Hypnotisk: Samsung Galaxy Fold test
200.000 foldninger
Da Samsung tidligere på året introducerede deres nye Galaxy-serie, blev der også plads til en lille præsentation af den nye Samsung Galaxy Fold.
Den foldbare mobil er endnu ikke på markedet, og en del af bekymringen for foldbare smartphones, går på hvor meget de egentlig kan holde til.
For at imødekomme de bekymringer, har Samsung lavet et lille stykke reklamevideo ud af deres stresstest-faciliteter, og det er meget cool at kigge på.
Ifølge Samsung kan Galaxy Fold modstå 200.000 foldninger, der tilsvarer fem års brug, hvis smartphonen bliver hevet frem 100 gange om dagen. Stresstesten tog en uge, med konstant bevægelse at gennemføre.
Kilde: Samsung Newsroom