Dagbog fra vestkysten [part II]

Så blev det endnu en gang tid til at drikke sig i hegnet i det vestjyske. Se reportagen lige her!

| Alt det andet, Oplevelser, I byen og Junk
| 6,0K

Kære Dagbog.
Sidste år beskrev jeg min rejse tilbage i de vestjyske omgivelser på festivalen Haze over Haarum, hvor det dog ikke var den underskønne natur, som var i fokus, men derimod bunden af et utal af dåseøl. Nu kom tiden endelig til endnu en festival-weekend i øllets tegn - efter en våd pubcrawl i Århus downtown om torsdagen, da man jo lige skulle fejre at en række skriftlige eksamener var overstået. Optimistisk set havde jeg blot regnet med en enkelt øl eller to, da energien skulle være rigelig til festivalen, men da et par kammerater i løbet af nul komma fem har smidt en røvfuld whisky og vodka på bordet med dertilhørende drikkevarer, er hukommelsen en anelse usikker derefter. Med munden fuld af chili cheese tops slentrede jeg på vej hjem til lejligheden midt om natten, hvorefter vækkeuret ringede få timer senere.

ANNONCE

årets Connery-babe, Smiske

Fredag
Tasken var heldigvis pakket dagen forinden, så nu gjaldt det kun om at få løftet den livløse krop ud fra himmerigssengen og videre ud i bad. Første skridt rammer gulvet, hvilket desværre også er gældende for resten af kroppen, men jeg får mig rejst op igen. Inden jeg begav mig af sted mod togstationen krængede jeg en omgang havregryn, mens jeg plejede tømmermænd til American Dad på tv’et. På trods af diverse rygskader og nedbrudte knæhaser får jeg slæbt min store mængde udstyr, øl og andre forsyninger ned til stationen, hvor en herlig 2 timers togtur venter. Med en svedig kupe fyldt med mennesker var mit mål at læse til den kommende mundtlige eksamen, men min computer var åbenbart allerede slået op på ’kamikaze pigs’-spillet fra sidste gang, så nu var der ikke så meget at gøre. Kierkegaard og Johannes V. Jensen måtte vente til en anden gang. Sammen med en god gang friture fra den lokale 7-eleven og en iskold Poweraid var maven så godt som klar igen, og med herlige solstråler i ansigtet træder champen ind i det vestjyske på Struer station.

Desværre er der stadig 40 kilometer ud til festivalen, men med et lift fra storesøsteren kan jeg glædeligt fryde mig over, at jeg ikke skal bumle af sted i en bus, som ville have taget ca. 2 timer om at køre 5 kilometer. Resten af drengene bliver hentet på vejen og vi dukker op på festivalpladsen til fuld solskin, fulde mennesker og en herlig duft af kebab-mix og varme slotspilsnere. Teltet blev slået op dagen før, hvilket desværre ødelagde chancen for at beskrive mine spejderfærdigheder, men det må blive en anden gang.

Skulle du stadig ikke vide, hvor Haze over Haarum ligger henne, så tjek lige beskrivelsen fra sidste år:
http://connery.dk/dagbog-fra-vestkysten.77871.html

ANNONCE

Den første øl bliver knappet op, og med tømmermænd på bagen smager den første tår altid af motorolie blandet med babymos, hvilket kræver en hvis overvindelse at fortsætte på. Med de liflige toner af Trumpster-hittet og Skrillex på kongernes mobile anlæg ved siden af teltet, går festen for alvor i gang. Musikken trækker folk til lejren som en flok pant-sprittere til en skraldespand fyldt med danske dåsebajere, og stemningen øges eksponentielt sammen med det gode vejr og stadigt kolde bajere. Selv på de velkendte festivaltoiletter fortsatte stemningen, da et lille provokerende slag på siden af væggen for at komme i kontakt med min kammerat inde ved siden af åbenbart bemærkedes af alle besøgende på toilettet. Jeg ser mit snit til at påbegynde Safri Duos klassiske trommesang, og inden for 5 sekunder starter en overraskende symmetrisk harmoni af ca. 8-10 mennesker som spiller med på ’Played Alive’ ved at banke knytnæven ind i væggen. Folk kommer løbende med i takten samtidig med at nogle andre råber ’det er sgu da Safri Duo!’ og vi kan derefter forlade toiletterne med et godt grin.

Den obligatoriske kebabmix skuffer aldrig på den klassiske madbod, som har det turistskræmmende navn ’Salmonellabar’, og aftensmaden bliver fejret i takt med at Infernal fyrer den af på den store scene proppet med fulde gæster. Tilfredsstillet af det på det daværende tidspunkt gourmetmåltid begiver vi os videre hen imod ’Sjusteltet’, hvor vi efter en heftig diskussion omkring indholdet af en slush-ice drink får en ældre dame overtalt til at fylde ekstra meget vodka i. Om det i sidste ende var nogen god idé, er svært at sige, men balancen indikerede i hvert fald, at drinken var mere end bare 50/50.

Tilbage på campen fortsætter stemningen med en række hjemmelavede, friskpresset appelsin og vodkashots, som hurtigt får tingene til at sejle i tonerne af Kim Larsen i det fjerne. På trods af vejrets solrige adfærd hele dagen bliver natten præget af blæst og fandens til kolde omgivelser, og vi begiver os snalrede hjemad mod sidste års connery-model kaldet ’Fush’, som har givet os lov til at tilbringe natten i hans forældres hus. Optimistisk set regnede vi med at gåturen ville være barneleg, men det viste sig at tage lidt over en time og da vi ankommer til døren, viser den sig at være lukket og der ligger en random pige i vores seng. Wtf?

Til vores ubeskriveligt heldige held ankommer hans forældre kort efter vores febrilske søgen efter en indgang til det varme hus. Pigen i sengen viste sig at være en storesøster i huset, og vi får smidt hende ud fra værelset hvorefter vi kaster vores livløse kroppe på luftmadrasserne spredt over hele gulvet. Godnat.

ANNONCE

haters gonna hate

Lørdag
På trods en nat med snorken, knirkende luftmadrasser og en skræmmende fuld Fush, som står og kigger intenst på mig midt om natten, indtil han bliver slæbt over i sengen af sin kæreste, fik vi en god nats søvn. Jeg vågnede om morgenen med en tunge som kunne sælges til den lokale tømreforhandler som nyt sandpapir til slibemaskinen. I stedet for et vækkeur vågner folk op ved lyden af en ukendt person, som foretager et længerevarende opkald i den store telefon inde ved siden af, og mens resten af folk sætter sig ud til morgenbordet bliver mig og min kammerat ’Smiske’ liggende. Mit forsøg på at sove videre mislykkedes, i det en iskold genstand lander ved min side efterfulgt af kommandoen fra køkkenet: ’kom i gang!’. Det viste sig at være en kold pils, og der var ingen vej udenom at komme i gang med reparationsbajeren. Den smagte overraskende godt og dagen begyndte så småt at tiltale mig igen. Efter en god omgang rundstykker med leverpostej og nogle Dr. Nielsens fik vi stemningen på højkant igen med en omgang FIFA. Mig og Smisk tog mod til os og begav os mod festivalen som de første i gruppen, på trods af vores møde med den lange gåafstand i går nat. Med et hurtigt pitstop ved den lokale brugsen efter kolde Sunjoy steg humøret med 90 % og vi befandt os efter en lang gåtur endelig på festivalpladsen igen.

Det ene af vores to telte var blæst sammen i løbet af natten, men det vigtigste telt med stole, sprut og ølbong var gudskelov stadig intakt. Solen vendte hurtigt tilbage på himmelen ved synet af festkongerne på teltpladsen og vores anlæg satte endnu en gang liv i den tømmermænds-ramte camp. Efter at have bundet en turbo-mokai på rekordtiden 2.3 sekunder blev vi hurtigt enige om, at festivalens sidste dag skulle fejres med maner. De førhen kolde Tuborg var så småt blevet varmere end stuetemperatur, men med jernvilje fik vi hældt dem i halsen indtil man så småt ikke kunne kende forskel længere. Efter et hurtigt besøg hos madboden fik vi hurtigt smag på den klassiske ribben-sandwich, og med rødkål hængende ude af kæften begav vi os ind ad skovstien hvor den klassiske ski-bar med skumkanon, dj i en skilift og helvedes mange mennesker fyrede op for årets stemning.

ANNONCE

Den manglende balanceevne kom tidligt på dagen og vi begav os videre hen imod musikken, hvor Outlandish spillede op til fest på den ene scene og Johnny Madsen tiltrak de lokale milfs på banen endnu en gang. Vi fik snøvlet den samme sætning af sted til bartenderen, som endnu en gang gav os den halskradsende vodka med slush-ice. To skridt længere henne skulle vi da også lige have et par appelsinshots, som på grund af den vederstyggeligt høje pris tvang os til at gå tilbage til kampen for at hente vores eget lager. Med et bundt slik i hånden og en stadig stigende promille i blodet løb vi over på campen og tyllede shots i halsen mens vi hørte klassisk rygermusik. Panikken bredte sig da vi til vores store overraskelse næsten allerede havde drukket vores enorme lager af sprut, men roen bredte sig da resten af drengene dukkede op med flere kasser bajere.

Vi fik hurtigt den samme idé, da vi fik øje på det nedsænkede telt ved siden af vores, og inden længe sprang vi op af stolen og bandt hver ende af teltet op livet, hvorefter vi løb i hver vores retning og rev teltet i stykker. Det skete dog ikke i første forsøg, hvilket resulterede i nogle ømme knæer, forslåede ben og græspletter på tøjet. Stemningen kogede for voldsomt til at vi blot kunne sidde og lytte til techno-musik i festivalstolene, og vi begav os endnu en gang over mod ski-baren, hvor liflige toner af bankende techno-musik fremkaldte en dirrende basarm, mens skumkanonen kastede 'sne' over folket. Tiden fløj af sted og efter et par timer med basarm og sindssyge dance-skills begav vi os videre ind i pladsen med en spand med drinks og fik vores elskede kebab-mix.

Tempoet blev lige så stille sænket i takt med at blæsten tog til og jeg ikke længere havde flere friturestegte mini-donuts i hånden. Folk på teltpladsen begyndte så småt at pakke tingene sammen og med et tømt lager af sprut og mad, fik vi samme idé. På trods af at vi adskillige gange væltede indover i teltet, formåede vi at få pakket tingene sammen og vendt snuden hjemad mod Lemvig. Jeg fik kastet mig ind i sengen med en liter kakao ved med side og begravede mit solskoldede hoved i puden. Endnu en gang godnat.

På trods af adskillige former for tømmermænd i de følgende dage var mit 11. år på festivalen afsluttet på fornemmeste vis. Vi kom, vi så og vi drak i os pisse stive. Haze er årets sikre festivalvinder, så hvis du skulle kunne overkomme at rejse et godt stykke ud i det vestjyske land, så er du garanteret en oplevelse for alle pengene!

Ses til næste år, bitches!

ANNONCE