Connery

Spoilers: Her er seks hændelser fra Fallout-serien der påvirker hele spiluniverset

Fallout-serien er officielt kanon og det kommer til at have betydning for det allerede bekræftede Fallout 5

Prime Videos længe ventede live-action serie baseret på Bethesda Game Studios elskede spilunivers Fallout er endelig ude, og den underholdende serie har mere end en overraskelse i ærmet til diehard Fallout-fans.

Foruden en troværdig og langt hen ad vejen fantastisk levendegørelse af Fallout-universet, er live-action serien også bekræftet som kanon i Fallout-universet, altså er tingene der sker i serien forbundet med de øvrige Fallout-spil i den kronologiske fortælling. Og det bringer en hel del med sig, som Bethesda kan blive nødt til at forholde sig til, i forhold til det kommende Fallout 5, som spilstudiet har arbejdet på i et par år. 

Bekræftelsen af, at den nye serie sammenholder sin lore med spillenes udvikling, kom fra Bethesda Game Studios kransekagefigur Todd Howard, der i et interview med Vanity Fair bekræftede, at det forholder sig sådan. 

Fallout serien er produceret af Amazon MGM Studios af Jonathan Nolan og Lisa Joy, der stod bag tilblivelsen af Westworld for et par år siden - men de to kreative producenter har under hele processen æret i dialog med et hold fra Bethesda, for at sørge for, at serien holder sig i trit med begivenheder og allerede fastlagte hændelser i universet, gennem de seneste 25 års spil. 

En pæn advarsel om spoilers i farvandet, hvis du endnu ikke har fået set seriens første sæson. 

ANNONCE
Fallout - Bethesda - Spoilers: Her er seks hændelser fra Fallout-serien der påvirker hele spiluniverset Fallout - Bethesda

Først og fremmest, skal vi lige etablere universets kronologiske tidslinje:

2077: De første atombomber i USA er igennem flere spil blevet bekræftet til at skulle have fundet sted den 23. oktober 2077. Det er herfra den postatomare verden for alvor stikker af. Ophavet til atombombningen, har gennem flere spil været skildret som en stor krig mellem USA og Kina, mens forskellige in-game kilder har påstået at den første synder til at smide bomben har været forskellige typer. Det er bredt kendt, at Kina efter sigende skulle have smidt den første bombe. 

2101: Fallout 76, Bethesdas multiplayer sandkasse er en slags prequel til de øvrige spil, placeret et godt stykke tid inden de øvrige spils handling, så spilleres aktiviteter i spillet, ikke som sådan blander sig i, hvordan den resterende verden vil tage sig ud. Lokationen er West Virginia.

2161: Det originale Fallout finder sted i det sydlige Californien godt 80 år efter den store krig.

2241: Fallout 2, Nordlige Californien

2277: Fallout 3 udspiller sig omkring Washington D.C.

2281: Fallout: New Vegas sker kort efter begivenhederne i Fallout tre, i den modsatte side af US, omkring Las Vegas og Mojave-ørkenen.

2287: Fallout 4 udspiller sig tilbage på østkysten ligesom Fallout 3, men denne gang i Boston området.

2296: Fallout serien. 

Live-action-serien omkring Fallout er altså viser altså de nyeste aktiviteter i universet, i en tilpas tidsramme til, at karakterer fra særligt Fallout 3, New vegas og Fallout 4 rent teoretisk kunne dukke op i en ældre version. Dog finder dens historie sted på den amerikanske vestkyst, helt præcist omkring Los Angeles, hvilket betyder at karakterer fra Fallout 3 og Fallout 4 skal ahve rejst meget langt for at dukke op, mens Fallout: New Vegas er geografisk tættere på handlingen. 

Så hvad får serien slået fast, i forhold til det større univers?

ANNONCE
Walton Goggins som Cooper Howard - Foto: Jojo Whilden/Prime Video - Spoilers: Her er seks hændelser fra Fallout-serien der påvirker hele spiluniverset Walton Goggins som Cooper Howard - Foto: Jojo Whilden/Prime Video

Et kæmpe indblik i Vault-Tecs ageren før krigen

Vault-Tec har gennem spilserien været portrætteret som en ret grisk og uetisk organisation, som blandt andet udførte eksperimenter på beboerne i vidt forskellige vaults. Og en stor del af den ondskab der finder sted omkring disse bunkere, blev lagt i støbeskeen i årene omkring den store krig. 

I Fallout-serien følger vi The Ghoul (Walton Goggins) der i seriens nutid er en hærget dødning, men som ikke altid har været det. Han startede nemlig med at være først menig soldat og senere skuespiller - og reklame-frontfigur for Vault-Tec - Cooper Howard. Gennem Howards flashbacks, får vi en stor del af historien om Vault-Tec. Det viser sig nemlig at hans kone var en af de store beslutningstagere i datidens Vault-Tec, og virksomheden udstilles som en grisk og kaptialistisk forretning, der er klar til at gøre alt, for at sikre at de "vinder". 

