Fight for your right to party
Beastie Boys lærte os, at vi skal kæmpe for vores ret til at fest. And so we did. Nogle mere end andre, men alle står vi sammen. Og kæmper!
Det skal fejres
I Danmark elsker vi at feste. Nogle elsker det så meget, at festen bliver deres levevej. Sådan er det med internetbutikken olbong.dk, der har skabt en forretning på baggrund af - ja, du har gættet det – ølbongs og andet festtilbehør. Den slags er man nødt til at hylde. Mennesker, der tager det at feste så seriøst, at det bliver en forretning. We salute you!
Og for nu at blive lidt i samme spor, vil vi nu prøve at kigge lidt på nogle ingredienser, der kan bidrage til en bedre fest – eller i hvert fald en sjovere en af slagsen.
Beer Pong
Der var engang nogle unge drenge i en lilledansk lands by ved navn Gylling, der fik en idé. De placerede to flasker med cirka ti meters mellemrum på en græsplæne. Herefter satte sig på stole ved siden af disse flasker og trillede en fodbold mod hinandens flasker. Fænomenet udviklede sig, der blev udviklet et regelsæt og i dag er ølbowling en decideret folkesport i det danske festivalland.
Om det var på præcis samme måde Beer Pong startede – altså med nogle drenge, der ville drikke og dyrke ”sport” – er uvist, men helt sikkert sandsynligt. Beer Pong har, i modsætning ølbowling dog den fordel, at det kan spilles indendørs. Det er altså ret snedigt når man tænker på, at vejret herhjemme ikke just er en fest for solskinselskerne. Det var vel også derfor vi opfandt håndbold i sin tid? Altså, for at undgå dårligt vejr?
Nok om det! Beer Pong er det nye sort, og det går i al sin enkelthed ud på at ”ponge” en bordtennisbold ned i en kop med øl, som modstanderen så skal drikke. Mega simpelt, men hysterisk morsomt. Udfordringen ved Beer Pong er dog bare, at det kræver lidt plads. Officielle Beer Pong borde er 240 cm. lange og 60 cm. brede. Dermed er Beer Pong ikke et spil, man typisk spiller på bodegaen eller på klubben, men i højere grad til privatfesten.
Vi er store tilhængere af Beer Pong – og af ølbowling for den sags skyld – og vi venter i spænding på, at de to bliver optaget som officielle olympiske discipliner, så vi igen kan hive noget guld hjem til Danmark.
How to: Beer Pong
Bodegalege
Inden Beer Pong og ølbowling får plads i Det Olympiske program, er der vist nok lige tid til at slå et smut forbi den lokale beverding, og få lidt at styrke sig på. Og her er der også rigelig med muligheder for at lege. Ikke Beer Pong eller ølbowling, naturligvis, men derimod de klassiske bodegalege, der involverer terninger og pokerfjæs.
Alt afhængigt af, hvor i landet du er vokset op, kender du spillet som enten ”tænkeboks”, ”løgn” eller ”snyd”. De fleste jyder vil kalde det tænkeboks, mens københavnerne typisk kalder spillet for snyd. Lige meget hvad du kalder det, er det et herligt spil. Det kræver dog bare, at eventuelle egnsritualer i forhold til regler, er afstemt inden I sætter øl og skarpe på højkant. Bare et godt råd.
Der er naturligvis også det efterhånden helt legendariske spil, Meyer. Her er der relativt bred enighed om reglerne, men det er nok stadig en god idé at slå dem fast, inden I går i gang.
Vi vil altid gerne høre fra jer, og det gælder også i festregi. Hvad er dine sjoveste druklege og selskabsspil – del dem med os og lad os sammen starte flere fede fester.