Connery

LEGO er på vej med et sæt til Dune-fans: Ornithopteren

1300+ dele er LEGOs første skridt ind i Dunes univers!

Man må give det til LEGO, de forstår i den grad at bygge sig ind i det ene fannivers efter det andet - og denne gang lancerer de et nyt sæt, som den første byggesten i DUNE-universet. 

LEGO selv fremhæver deres nye sæt som en trofast gengivelse af fartøjet Ornithopteren, fra Frank Herberts science-fiktion epos - og måske mest i tråd med Denis Villeneueves nylige film-stil. 

ANNONCE
LEGO Icons Dune Atreides Royal Ornithopter - LEGO er på vej med et sæt til Dune-fans: Ornithopteren LEGO Icons Dune Atreides Royal Ornithopter

Det fede ved "LEGO Icons Dune Atreides Royal Ornithopter"-sættet er ikke alene den fede sci-fi helikopter, i et 1300+ elementers byggesæt - men også det faktum at der er en hel håndfuld af centrale Dune-karakterer, der nu eksisterer som minifigurer. 

De eksklusive figerer er Paul Atreides, Lady Jessica, Gurney Halleck, Chani, Leto Atreides, Liet Kynes, Duncan Idaho og Baron Harkonnen. 

ANNONCE
LEGO Icons Dune Atreides Royal Ornithopter - LEGO er på vej med et sæt til Dune-fans: Ornithopteren LEGO Icons Dune Atreides Royal Ornithopter

Ikke kun for børn

LEGO Icons Dune™ Atreides Royal Ornithopter er en del af LEGO's serie for voksne, der giver en mere dybdegående og udfordrende byggeoplevelse. 

Sættet resulterer i en lækker, omend nørdet udstillingsgenstand for alle, der elsker de originale Dune-romaner eller Denis Villeneuves nyeste filmserie, hvor "Dune: Part Two" forventes i biograferne fra den 15. marts 2024. 

Den færdigbyggede Ornithopter måler 23 centimeter i højden, 57 centimeter i bredden og 79 centimeter i længden. 

Pris og tilgængelighed

LEGO Icons Dune Atreides Royal Ornithopter kan forudbestilles fra 24. oktober og vil være til salg fra 1. februar 2024. Sættet vil være tilgængeligt i butikker og online til en vejledende salgspris på 1300 kroner. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce