besøgt af de festivaludsendte, og man måtte hurtigt erkende, at omgivelserne var fortrinlige for de rejsende kunstnere og glade frivillige medarbejdere. Festivalen drives af godt og vel 500 frivillige personer, som med deres dedikation sørger for, at festivalen fortsætter år efter år.

Haze over Haarum er i bund og grund en gammel swinger, som ikke blot tilbyder gæster fra nær og fjern en oplevelse af vestkystens traditioner, men også giver et årligt samlingspunkt for drengene, vennerne og familien. Charmen ligger i de personlige overvejelser, da Haze over Haarum ikke blot er en række telte, som sælger sprut eller spiller musik – baren er bl.a. en rekonstrueret, gammel togkupé og madstederne har inspireret deres omgivelser efter madens oprindelse. Selve festivalen er overordnet set essensen af Vestjylland.

ANNONCE

@haze.dk

Årets festival set fra den vestjyske redaktørs øjne

Torsdag aften vendte vi snuden mod festivalen med et par smølfetelte, som i første omgang blot skulle bruges til opbevaring af diverse drikkevarer, men senere hen blev til en lettere klaustrofobisk nattesøvnskatalysator for mig og en kammerat. Med godt og vel en halv kasse bajer i vommen pr. næse blev teltene sat op med samme effektivitet som en nonnes hænder om en sømandspik - men med lidt god vilje og en ribben-sandwich blev lejren for 13. år i træk placeret på den jyske hede. Aftenen forløb med svedige toner fra den transportable højttaler på teltpladsen og et stabil skylle af alkohol, hvilket resulterede i, at en bustur tilbage til basen (Lemvig) virkede uoverskuelig. Derfor valgte en kammerat og jeg at presse to soveposer og to handyrsindivider ind i en spinkelt Harald Nyborg-telt, hvor vi med tæerne udenfor lynlåsen hurtigt bemærkede, at det muligvis ikke var den skarpeste idé.

Næste dag efter en nat med højlydt techno fra den nærliggende tivoliattraktion vågnede vi til et telt med mere dug på væggene, end de værste optagelser fra Brokeback Mountain. Gispende efter vejret kom vi ud med posebefængte søvnøjne i den skarpe morgensol grangiveligt kl. 8 om morgenen, hvorefter vi hurtigt søgte tilflugt ved det nærmeste madtelt. Her blev der til vores store overraskelse serveret en morgenkomplet med hele den obligatoriske madpalet. Med en liter minimælk under armen og morgenmaden på tallerknerne bevægede vi os tilbage til teltpladsen, hvor vores medbragte solstol fungerede som rustikt morgenbord. Med et københavnerbirkes smurt til døde i smør og bedækket af en klassisk skive hamburgerryg fandt vi hurtigt ud af, at vores valg om at sove i hobbit-teltet havde båret frugt.

ANNONCE

Morgenmaden blev skyllet ned med en øl, som ud fra sin temperatur virkede til at have ligget i ske med en vulkan i løbet af natten, og vi fik hurtigt bevæget os mod musikpladsen og kolde fadøl. Her blev der drukket heftigt til formidabelt musik fra L.O.C og Magtens Korridorer, mens vi bevægede os i gennem en horde af lokale Milfs, som ikke var ked af at ryste røv til de unges musik. Traditionen tro havde vi medbragt en amerikansk fodbold, som sørgede for at holde ølvommen på afstand, og desuden gav mulighed for at teste sine skills i at hoppe over andre folks telte – ikke altid med den højeste succesrate. Festivalen blev også det rette øjeblik, hvor Redaktionen skulle teste en ny, innovativ ølbong, som både bød på hurtige bajsere og politimænd – læs det hele her.

Aftenens højdepunkt løb af stablen, da vi blev introduceret til årets bedste nye tiltag – stegt flæsk med persillesauce. Her kommer jeg med en lidt farlig udmelding: fuck McD og pizza! Stik mig en skålfuld kogte kartofler med hvid urtesauce og saltet, gennemstegt svin til hver en tid.

ANNONCE

Med heftige doser humlebryg i sækken ramte denne nationalret rent i gennem, og sørgede for at saltbalancen i indtaget blev nogenlunde stabilt. Med bussen tilbage til basen kunne man restituere over dagens oplevelser ved at tjekke efter solskoldninger på baggrund af fredagens fantastiske solskinsvejr. Personligt var jeg fornuftig at bruge en faktor 50 – hvilket så gjorde, at jeg nærmest havde videre hud, end før.. – men det er trods alt en bedre skæbne end mine kammerater, som lignede en bavians røvhul med nuancer af hummer.

På sidstedagen var restitutionen ikke, hvad den førhen har været, og man må erkende, at man ikke er helt så stærk i nonstop-drukorgiet længere. Ikke desto mindre blev der hældt appelsinvodka-shots og 6857 grader varme øl ned, som lige toppede mavesyren op med en dosis ’fuck leveren’. Lørdagen stod primært i musikkens tegn, og vi blev underholdt af Wafande med sine svedige reggae-rytmer og ikke mindst Christopher, som i perfekt synkronisering fik samtlige vestjyske piger (og et par mødre som kom for tidligt til Gnags) til imaginært at kneppe ham med øjnene.

ANNONCE

@haze.dk

Dagens tømmermænd blev imødekommet af slushice-drinks, som ramte right in the childhood – minus vodkaen, altså. Aftenen blev desværre ramt af et heftigt regnskyl, som fortsatte til langt ud på natten. Med sprutkvoten i teltrationerne på vej mod nul besluttede vi os for at nappe en sidste omgang og derefter bevæge os over for at nyde årets sidste ribben-sandwich. Gennemblødt af den danske sommer afsluttede vi årets festival og begav os mod Lemvig, hvor en længe ventet nattesøvn og dertilhørende mange restitutionsdage fik os på benene igen.

Alt i alt var Haze over Haarum en succes som altid, og næste år kan du måske få muligheden for at komme med til festivalen – vi vil nemlig udlodde en konkurrence, hvor vi søger en fordomsfuld storbysnude, som skal bevæge sig ud i ukendt territorium og give sit subjektive blik på de vestjyske traditioner. Vi ses næste år!

ANNONCE