Connery

Renault 4Ever Trophy Concept

Ny konceptbiler teaser kommende Renault 4L inkarnation

Renault præsenterede på Paris Motorshow noget af en genskabelse af den ikoniske Renault 4. En bil, som var tiltænkt det arbejdende folk i Frankrig, dengang den blev lanceret i 1962. En bil, som gjorde at mange flere fik mulighed for at få en bil. Faktisk blev der solgt 8 millioner enheder.

ANNONCE
Renault 4Ever Trophy Concept - Renault 4Ever Trophy Concept Renault 4Ever Trophy Concept

Derfor forstår man jo godt at Renault gerne vil hylde den gamle Renault 4, og Renault 4Ever Trophy er navnet på Renault's elektriske genskabelse af klassikeren. 

Selv om den i bedste konceptbils-stil er designet ret overdrevet, med rubiks-cube lignende forlygter og hjul der hører hjemme ved traktortræk, så er det er tydeligt at se referencen til den gamle Renault 4 i formen af bilen.

4Ever Trophy er en teaser for hvordan produktionstypen af den elektriske Renault 4 kommer til at se ud, og ser man bort fra de sorte dele på bilen, altså hjul, sideskørter m.m, så er selve karosseriet en ret god indikator på, hvordan den kommende Renault 4 kommer til at se ud, forlyder det.

Præcist hvornår vi får produktionstypen af den elektriske Renault 4 er uvist, men det forventes omkring 2025. Den er helt klart værd at holde øje med.

ANNONCE
Del

Seneste nyt