Samsungs foldbare smartphone: Endelig er den her.
Yihaaa, det er fedt det her.
Vi har ventet. Og ventet. Men ventetiden er ved at være ovre.
Samsung havde nemlig et ekstra es med i ærmet, da de præsenterede det nye line-up af Galaxy-smartphones. Den første markedsklare smartphone fra Samsung: Samsung Galaxy Fold. Som heldgivis er meget federe, end hvad rygterne sagde tilbage i august 2018.
Verdens første telefon med et 7.3" Infinity Flex Display. En stor skærm, der foldes sammen til en mindre og meget mere kompakt maskne: Best of both worlds, som Hannah Montana sang.
Men hvis du er typen der vil være først, til ikke at gå ned på udstyret, må du smide boksen. Formentligt. Den vejledende pris i udlandet lyder på 1.980 dollars. Altså på den gode side af 13.000 danske kroner, hvis den danske pris da ikke lander højere.
"Samsung skriver i dag det næste kapitel i historiebøgerne om mobilinnovation, ved helt at ændre hvad der er muligt for en smartphone. Galaxy Fold er en helt ny kategori, der med vores Infinity Flex Display åbner op for helt nye muligheder," siger Claus Holm, Director IM & Country Manager Denmark.
Samsung præsenterede den første prototype med en foldbar skærm i 2011. Dermed er Galaxy Fold resultatet af over otte års ingeniørkunst og skærminnovation.
Den indvendige skærm kan foldes. At folde er en mere intuitiv bevægelse og en vanskeligere teknologi at producere. Samsung opfandt en ny polymer og skabte en skærm, der er omkring halvt så tynd som en almindelig smartphone skærm. Det nye materiale gør Galaxy Fold fleksibel og holdbar.
Galaxy Fold åbnes som en bog - let og naturligt - og lukkes fladt med et tilfredsstillende klik. For at opnå dette har Samsungs ingeniører udviklet et hængsel med flere sammenkoblede tandhjul.
De to batterier og andre komponenter er jævnt fordelt i enheden for at skabe balance i hånden.
Telefonen kommer i farverne Space Silver, Cosmos Black, Martian Green og Astro Blue, og hængslet med det indgraverede Samsung logo supplerer det elegante design.
En helt ny oplevelse?
Når Galaxy Fold åbnes og lukkes, vises programmer automatisk på skærmen, som du skifter til. Med en enkelt hånd kan du holde øje med Instagram, nyhedsflowet, tjekke noter og dine venners stories. Når du vil tage et billede, redigere dine billeder med avancerede funktioner eller ringe til nogen: åben skærmen for at få et større billede uden afbrydelser.
Voldsomt mange linser: Med seks linser - tre bag, to på indersiden og en på forsiden, har Galaxy Folds kamerasystem indbygget fleksibilitet. Derudover introduceres en ny type multitasking, hvor man har mulighed for at bruge andre apps, mens man har et videoopkald.
Samsu
Specifikationer: Samsung Galaxy Fold
Display
- Hovedskærm: 7.3” QXGA+ Dynamic AMOLED (4.2:3)
- Cover skærm: 4.6” HD+ Super AMOLED (21:9)* Skærmen måles diagonalt som et komplet rektangel uden hensyntagen til afrundede hjørner.
Kameraer
- Cover: 10MP (2PD), F2.2
- Bag: Ultra-Wide: 16MP, F2.2, Wide: 12MP (2PD), F1.5/F2.4, OIS, Tele: 12MP, F2.4, OIS
- Front: Wide: 10MP (2PD) F2.2, RGB depth: 8MP, F1.9
Processor: 7nm 64-bit Octa-core processor
Hukommelse: 12GB RAM(LPDDR4x), 512GB (UFS3.0)
Batteri: 4,380mAh.
- Fast Charging fungerer både for trådløs opladning og med lader.
- Opladning med kabel er kompatibel med QC2.0 og AFC
- Trådløs ladning er kompatibel med WPC og PMA
Styresystem: Android 9.0 (Pie)
Fold er annonceret til eruopæisk salgsstart den 3. maj.