Connery

Toyota klar med 200-hestes Yaris

Toyota Yaris GRMN

Det er måske op til diskussion, men jeg fornærmer nok ikke alt for mange, når jeg siger, at Toyota Yaris ikke er den mest sexede minibil på markedet. Og det er der jo sådan set heller ikke noget forkert i, det afholder ikke folk fra at købe den i vildskab. 

Men nu kommer Toyota på banen med en model, der måske kan rette lidt op i det.  Toyota Yaris GRMN, hedder modellen, der lander i Danmark i starten af 2018. 

Yaris GRMN lander på markedet, fordi Toyota efter 17 års fravær, endelig er tilbage FIA World Rally-mesterskabet - en retur der har været længe ventet af Toyotas racingfans. 

Bilen er i følge pressemeddelelsen fra Toyota, udstyret med over 210 hestekræfter, og bliver dermed en potent konkurrent til blandt andet Ford Fiesta ST


"Yaris GRMN kommer først i starten af det nye år, men Toyota varmer allerede nu op til introduktionen af den sportslige minibil, der bliver produceret i et stærkt begrænset antal. Der er således lagt op til, at man skal være hurtig, hvis man ønsker at sikre sig den unikke bil.

Fremgangsmåden for købet er ligesom bilen helt speciel. I slutningen af juli åbner Toyota for reservationen af Yaris GRMN efter først til mølle princippet. Reservationen foregår udelukkende online og betyder ikke, at bilen er købt. Det giver blot mulighed for senere at underskrive en købsaftale.

Når alle bilerne er reserveret, vil de resterende interesserede kunder blive placeret på en venteliste. Står man på venteliste, får man først chancen for at reservere og købe den sportslige Yaris, hvis en af de kunder, der var først til at reservere en bil, annullerer sin reservation.

Man kan dog allerede nu helt gratis og uforpligtende øge sine muligheder for at være blandt de få, der sikrer sig en Yaris GRMN. Det gør man ved at tilmelde sig GRMN-nyhedsbrevet på toyota.dk/yarisgrmn. Så vil man som den første få besked om, når Toyota åbner for reservationen af miniraceren.

Bilen kommer som standard i TOYOTA GAZOO Racing farverne hvid, rød og sort med hvid lakering og røde og sorte designdetaljer. For at fremhæve det rå look fra en racerbil pryder en sort frontgrill i honeycomb-design Yaris GRMN, mens bagspoiler, 17” BBS alufælge og ikke mindst specielle TOYOTA GAZOO Racing bremsekalibre fuldender det udvendige, sportslige udtryk.

Indvendig fortsætter den sportslige stil med GRMN-logoet broderet ind i de integrerede nakkestøtter. Rattet er formindsket en smule, så uanset hvor vejen tager en hen, vil fornemmelsen af at køre i en racerbil altid være til stede. Aluminiumsdetaljer præger gearknop, pedaler og rat, mens den sorte motorstartknap med GRMN-logo tilfører kabinen den helt rette stemning.

Yaris GRMN er en unik udgave af den klassiske Toyota Yaris og vil med sine over 210 hestekræfter være en af de mest kraftfulde i sin klasse. Leveringen af de første udgaver af Yaris GRMN sker i starten af det nye år. Men reservationen og salget af bilen starter altså allerede sidst i juli.


 

ANNONCE
Læs mere om Yaris GRMN

Toyota.dk

Del

Seneste nyt