Vi bygger: LEGO Technic Ferrari Daytona SP3 (42143)

Jeg starter ud med nogle indledende betragtninger. 

Det enorme LEGO-sæt, falder ind under kategorien, som LEGO nu kalder Ultimate Car Collection - en samling af modeller der omfatter de tidligere lancerede Bugatti Chiron, Lamborghini Sían FKP og Porsche 911. Alle forgængerne var også store - komplekse byggerier - men den nye Ferrari tager det til et endnu højere niveau.

Hvorfor? Well, Ferrari Daytona - den ægte bil - er en flot vogn med meget organisk formgivning - noget der er forholdsvis svært at genskabe i LEGO-systemet, der jo har en form for begrænsning i formsproget. Alligevel er det lykkedes LEGO overordentligt godt, at genskabe Ferrariens kurvede former - ikke mindst takket være nogle ret interessante og anderledes byggestile, der fletter elementerne sammen på meget kreative måder. 

Men inden man overhovedet går i gang med at bygge, møder man også en ret unik indpakning. Ferrarien er en betydelig afstikker fra LEGO's normale indpakning - den store kasse holdes i et ret eksklusivt og simpelt look, med den originale bil og LEGO-modellen afbilledet på hver sin side. Når man løfter låget af kassen mødes man af tre specialdesignede æsker, der afbilleder Daytonaens ikoniske bagende - lygter og afgangsrør - de tre kasser er nummererede og angiver hvilken rækkefølge, de skal tages i brug. 

Det første der møder en, når man lukker op for den første box er to meget tykke byggevejledninger: Bog 1 og Bog 2 - på hver især godt 400 sider indeholder de i alt 1267 trin, der skal til for at samle den massive Ferrari. Indledningsvist i den første bog får man også 35 sider med eksklusive fotos af både den rigtige bil, Ferraris hovedkontor - og fotos fra byggeprocessen hos LEGO. 

Jeg har bygget LEGO i mange år, og gennem tiden, har jeg gennemgået en udvikling i min byggeproces. Da jeg var barn blev alle poser og alle dele flået op og hældt ud i en stor pærevælling - i takt med at jeg er blevet ældre, er den proces blevet mere struktureret - både fra min og LEGO's side. 

Ferrari Daytonaen består som sagt af intet mindre end 3778 dele - det er rigtig mange - derfor giver det også mening, at man får det serveret i etaper. Hver etape er fra LEGOs side nummereret, så man hurtigt kan få sig et overblik over, hvilke dele der skal bruges til de forskellige stadier. Det jeg gør, er at hælde de større dele ud på et bord - mindre dele i skåle og kasser - for så at grovsortere de store dele. Det tager tid, men giver et langt større overblik, når byggeriet går i gang. Og man slipper for at skulle bruge lang tid på at lede efter hver enkel lille del - forfra hver gang. 

De første etaper af byggeriet er på mange måder de mest komplicerede. Her bygger man nemlig den imponerende 12-cylindrede motor med tilhørende 8-trins gearkasse - sammen med hele strukturen der sørger for at give bilen sammenhængskraft. 

Her kunne man selvfølgelig give sig i kast med bare at bygge i et væk - men jeg ved af erfaring, at de større LEGO-modeller her tager lang tid at samle - så min strategi, var at køre byggeriet over fire aftener. 

Den viste sig at være meget god. I alt har jeg brugt omkring 12,5 time på at samle Ferrarien. 

At bygge LEGO kan noget helt specielt - i hvert fald for mig. Selvfølgelig er der en vis nostalgi det, men det er langt fra den største force. For mig handler det om at sætte mig og fordybe mig i en aktivitet: Man kan sagtens sidestille det med en mindfulness-session eller lignende koncepter. Jeg tømmer hovedet totalt for tanker og bekymringer - med et mål alene: At få den næste klods til at spille sammen med den forrige - for til sidst at have "skabt" noget. 

Egentlig er det ikke meget ulig andre fordybelseshobbyer - hvor man søger afstresning og adspredelse fra hvad hverdagen ellers byder på. 

De første dele af byggeriet er gennemført efter to aftensessioner på godt og vel 4 timer stykket - mine fingerspidser kan i øvrigt ikke overkomme mere af gangen - finder jeg ud af under processen. 

De næste ryk kommer til at gå en smule hurtigere - nu skal bilen nemlig begynde at have form - tænker jeg. Det er i udgangspunktet også meget korrekt - men undervejs udfordres man med et væld af vidt forskellige byggestile, der går videre end det klassiske Technic-byggeri hvor hele systemet fungerer efter tandhjul, aksler og hullede klodser. 

Ferarri Daytona fronten er den første ting, der for alvor begynder at vise byggeriet frem som en Ferrari. Fronten sammensættes selvfølgelig af Technic-elementer, men også mere ordinære LEGO-system klodser kommer i spil, for at give form til den genkendelige skarpe afskæring mod hyperbilens splitter. 

Fronten er færdig og det er tid til at kigge på bilens bagende. Det er særligt interessant, fordi Daytonaen har nogle ret unikke kurver, som ikke nødvendigvis giver sig selv, at formgive i LEGO. 

Det har LEGOs designafdeling alligevel fundet en løsning på. For at opnå de specielle kurver, trækker man "pladedelene" igennem flexstænger, der giver mulighed for mere "unaturlige" LEGO-kurver - selve teknikken er en kende mere kompliceret, end vante byggestile - og det kræver, at man har tungen lige i munden og følger manualen meget nøje. 

Resultatet taler til gengæld for sig selv. 

Efter fronten og bagenden er bygget færdig, kommer turen til bilens sider, skærmkanter og døre. Her benyttes igen nogle alternative byggemetoder, der et par gange fangede mig på det forkerte ben, hvor jeg blev nødt til at skille et modul ad igen og gå 10 skridt tilbage, for så at prøve en gang til. For nogen kan det lyde som om, man bliver slået hjem i ludo. Men når man sidder i det, er det bare en del af processen. 

Efter den gode side af 12 timers byggeri står den færdig: En gigantisk LEGO-model, og en forholdsvis lille Ferrari Daytona. 

Den er egentlig ret lækker den her. Så begynder jeg at udforske alle funktionerne, som jeg har stykket sammen: Den imponerende motor er mere eller mindre gemt væk bag den heftige motorhjelm, som har en lækker hængselfunktion. At det er gemt væk, gør mig ikke så meget for JEG ved, at den er der. 

Så er der de vilde butterfly-døre, som har en smart lille tryk-funktion gemt under motorhjelmen. Der er selvfølgelig rattet, der drejer på de unikt lakerede LEGO-hjul, som alle har et imponerende affjedringssetup. 

Modellen er ret formfuldendt - en ting vil især begejstre LEGO-feinschmeckere - Alle logoer o.l på bilen er printet direkte på de respektive klodser - det er nærmest uset i LEGO-regi, hvor disse modeller ofte kommer med et klistermærkeark, der betyder men med tungen lige i munden, skal forsøge at ramme klistermærkets position så godt som overhovedet muligt - for så at se dem begynde at falme, efter længere tids stilstand på udstillingshylden. De printede klodser er next level - I like it! 

Modellen er færdig og jeg har hygget mig helt spektakulært undervejs - og mens Ultimate Car Challenge nok ikke taler til alle, er det imponerende at se, hvor meget udvikling der sker fra model til model - og er du fan af superbiler og LEGO, er Ferrari Daytona SP3 måske den vildeste konstruktion til dato. 

Læs meget mere om Ferrari Daytona modellen på LEGO's website.

Og hvad gør man så med en færdigsamlet LEGO-bil? Ryger den bare direkte tilbage i kassen - eller skal den udstilles på et eller andet altoverskyggende display? Det er op til den enkelte. For mig var sagen klar: Jeg skal lege. 

Ja, måske skubbede jeg bilen rundt og forsøgte at brumme lidt - men det var i virkeligheden ikke legen for mig. Legen for mig, var at tage den meget detaljerede bil på fotosession - ser du, jeg er vant til at skyde billeder af rigtige biler - og det er sjovt at genskabe den slags skud i miniatureformat