Samsungs nye Galaxy S10 Serie: Det du skal vide om de fire nye telefoner - og overraskelsen
Key-features, specifikationer og priser
I år runder vi 10-års jubilæet for den første Samsung Galaxy S smartphone, og det markeres selvfølgelig med intet mindre end en ny inkarnation af en af verdens mest populære smartphone model-serier.
Som alle nok havde gættet, er navnet på den nye serie: Samsung Galaxy S10.
Serien byder denne gang ikke blot på to nye modeller, men på fire af slagsen. Vi taler 6.1" mobilen Galaxy S10, den større mediemaskine Galaxy S10+ med 6.4" display, en helt ny model; lillebror Galaxy S10e på 5.8" og sidst men ikke mindst, Samsungs første 5G telefon i Galaxy-serien: Samsung Galaxy S10 5G med en voldsom 6.7" skærm.
Og som om det ikke skulle være nok? Samsung havde selvfølgelig en lille ekstra ting med i tasken: Samsung Galaxy Fold, Samsungs første kommercielle smartphone med foldbar skærm!
Galaxy S10 introduktion
Samsung runder en god håndfuld interessante features på tværs af deres nye modeller, men lad os starte med S10-serien, der over hele linjen byder på et markant skarpere design, en byggekvalitet der virker til at være mere solid end tidligere, og så selvfølgelig de opsigtsvækkende Infinity-O displays, der gør op med det "gammeldags" notch, for i stedet at levere skærmoverflade hele vejen rundt om det præcise laserskårede hul til frontkameraet - It's pretty great guys.
Over hele linjen af S10-telefoner får man lækre AMOLED-displays, som det også burde, for det er et af de steder, hvor Samsung i den grad trumfer konkurrenterne.
Samsung Galaxy S10 er den første HDR10+-certificerede smartphone, der også kommer udstyret med VDE-certifikat, der leverer klarere farver, dybere sort og lysere hvide nuancer.
S10e leverer som den mindste i serien et forventeligt full-HD display - som er fladt og godt til de fleste, mens man i S10, S10+ og S10 5G finder en lækker Quad-HD opløsning med de kendte kurver.
Under skærmen gemmer der sig en ny type fingeraftryks-scanner: Samsungs Ultrasonic Fingerprint Scanner, der til modsærning fra tidligere løsninger med 2D-læsninger, benytter ultralyd til at aflure 3D-konturerne i brugerens fingeraftryk. Hvilket ifølge Claus Holm (Director IM & Country Manager i Danmark), betyder at man absolut ikke vil kunne bruge en afskåren finger til at oplåse en af de nye telefoner med. Sagt med et glimt i øjet.
På kamerasiden bygger Samsung en del videre på sidste års modeller. Denne gang er der nemlig ikke blot to, men tre linser der dækker over en Ultra-wide lens med 123-graders synsfelt, Dual Pixel, Dual Aperture, En ny "super-steady" stabiliseringsfunktion, et dedikeret AI-kamera, optagelse med HDR10+, og UHD-optagelse i både det primære og frontkameraet.
Samsungs fremhævede S10-serie features:
Trådløs batteriopladning: Samsung introducerer nu trådløs batteriopladning med Galaxy S10, hvilket gør det nemt at oplade Qi-certificerede enheder. Galaxy S10 kan trådløst oplade smart-watches og trådløse hovedtelefoner, men kan også oplade sig selv og andre enheder samtidigt via trådløs batteriopladning, når de er forbundet med en almindelig oplader. På denne måde behøver du ikke at medbringe en anden oplader på rejsen.
Intelligent ydeevne: Den nye AI-software i Galaxy S10 optimerer automatisk batteri, CPU, RAM og endda enhedens temperatur, baseret på hvordan du bruger telefonen. Den fortsætter tilmed med at lære sig selv at blive mere effektiv ud fra, hvordan telefonen bruges. Ved at udnytte AI's evner, kan Galaxy S10 lære forbrugerens favoritapps at kende, så disse kan starte hurtigere.
Intelligent wi-fi: Galaxy S10 leveres med intelligent wi-fi, hvilket betyder, at vekslen mellem 4G og wi-fi finder sted sikkert og uden forstyrrelser, mens den advarer mod usikre wi-fi-forbindelser. Galaxy S10 understøtter desuden den nye standard WiFi 6, som gør ydeevnen bedre, når den er tilsluttet en kompatibel router.
Bixby Routines: På Galaxy S10 automatiserer Bixby brugerens rutiner og foreslår brugerdefinerede anbefalinger, som kan gøre livet lidt lettere. Med forudindstillede og personlige rutiner, som f.eks. bilture eller aftenrutiner, baseret på det, du plejer at gøre, kan Galaxy S10 automatisk reducere antallet af gange brugeren behøver at trykke på telefonen og sparer dermed værdifuld tid hver dag.
Gaming: Galaxy S10 er designet til den bedst mulige spiloplevelse med indbygget AI-baseret præstationsoptimeringssoftware, Dolby Atmos-hardware med spiltilstand og dampkammer som kølesystem. Det er også den første mobile enhed, der er optimeret til spil skabt gennem Unity-platformen.
Galaxy S10 Farver, priser og tilgængelighed
Farver:
- Galaxy S10 og Galaxy S10+ vil være tilgængelig i farverne Prism White og Prism Black.
- Galaxy S10e vil være tilgængelig i Prism White, Prism Black- og Prism Green-farver.
- Galaxy S10+ 512GB og 1TB kommer i nyt premium-material Ceramic Black.
Priser, lancering og forudbestilling:
Samsung Galaxy S10, Galaxy S10e og Galaxy S10+ vil være tilgængelige i butikkerne fra og med 8. marts 2019 på udvalgte markeder med vejledende priser på:
7.199 DKK for Galaxy S10
5999 DKK for Galaxy S10e
7.999 DKK for S10+ 128 GB
9.699 DKK for Galaxy S10+ 512GB
12.699 DKK for 1TB-version.
Forsalget begynder den 21. februar 2019.