Elon Musk er i budkrig med andre rigmænd: Hvem planter flest træer?
#teamtrees
"Ok, sounds legit, will donate 1M trees."
Lyden af Elon Musk, der donerer en million træer til youtuberen MrBeasts #teamtrees indsamling.
Vent, hvad?
Yes. MrBeast, der i virkeligheden hedder Jimmy Donaldson, er kendt for at sprede glæde - blandt andet.
Da han rundede milepælen 20 millioner subscribers på YouTube, spurgte han selvsamme fans, hvordan det skulle fejres. Den fejring har taget form af velgørenhedsindsamlingen #teamtrees, hvor MrBeast har sat sig for at indsamle 20 millioner dollars, for at kunne plante 20 millioner nye træer i regnskovene.
Nobelt formål, men realistisk?
Well, MrBeast har et godt netværk, og det har arbejdet så godt for indsamlingen, at vi nu ser millionærer byde sig til, for at give lidt tilbage til miljøet - og muligvis se hvem der har flest dollars at kaste i den retning.
Indsamlingen startede moderat, med at andre populære youtubere donerede pæne beløb. Så smed MrBeast selv 100k, derefter kom DJ/Producer Alan Walker på banen med 100.001 træer.
Dernæst Twitters direktør Jack Dorsey med 150.000 og 200.000 træer.
Ok, sounds legit, will donate 1M trees
? Treelon (@elonmusk) October 29, 2019
Og så kom Elon Musk på banen, med en donation på 1 million træer, den medfølgende tekst "For Treebeard!". Og samtidig ændrede han sit Twitter navn til Treelon Musk.
Så langt så godt.
Indtil grundlæggeren af e-handels platformen Shopify, den tysk-canadiske Tobias Lütke meldte sig ind i kampen med 1.000.001 træer.
Følg selv med i kampen på Teamtrees.org, og plant eventuelt et træ selv?