ANNONCE
Fallout 4 - Spoilers: Her er seks hændelser fra Fallout-serien der påvirker hele spiluniverset Fallout 4

Vault-Tec smed den første atombombe

En af de helt store afsløringer i slutningen af serien, får vi da Cooper Howards kone afslører overfor et hemmeligt forretningsråd, at man i Vault-Tec regi er trætte af at vente på, at en fjende skal tage sig sammen og smide atombomber, at man fra Vault-Tecs side er klar til selv at smide en atombombe over USA, for at fremskynde Vault-projekterne, mens Vault-Tecs bestyrelse, beslutningstager og deres nærmeste familie - og forretningsforbindelser sættes i kryosøvn i Vault 31, og afventer at deres konkurrenter helt simpelt uddør. 

I tidligere spil, har der været hintet til, at Kina smed den første bombe over USA. Og mens seriens nye afsløringer går i clinch med dette udsagn, kunne det meget vel være, at Vault-Tec rent faktisk smed den første bombe, men framede Kina i den offentlige fortælling. Det er trods alt overlevere, der skriver verdenshistorien. 

ANNONCE
Vault-Boy - Bethesda Game Studios - Spoilers: Her er seks hændelser fra Fallout-serien der påvirker hele spiluniverset Vault-Boy - Bethesda Game Studios

The Ghoul er ophavsmanden til Vault-Boys ikoniske tommel-op.

I et flash-back ser vi the Ghoul/Cooper Howard i hans første optagelser på en reklamefilm for Vault-Tecs bunkere. Her foreslår han at han poserer med en thumbs-up, og Vault-Tecs ansatte er så begejstrede for det, at denne pose bliver det helt store blikfang for deres kommende genkendelige maskot Vault-Boy.

ANNONCE
Gulper i Fallout-serien - Prime Video - Spoilers: Her er seks hændelser fra Fallout-serien der påvirker hele spiluniverset Gulper i Fallout-serien - Prime Video

Mutantformen Gulpers stammer fra et Vault-eksperiment

Gulperen er et monster man støder på i Fallout 4-udvidelsen Far Harbor. De ligner gigantiske salamandere med overmenneskelig styrke og hastighed. Sådan en møder man også i serien, hvor det senere afsløres at de er resultatet af et Vault-eksperiment og altså ikke bare "almindelig" strålingsmutering. Det finder man ud af da Lucy og Maximus havner i Vault 4, hvor de opdager, at bunkeren har været styret og befolket af forskere, der skulle forsøge at gøre mennesket mere modstandsdygtig i en postnuklear verden. Det resulterede i mange fejlslagne eksperimenter - og altså ikke mindst Gulperen. 

ANNONCE
Shady Sands i det originale Fallout er ikke mere - Spoilers: Her er seks hændelser fra Fallout-serien der påvirker hele spiluniverset Shady Sands i det originale Fallout er ikke mere

New California Rebublic-byen Shady Sands er jævnet med jorden

Shady Sands var en lille flække i det originale Fallout, men gennem Fallout 3, New Vegas og Fallout 4 refereres der gennem små informationsbidder om, at byen har vokset sig til hovedstaden for NCR-fraktionen. At byen skulle være en af den slags, hvor menneskeheden rent faktisk kunne trives og leve et nogenlunde anstændigt liv. Problemet er bare: I Fallout-serien blev den jævnet med jorden af en opvågnet Vault-Tec medarbejder, der så sig sur på en elsker. Ødelæggelsen af Shady Sands er et kæmpe opmdrejningspunkt i første sæsons senere afsnit. 

ANNONCE
Artwork fra Fallout: New Vegas - Bethesda/Obsidian Entertainment - Spoilers: Her er seks hændelser fra Fallout-serien der påvirker hele spiluniverset Artwork fra Fallout: New Vegas - Bethesda/Obsidian Entertainment

New Vegas bliver (formentlig) omdrejningspunktet for Fallout sæson 2. 

I en lille pre-credit slutscene, ser man en karakter ankomme i ørkenen med Fallout: New Vegas primære by New Vegas i horisonten. Det er et soleklart vink om, at en eventuelt kommende sæson vil tage et af de mest elskede Fallout-scenarier i brug.

Og endnu bedre - vi ser et kranie fra en Deathclaw i ørkenen. Fallouts mest ikoniske og frygtsomme monster dukkede ikke op i første sæson, men mon ikke det gør sin entré i næste runde?

ANNONCE
Del

Seneste nyt