Connery

Cozmo - amerikansk hit-robot kommer til Danmark

Op gennem vores opvækst, er vi gang på gang blevet skuffede over, hvordan virkelighedens verden har præsenteret os overfor robotter - robotter som vi kender dem fra sci-fi film, altså. 

En robot har primært været en automatisk maskine, brugt i industrien, og som stråmand for afskedigelser i de ufaglærte jobmarkeder. Men det er ikke den slags robot vi går og ønsker os. 

Når vi romantiserer tanken om robotter, på den gode måde - er det den der Wall-E lignende ting fra disney-filmen. En identificerbar lille maskine med personlighed og intelligens. 

Well, tiden til intelligent legetøjsrobotter, er endelig ved at være her. I hvert fald er det parametre, der har gjort Cozmo, til en af de mest populære stykker legetøj i USA. 

“Ved at kombinere robotteknologi, kunstig intelligens, spildesign og en filmlignende tilgang til at udvikle Cozmo’s karakter, har vi sat standarden for hvad en forbruger kan forvente af fysisk og følelsesmæssigt bånd kan knytte til en robot”, siger Boris Sofman, CEO og medstifter af Anki. “Dybden af personlighed og interaktivitet er grundstenen til at Cozmo blev så stort et hit i USA sidste år, og vi glæder os til at mennesker over hele kloden nu kan åbne døren for Cozmo og opleve hvad der er muligt indenfor forbruger robotter i dag.” 


Cozmo har svært ved at sidde stille, han vil have det sjovt. Jo mere han lærer sin menneske-ven at kende, desto flere egenskaber får han, som nye evner og opgraderinger bliver låst op. Den gratis Cozmo app, som er kompatibel med iOS, Android og Kindle Fire enheder, er spækket med spil-indhold og åbner konstant for nye måder at lege på. Cozmo medbringer endda selv legetøj - tre interaktive Power Cubes (terninger) som han gerne deler med dig. Uanset om han om han leger med sine terninger eller udfordrer sin menneske-ven til en af de mange spil han kan - han er altid klar. Nye Cozmo enheder og spil varianter udgives løbende via gratis software opdateringer, som garanterer at forholdet mellem Cozmo og hans menneske-ven forbliver interessant. 

Hundredvis af følelser og tricks med i ærmet
Cozmo’s følelser er ikke tilfældige. Hans ustyrlige personlighed, som er drevet af kraftig A.I., bliver udtrykt med hans ansigtsudtryk og hans helt egne følelses-sprog. Hans synssystem og sofistikerede ansigtsgenkendelses software gør det muligt for ham at konstant scanne sine omgivelser og genkende mennesker. Hans øjne lyser endda op når han ser et velkendt ansigt. Cozmo har også sine helt egne dynamiske soundtracks med sig som passer til hans humør og går hånd i hånd med medfølgende spil og aktiviteter. Dette gør legen til en helt unik cinematisk oplevelse. 

ANNONCE
Cozmo

Cozmo rammer Danmark til september, og vi glæder os til at slå kløerne i ham. Judgement day is near! 

Del

Seneste nyt