Connery

Mig & Ølsnedkeren: Specialøl-bar i hjertet af Århus

Nyt ølprojekt åbner dørene på fredag.

Mig & Ølsnedkeren: Specialøl-bar i hjertet af Århus

På fredag åbner en ny autentisk øl-bar i Århus, hvor eksperimenter inden for den ædle bryggekunst bliver serveret for gæsterne. Udvalget af øl rangerer på en skala fra alt til milde kreationer til de mere dybtfølte og smagfulde oplevelser, så man ikke behøver at være en kender i miljøet for at komme forbi - der er noget for enhver smag.

Konceptet er inspireret af den københavnske ølbar Ølsnedkeren, som ejes af Simon Toft Hansen, hvor bartenderen Nick Theilgaard Olesen fik øjnene op for sit personlige projekt - et projekt om at vende tilbage til de jyske og århusianske rødder med øl-erfaringen i baggagen. Vi har været forbi den spirende ølstue og snakket med Nick, som nu er indehaver af og barchef hos Mig & Ølsnedkeren.

ANNONCE

"Jeg har længe haft en lille drøm om at vende tilbage til mine jyske rødder og samtidig tage min erfaring omkring ølbrygningen med mig."

Mig & Ølsnedkeren: Specialøl-bar i hjertet af Århus

Mig & Ølsnedkeren er en bar for alle, som elsker øl. Også dem som ikke elsker øl, men vil komme til det. Konceptet er ikke en franchise af Ølsnedkereren, men derimod en form for personlig videreudvikling af glæden ved at sprede budskabet om godt, velbrygget øl og nye smagsoplevelser for alle.

“Vi har været så heldige at flytte ind i nogle fede lokaler på Mejlgade, hvor vi siden starten af det nye år har knoklet med at skabe vores eget sted med autencitet, hyggelig stemning og en god fadøl. Baren er ikke kun for feinschmeckere og gør ikke i snobberi, men fokuserer i stedet på fællesskabet og stemningen ved at dele en specialøl med andre.”

Baren er i to etager og kan rumme godt og vel 80 siddende gæster. Rummene bugner af gammelt autentisk træ med stor overvægt af egetræ, hvilket giver den helt rigtige opfattelse af klassisk, jysk barstemning med nuancer af hjemlig hygge.

ANNONCE
Mig & Ølsnedkeren: Specialøl-bar i hjertet af Århus

Der vil være mellem 20-50 forskellige former for special-øl med både import fra indland og udland og selvfølgelig også fra eget bryggeri. Connery.dk var et smut forbi baren under konstruktionsfasen og vi kan godt løfte sløret for, at der er øl i stride strømme - alt fra klassiske IPA, APA og velsmagende humlebryg til nytænkende ‘sure øl’, som er brygget på vildgær. Et af de største wins i vores bog er deres tilbagevenden til rigtige pints - det vil sige 56 cl i stedet for de mere indskrænkede 40 cl, man ser på de fleste ølvarer i Danmark. Priserne vil tangerer på de almindelige beløb i Århus, men samtidig tilbyde lidt større mængder bryg end ved almindelige øl hos andre barer.

"Alle vores øl er ufiltrerede og upasteuriserede, hvilket bevarer al den gode smag og mange af de oprindelige næringsstoffer. Vi har valgt at fokusere på moderne takes på traditionelle stilarter af øl, og det giver nogle ret interessante, til tider lidt vilde og anderledes oplevelser. Vi har blandt andet nogle  vildtgærede øl, som godt kan betegnes som 'funky', da de i duften minder en del om atmosfæren og lugten af stald, friskvendt hø og dyr.

ANNONCE

Flere af de forskellige produktionseksperimenter er foregået i bryggeriet, der hedder ØLKOLLEKTIVET, som er en sammenslutning af diverse virksomheder - Ølsnedkeren, Brøggeren, Dry&Bitter og ikke mindst Gamma Brewing Co., som Nick selv er medejer af. Ølkollektivet stod i 2015 for 10 procent af alt danskbrygget øl - Mig & Ølsnedkeren serverer mange af disse forskellige kreationer, og jeg kan personligt godt give et skarpt shoutout til det århusianske folk om, at de skal gøre sig selv den tjeneste at smutte forbi baren. Jeg fik personligt for første gang prøvesmagt ‘surt øl’ med pomelo. Verdensklasse!

ANNONCE
Fra venstre: Tobias Rosenvind Rieck(Brygger og idemand hos Ølsnedkeren og Brøggeren. Hovedkraften bag de sure øl), Nick Theilgaard Olesen(Indehaver og barchef på Mig & Ølsnedkeren, Medejer og idemand i Gamma Brewing Co.), Simon Toft Hansen(Idemand, iværksætter og koordinator i Ølsnedkeren og Brøggeren med flere) - Mig & Ølsnedkeren: Specialøl-bar i hjertet af Århus Fra venstre: Tobias Rosenvind Rieck(Brygger og idemand hos Ølsnedkeren og Brøggeren. Hovedkraften bag de sure øl), Nick Theilgaard Olesen(Indehaver og barchef på Mig & Ølsnedkeren, Medejer og idemand i Gamma Brewing Co.), Simon Toft Hansen(Idemand, iværksætter og koordinator i Ølsnedkeren og Brøggeren med flere)

Mig & Ølsnedkeren 

- Facebook

Smut forbi Mig & Ølsnedkerens åbningsfest på fredag d. 5. februar på Mejlgade 12 i Århus, hvor de første gæster kan svælge i 120 liter gratis specialøl.

Åbningsfest

Del

Seneste nyt